Ingen umiddelbar effekt af dosisreduktion ved kemoterapi til personer med AML og overvægt

Mange patienter med forskellige former for kræft bliver dosisreducerede, hvis de også er overvægtige.

Vores resultater stiller spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt at reducere dosis, når vi nu ser, at den fulde dosis ikke kommer med øgede bivirkninger til personer med AML og overvægt

Daniel Kristensen, læge og ph.d.-studerende, Aalborg Universitetshospital

Tanken er ofte den, at da kemoterapibehandlingsdosis bliver udregnet på baggrund af vægt eller kropsligt overfladeareal, kan dosis blive så stor, at det øger risikoen for bivirkninger.

Nogle studier inden for solide tumorer har dog vist, at reduktionen i kemoterapidosis kommer med en øget risiko for et dårligere behandlingsudfald. Det gælder blandt andet ved brystkræft eller tyktarmskræft.

Nu viser et nyt dansk studie, at når det kommer til akut myeloid leukæmi (AML), får cirka hver tiende overvægtige patient reduceret sin kemoterapidosis.

Samme studie viser dog også, at det ikke har nogen effekt på hverken bivirkninger eller udfaldet af behandlingen.

»Vores resultater stiller spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt at reducere dosis, når vi nu ser, at den fulde dosis ikke kommer med øgede bivirkninger til personer med AML og overvægt. Samtidig ser den reducerede dosis dog heller ikke ud til at øge risikoen for et negativt behandlingsudfald,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d.-studerende Daniel Kristensen fra Hæmatologisk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital.

Daniel Kristensen har netop præsenteret sine data på den årlige kongres for European Hematology Association (EHA).

536 patienter med AML og BMI over 25

I studiet har Daniel Kristensen med sine kollegaer gransket data fra 536 overvægtige patienter (BMI over 25) med AML i behandling med kemoterapi.

I data havde forskerne adgang til patienternes kemoterapiskemaer samt informationer om behandlingsudfaldet.

EHA 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EHA her.

Patienterne havde et mediant BMI på 28,1 og var gennemsnitligt 59 år gamle.

Forskerne sammenlignede i deres undersøgelse forskellen på patienternes faktiske overfladeareal og det overfladeareal, som var anført til udregning af kemoterapidosis, for dermed at udregne dosisreduktionen relativt til overfladeareal.

Forskerne karakteriserede en afvigelse i dosis ved brug af mere end fem pct. mindre kemoterapi som en dosisreduktion.

Omkring hver tiende bliver dosisreduceret

Resultatet af studiet viser, at 54 ud af de 536 patienter var blevet dosisreducerede med mediant 11,2 pct i forhold til den dosis, som man ville forvente baseret på deres faktiske overfladeareal.

Daniel Kristensen fortæller, at dosisreduktionen faktisk var lavere, end han havde forventet, idet der ved solide tumorer ofte ses dosisreduktioner på op til 25 pct.

Da forskerne dykkede dybere i data, så de, at risikofaktorerne for dosisreduktion var øget BMI og øget kropsoverfladeareal.

Sammenlignet med personer med BMI på mellem 25 og 30 havde personer med BMI på mellem 30 og 35 2,5 gange forøget risiko for at være blevet dosisreducerede. For personer med BMI over 35 var risikoen for dosisreduktion 4,7 gange forøget.

Forskerne fandt det samme, da de kiggede på overfladeareal. Sammenlignet med personer med et overfladeareal på under 2,0 kvadratmeter havde personer med et overfladeareal på mellem 2,0 og 2,2 kvadratmeter 4,6 gange forøget risiko for at være blevet dosisreducerede. For personer med et overfladeareal på over 2,2 kvadratmeter var risikoen for at være blevet dosisreduceret 15 gange højere.

Forskerne fandt også, at tidligere behandling for kræft også øgede sandsynligheden for at være blevet dosisreduceret, og det samme gjorde en favorabel cytogenetisk risikoscore. I begge tilfælde øgede det sandsynligheden for dosisreduktion med cirka 2,5 gange.

Forskerne fandt ingen øget risiko for dosisreduktion i forhold til alder, køn, performancestatus mm.

Ingen effekt af reduktion på behandlingsudfaldet

Den anden del af studiet viste, at det at være dosisreduceret ingen effekt havde på udfaldet af kemoterapibehandlingen.

Vores konklusion er, at selvom andre studier har peget på en negativ effekt af at blive dosisreduceret, hvis man er i kemoterapibehandling for AML, kan vi ikke genfinde denne effekt i dette studie med data fra den virkelige verden

Daniel Kristensen, læge og ph.d.-studerende, Aalborg Universitetshospital

Det gjaldt både i forhold til 30- og 90 dages dødeligheden, hvilket kan benyttes som en proxy for alvorlige bivirkninger til kemoterapien.

På samme vis fandt forskerne heller ingen effekt på andelen, der opnåede komplet remission, relapsfri overlevelse eller generel overlevelse mellem patienter, der var blevet dosisreduceret, og resten af undersøgelseskohorten.

Forskerne udførte også forskellige sensitivitetsanalyser, men heller ikke her kunne de finde en effekt.

»Vores konklusion er, at selvom andre studier har peget på en negativ effekt af at blive dosisreduceret, hvis man er i kemoterapibehandling for AML, kan vi ikke genfinde denne effekt i dette studie med data fra den virkelige verden. Det går hverken overvægtige patienterne bedre eller værre, når de bliver dosisreduceret. Vi anbefaler dog varsomhed i fortolkningen af vores resultater, idet andelen af patienterne, som blev dosisreduceret, var forholdsvis lav, hvilket betyder stor usikkerhed forbundet med estimaterne,« siger Daniel Kristensen og afslutter:

»Det betyder, at vi ikke med statistisk sikkerhed kan udelukke, at der findes en faktisk og klinisk betydende effekt, både negativ eller positiv, af dosisreduktion. Derfor bør resultaterne eftervises i andre og gerne større datasæt, inden man kan bruge dem til at sige noget om, hvad anbefalingerne skal være på område.«