Ikke-farmakologisk behandling har en plads ved alvorlige blodsygdomme

Behandlingen af patienter med alvorlige blodsygdomme er for nogle sygdommes vedkommende blevet så god, at folk i dag lever i lang tid med deres sygdom.

EHA 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EHA her.

Sygdomsbyrden er dog for mange stadig høj, og derfor er det relevant at se på, hvad man kan gøre for patienterne på den lange bane. Det gælder både i form af farmakologisk behandling, men også ikke-farmakologisk behandling til blandt andet at adressere fatigue, angst, depression eller nedsat livskvalitet.

For at blive klogere på området har forskere fra Models of Cancer Care og Afdeling for Blodsygdomme ved Rigshospitalet lavet et systematisk review over erfaringerne med forskellige former for ikke-farmakologisk behandling til patienter med blodsygdomme.

Reviewet viser, at mange forskellige ikke-farmakologiske behandlinger har vist gode resultater. Nogle patientgrupper har som eksempel gavn af træning, mens andre har gavn af musikterapi.

»Vi så et behov for at opsummere den allerede eksisterende viden på området for at afdække, hvad vi ved om ikke-farmakologisk behandling, og hvad der virker, når vi skal hjælpe vores patienter. Det er vigtig viden, når vi skal rådgive vores patienter, og når vi skal starte nye initiativer op,« fortæller en af forskerne bag studiet, sygeplejerske og ph.d.-studerende Maja Pedersen fra Afdeling for Blodsygdomme ved Rigshospitalet.

En af delkonklusionerne er, at blandt de her interventionstyper er fysisk aktivitet det mest velundersøgte og viser en overordnet god effekt på kronisk træthed, men resultaterne er lidt mere varierende i forhold til livskvalitet

Maja Pedersen, sygeplejerske og ph.d.-studerende, Afdeling for Blodsygdomme ved Rigshospitalet

Maja Pedersen har netop fremlagt sine forskningsresultater på den årlige kongres for European Hematology Association (EHA).

Træning er det mest velundersøgte

I sin litteraturgennemgang har Maja Pedersen fundet frem til 65 relevante studier at have med i sit review.

Studierne fordeler sig inden for undersøgelser af fem forskellige interventionstyper til patienter med blodsygdomme. Det drejer sig om træning, app-baseret intervention, krop og sind, konsultationer og musikterapi og kunst.

Da Maja Pedersens studie er et review, peger resultaterne i mange forskellige retninger.

Blandt andet viser sammenfatningen, at fysisk aktivitet er den mest undersøgte form for intervention. 37 af de inkluderede studier drejede sig om træning.

På tværs af alle studierne var der god effekt af de forskellige interventioner. 14 af studierne fandt som eksempel en god effekt på kronisk træthed, som også var det mest undersøgte endepunkt. 12 studier fandt signifikant effekt på livskvalitet.

»En af delkonklusionerne er, at blandt de her interventionstyper er fysisk aktivitet det mest velundersøgte og viser en overordnet god effekt på kronisk træthed, men resultaterne er lidt mere varierende i forhold til livskvalitet. Der ser andre interventioner dog ud til at have en god effekt,« forklarer Maja Pedersen.

Problemet bliver kun større, i takt med at vi bliver bedre til at behandle patienterne

Maja Pedersen, sygeplejerske og ph.d.-studerende, Afdeling for Blodsygdomme ved Rigshospitalet

Af andre resultater kan nævnes, at interventioner relateret til krop og sind, eksempelvis akupunktur, også har god effekt hos nogle patienter, men en konklusion i Maja Pedersens review er også, at mange af studierne har metodemæssige udfordringer.

Kunst og musik kan afhjælpe symptomer

Interventioner relateret til krop og sind, palliative konsultationer og musik og kunst havde alle god effekt på depression og angst, ligesom flere forbedrede patienternes livskvalitet.

Ifølge Maja Pedersen peger hendes review dog først og fremmest på, at der er behov for flere studier og større randomiserede undersøgelser til at afdække, hvilke ikke-farmakologiske behandlinger der egner sig bedst til hvilke patienter.

»Problemet bliver kun større, i takt med at vi bliver bedre til at behandle patienterne. Derfor er vi i Afdeling for Blodsygdomme også selv i gang med at lave en undersøgelse, hvor vi prøver at adressere de individuelle behov, som patienter har, så vi kan allokere de ikke-farmakologiske interventioner til dem, som har mest brug for det,« siger hun.