Internationale højdepunkter på EHA 2021

Danske forskere bidragede flot til kongressen med en masse interessante resultater, som du kan læse mere om her, men der har også været gang i forskningen hos de danske hæmatologers internationale kollegaer.

Et af de opsigtsvækkende resultater på kongressen var blandt andet opdagelsen af, at Pfizers vaccine mod COVID-19 ser ud til at virke dårligt på personer, som er i behandling med CAR T-celleterapi.

EHA 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EHA her.

I studiet indgik 79 patienter, der blev behandlet med enten CAR T-celleterapi eller allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation på Tel Aviv Sourasky Medical Center, Israel, og som modtog Pfizers vaccine mod COVID-19.

81 pct. af patienterne i behandling med allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation udviklede antistoffer mod coronavirus, men tallet var blot 36 pct. for patienter i behandling med CAR T-celleterapi.

Ydermere viste forskningen, at patienter med B-celle aplasi og patienter, der modtog vaccinen kort tid efter infusion af celler, var mindre tilbøjelige til at udvikle de livsvigtige antistoffer.

»Samlet set peger disse data på, at immunforsvarets respons på BNT162b2-vaccinen er signifikant forringet hos patienter i behandling med CAR T-celleterapi, hvilket er i modsætning til patienter i behandling med hæmatopoietisk stamcelletransplantation, som oplever et godt respons,« fortalte manden bag studiet, professor Ron Ram fra Tel Aviv Sourasky Medical Center.

Ibrutinib og venetoclax overlegent som førstelinjebehandling ved CLL og SLL

Der også spændende resultater med ibrutinib og venetoclax som førstebehandling til patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) eller småcellet lymfocytært lymfom (SLL). Resultaterne er fra GLOW-studiet, hvori patienter med CLL eller SLL blev behandlet med enten ibrutinib og venetoclax eller klorambucil og obinutuzumab som førstelinje oral behandling.

Studiet inkluderede i alt 211 patienter, som blev randomiseret til enten den ene eller anden behandling. På EHA offentliggjorde forskerne resultaterne af studiet efter 27,7 måneders opfølgning, og de var positive.

Samlet set demonstrerer ibrutinib i kombination med venetoclax som førstelinjebehandling til patienter med kronisk lymfatisk leukæmi eller småcellet lymfocytært lymfom overlegen effektivitet sammenlignet med klorambucil og obinutuzumab

Arnon Kater, professor, Amsterdam Medical Center, Holland

Resultatet af studiet viser, at patienter i behandling med ibrutinib og venetoclax opnåede signifikant forbedret progressionsfri overlevelse sammenlignet med patienter i behandling med klorambucil og obinutuzumab. Resultatet gjaldt for alle prædefinerede subgrupper af patienter.

Ydermere opnåede flere patienter i behandling med ibrutinib og venetoclax ikke-sporbare niveauer af sygdom i blodet og knoglemarven efter tre mdr. sammenlignet med patienter i behandling med klorambucil og obinutuzumab. 84,5 pct. af patienterne opretholdt de ikke-sporbare niveauer af sygdom i blodet efter 12 måneders opfølgning.

»Samlet set demonstrerer ibrutinib i kombination med venetoclax som førstelinjebehandling til patienter med kronisk lymfatisk leukæmi eller småcellet lymfocytært lymfom overlegen effektivitet sammenlignet med klorambucil og obinutuzumab, samtidig med at behandlingen har en tålelig sikkerhedsprofil,« fortalte professor Arnon Kater fra Amsterdam Medical Center, Holland.

Næste generation af BTK-hæmmere er endnu bedre

Ibrutinib kommer dog muligvis ikke til at sidde på tronen inden for behandling af CLL og SLL i lang tid.

I hvert fald viste et nyt studie på EHA, at behandling med næste generation af BTK-hæmmere opnår endnu bedre resultater. I forsøget blev effekten af zanubrutinib valideret.

Zanubrutinib hører til næste generation af BTK-hæmmere, og lægemidlet er designet til potent og vedvarende at hæmme BTK, samtidig med at risikoen minimeres for at ramme off-targets, hvilket man blandt andet ofte ser ved behandling med første generation af BTK-hæmmere, eksempelvis ibrutinib.

415 personer deltog i studiet og blev behandlet med enten zanubrutinib eller ibrutinib.

Det midlertidige resultat efter 12 mdr. ved behandling med zanubrutinib viser, at behandling med næste generation af BTK-hæmmere giver et højere respons end ved behandling med ibrutinib (78,3 pct. mod 62,5 pct.)

Den progressionsfrie overlevelse og generelle overlevelse var også højere i gruppen af patienter i behandling med zanubrutinib, samtidig med at gruppen af patienter også scorede bedre på forskellige mål for behandlingssikkerhed, herunder risiko for hjerteflimmer, alvorlige blødninger, bivirkninger, der ledte til behandlingsstop, og alvorlige infektioner.

»Samlet set viser studiet, at behandling med zanubrutinib, en mere selektiv hæmmer af BTK, resulterer i forbedret behandlingseffektivitet og sikkerhed sammenlignet med ibrutinib,« fortalte Peter Hillman fra St James’s University Hospital i England.

Opfølgning på MAIA-studiet viser gode resultater

Danske Genmab var også repræsenteret flot på EHA med to interessante studier med deres kræftmiddel daratumumab.

Disse data sætter en ny barre for patienter med knoglemarvskræft, der ikke kan transplanteres

Theirry Facon, professor, University of Lille, Frankrig

Det ene studie var en opfølgning på MAIA-studiet, hvor forskere præsenterede data på overlevelse og progressionsfri overlevelse efter fem år for patienter med knoglemarvskræft i behandling med daratumumab plus lenalidomid og dexamethasone sammenlignet med behandling med lenalidomid og dexamethasone alene.

Studiet viser, at tillæg af daratumumab til standardbehandling reducerede risikoen for dødsfald med 32 pct. over de fem års opfølgning. Den femårige overlevelse lød på 66,3 pct. På den samme måde øgede tillæg af daratumumab til standardbehandlingen den progressionsfrie overlevelse med 47 pct. Efter 60 mdr. havde 52,5 pct. af patienterne i behandling med daratumumab ikke oplevet sygdomsprogression sammenlignet med 28,7 pct. i kontrolgruppen.

»Disse data sætter en ny barre for patienter med knoglemarvskræft, der ikke kan transplanteres,« fortalte professor Theirry Facon fra University of Lille, Frankrig.

Daratumumab som vedligeholdelsesbehandling forlænger progressionsfrie overlevelse

I det andet studie med daratumumab blev lægemidlet undersøgt som vedligeholdelsesbehandling til patienter efter stamcelletransplantation.

886 patienter med knoglemarvskræft har været med i studiet.

Overordnet set viste resultaterne, at patienter i vedligeholdelsesbehandling med daratumumab opnåede længere progressionsfri overlevelse sammenlignet med patienter, der ikke modtog daratumumab.

Da forskerne dykkede ned i resultaterne, fandt de dog, at denne fordel kun gjaldt for patienter, der ikke modtog daratumumab i forbindelse med knoglemarvstransplantationen.

Patienter, der både modtog daratumumab inden transplantationen og som vedligeholdelsesbehandling, udviste sammenlignelig progressionsfri overlevelse som observationsgruppen.

Ydermere viste data, at vedligeholdelsesbehandling med daratumumab ledte til markant større dybde i behandlingseffekten, uden at det ledte til nye sikkerhedsproblemer ved behandlingen.

»Konklusionen er, at daratumumab som vedligeholdelsesbehandling er fordelagtigt til patienter efter knoglemarvstransplantation, hvis patienterne inden transplantationen er blevet behandlet med standardbehandling med bortezomib, thalidomid og dexamethasone,« fortalte Hæmatologisk klinik, Centre Hospitalier, Universitaire de Nantes, Frankrig.

Kliniske resultater med CAR T-celleterapi kan overføres til den virkelige verden

Mens vi er ved kræftsygdommene, blev der på EHA også præsenteret forskning, som viste, at CAR T-celleterapi har samme gode effekt i den virkelige verden som i kliniske studier.

Konklusionen er, at daratumumab som vedligeholdelsesbehandling er fordelagtigt til patienter efter knoglemarvstransplantation, hvis patienterne inden transplantationen er blevet behandlet med standardbehandling med bortezomib, thalidomid og dexamethasone

Philippe Moreau, professor, Hæmatologisk klinik, Centre Hospitalier, Universitaire de Nantes, Frankrig

Data kommer fra DESCAR-T, der er et register over franske patienter, som er blevet behandlet med CAR-T-celleterapi på tværs af alle hæmatologiske lidelser. Formålet med DESCAR-T er at indsamle data fra den virkelige verden angående sikkerheden af effektiviteten af CAR T-celleterapi op til 15 år efter behandling.

550 patienter i behandling med CAR T-celleterapi har deltaget i studiet. 40 pct. havde opnået komplet remission efter 30 dage, mens 30 pct. havde opnået partiel remission.

Den progressionsfrie overlevelse ved seks mdr. efter infusion var 44,5 pct.

»Vores analyse af DESCAR T-registeret bekræfter den kliniske effektivitet af CAR T-celleterapi til patienter i den virkelige verden,« fortalte professor Steven Le Gouill fra Nantes University Hospital.

Gode resultater med middel mod beta-thalassæmi

Inden for andre blodsygdomme viste luspatercept sig som et godt middel til behandling af ikke-transfusionsafhængige beta-thalassæmi.

I forskningen blev 145 patienter med ikke-transfusionsafhængig beta-thalassæmi randomiseret til at modtage enten luspatercept eller placebo.

Patienter i behandling med midlet fik øget deres hæmoglobintal, og næsten 90 pct. af patienterne forblev transfusionsfrie i samtlige 24 uger. Som konsekvens deraf rapporterede patienterne i behandlingsarmen også om større livskvalitet, hvilket indikerer reduktion i kliniske symptomer som træthed og følelse af at være svag.

Forbedringen i livskvalitet korrelerede med hæmoglobintallene, og vigtigt er det også, at der ikke blev rapporteret om flere bivirkninger, herunder blodpropper og betændelsen i blodårerne, i behandlingsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Det peger på, at behandling med lusptercept både er effektiv og sikker til patientgruppen.

»Den kliniske fordel, vi tidligere har set i patienter med transfusionsafhængig beta-thalassæmi, som oplevede relevant reduktion i behovet for transfusioner af røde blodceller, ser vi nu også i patienter med ikke-transfusionsafhængig beta-thalassæmi som en meningsfuld forbedring af deres anæmi,« fortalte professor Ali T. Taher fra American University of Beirut Medical Center i Libanon.