MPN-patienter har et øget forbrug af sundhedsydelser før diagnose

De myeloproliferative neoplasier (MPN-sygdomme) er karakteriseret ved specifikke mutationer og forhøjede blodcelletal. Personer med MPN har derfor forhøjet risiko for blodpropper, knoglemarvssvigt og anden cancer.

Sygdommene er en byrde for de personer, som døjer med dem, men de er også en byrde for sundhedsvæsenet. Det viser ny dansk forskning, som også slår fast, at nogle personer med MPN-sygdomme allerede koster hospitalsvæsenet mere end en gennemsnitlig dansker, inden de får stillet diagnosen.

»Der er ikke lavet mange studier af, hvad denne gruppe patienter koster samfundet, og hvornår byrden er størst i deres sygdomsforløb. Men da sygdommene mest rammer den ældre del af befolkningen, er det med den demografiske udvikling vigtigt, at man på en eller anden måde ved, hvad man kan forvente af byrde i fremtiden, og hvor det giver mening at sætte ind,« forklarer en af forskerne bag det nye studie, læge og ph.d.-studerende Sarah Friis Christensen fra Hæmatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Roskilde.

Forskningen er netop offentliggjort på den årlige kongres for European Hematology Association (EHA), som bliver afholdt i disse dage.

Fulgt personer med MPN-sygdomme i 9 år

MPN-sygdomme dækker over en række kroniske blodkræftsygdomme, som alle er kendetegnet ved mutationer, der leder til forhøjede blodcelletal og generelt forhøjet inflammation i kroppen.

MPN- sygdommene omfatter:

• Essentiel trombocytæmi

• Polycytæmi vera

• Primær myelofibrose

• Uspecificeret MPN

Heldigvis er MPN-sygdommene klassificeret som sjældne sygdomme, men faktisk tyder forskning på, at sygdommene er betydeligt underdiagnosticerede.

I det nye studie har Sarah Friis Christensen med sine kollegaer inkluderet 3.342 patienter med MPN-sygdomme og undersøgt, hvor mange indlæggelsesdage patienterne har haft over en periode fra to år før diagnosetidspunktet til syv år efter diagnosetidspunktet.

Forskerne har også undersøgt, hvor mange gange patienterne har haft kontakt til hospitalerne, hvor mange gange de er blevet behandlet, og hvor mange gange de har set deres egen læge.

Tallene har de sammenlignet med en kontrolgruppe af alders-, køns-, uddannelses- og bopæls-matchede danskere uden MPN-sygdomme.

»Vi har ikke kigget på, hvad patienterne koster i kroner og ører, fordi det skulle være muligt at sammenligne vores resultater med resultater fra andre lande. Derfor har vi i stedet set på, hvad en MPN-patient har af kontakt med sundhedsvæsnet sammenlignet med personer uden en MPN-sygdom,« forklarer Sarah Friis Christensen.

Markant flere kontakter med sundhedsvæsenet

Resultatet af undersøgelsen viser:

• Personer med MPN-sygdomme har inden for alle fire subgrupper generelt et højere forbrug af sundhedsydelser i både den primære- og sekundære sundhedssektor end baggrundsbefolkningen.

• Personer med MPN-sygdomme har ofte allerede inden diagnosetidspunktet flere kontakter til sundhedsvæsenet.

• Omkring diagnosetidspunktet stiger kontakten til sundhedsvæsenet markant for alle patienter med MPN-sygdomme.

• Personer med MPN-sygdomme har generelt flere kontakter til sundhedsvæsenet i de syv år, der følger diagnosetidspunktet.

• For personer med essentiel trombocytæmi finder forskerne et stabilt forhøjet forbrug af sundhedsydelser sammenlignet med de matchede kontrolpersoner i hele opfølgningsperioden, mens antallet af kontakter til sundhedsvæsenet stiger for personer med polycytæmi vera og myelofibrose.

• For patienter med både polycytæmi vera og primær myelofibrose stiger antallet af indlæggelsesdage markant mellem fem og syv år efter diagnosetidspunktet.

»Vi synes selv, at det er rigtig spændende at se, at allerede inden diagnosetidspunktet har patienter med MPN-sygdomme flere kontakter til sygehusvæsenet. Det passer meget godt med, at mange patienter, allerede inden de bliver MPN-patienter, har været indlagt for blodpropper i for eksempel hjernen, hjertet, lungerne eller benene,« siger Sarah Friis Christensen.

»Det er et vigtigt resultat at have for øje, fordi det peger på, at der er nogle patienter derude, som går rundt med en MPN-sygdom i lang tid, inden de bliver diagnosticeret med deres blodkræftsygdom. Hvis vi kan identificere de her patienter tidligere, kan vi få gjort noget ved deres hjerte-karrisiko og celletal og derved reducere antallet af personer, der får invaliderende blodpropper, som koster samfundet rigtig mange penge«.