EHA
NK-celler spiller en rolle for effekten af daratumumab til patienter med myelomatose – og en rolle i resistensudvikling
Udgivet:
Kommentarer (0)
Katrine Fladeland Iversen, læge og ph.d. ved Vejle Sygehus, er en af forskerne bag studiet. Hun har netop offentliggjort resultaterne ved årets udgave af EHA.
Når patienter med myelomatose udvikler resistens over for behandling med daratumumab og progredierer i sygdommen, falder det sammen med, at immunforsvarets NK-celler bliver trætte. Det har måske betydning for sygdomsprogression og resistens over for behandling, siger forsker.
Når patienter behandles med daratumumab for myelomatose, sker det ofte efter flere andre behandlingslinjer.
Behandlingen med daratumumab er heller ingen garanti for, at sygdommen bliver holdt nede, idet patienter også kan progrediere på behandlingen med det Genmab-udviklede lægemiddel.
Læs Dagens Medicins dækning af årets EHA her.
Nu viser et nyt studie, hvad der sker med immunforsvaret, i takt med at kræften udvikler resistens over for behandling med daratumumab, og patienterne progredierer.
Studiet viser, at immunforsvarets NK-celler ser ud til at blive ”trætte” og miste noget af deres forsvar mod kræft.
»Vores studie underbygger den teori, at NK-celler spiller en central rolle i effekten af daratumumab og resistens over for daratumumab,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d. Katrine Fladeland Iversen fra Vejle Sygehus.
Katrine Fladeland Iversen har netop offentliggjort sine forskningsresultater på den årlige kongres for European Hematology Association (EHA).
34 danskere med myelomatose med i studie
I studiet har Katrine Fladeland Iversen med sine kollegaer analyseret blod og knoglemarv fra 13 patienter med nydiagnosticeret myelomatose og 21 patienter, der havde progredieret efter behandling med daratumumab.
Forskerne benyttede flowcytometri til at sammenligne tilstedeværelsen af forskellige immuncheckpointreceptorer på overfladen af immunforsvarets NK-celler.
Katrine Fladeland Iversen fortæller, at forskerne arbejdede ud fra den hypotese, at nydiagnosticerede patienter med myelomatose ville have en anden immuncheckpointreceptorprofil på overfladen af NK-cellerne sammenlignet med patienter efter sygdomsprogression.
»Andre studier har peget på, at patienter, der ikke reagerer så godt på daratumumab, har ændret aktivitet af NK-cellerne. Det forsøgte vi med dette studie at udforske yderligere,« forklarer hun.
NK-cellerne bliver trætte
Resultatet af studiet viste flere ting, som alt sammen peger i retning af et samspil mellem NK-cellerne, effekt af daratumumab, resistensudvikling og risiko for sygdomsprogression.
For det første fandt forskerne flere tegn på, at NK-cellerne er ”trætte”, når patienter med myelomatose progredierer på behandling med daratumumab.
Resultatet af studiet viste blandt andet, at nogle molekylære markører for trætte NK-celler, herunder især TIGIT, var forhøjede på NK-celler fra patienter, som var progredieret på behandling med daratumumab.
Til gengæld var der færre af markøren DNAM-1, som er en markør for celleaktivitet. Denne markør var der flere af hos de nydiagnosticerede.
Forskerne fandt også, at der var færre NK-celler i blodet hos patienter efter progression på behandling med daratumumab.
»Alt sammen betyder, at NK-cellerne formentlig spiller en rolle i udvikling af resistens over for behandling med daratumumab til patienter med myelomatose. Det har andre studier indikeret, og det kan vi nu bekræfte, ligesom vi kan vise, at den bagvedliggende årsag formentlig har noget at gøre med, at NK-cellerne blive trætte,« siger Katrine Fladeland Iversen.
Hun uddyber, at et perspektiv i studiet kan være, at man måske kan tænke i kombinationsbehandlinger, der kombinerer daratumumab med lægemidler, som holder NK-cellerne kørende, så sygdommen ikke kan udvikle resistens over for behandlingen.
»Et andet perspektiv er, at det kan have betydning for, hvem der skal tilbydes behandling med daratumumab for myelomatose. Har patienter i forvejen en profil med trætte NK-celler, skal de måske tilbydes en anden behandling,« siger Katrine Fladeland Iversen.
Del artiklen: