Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

EHA

Gode resultater med kombinationsbehandling til patienter med tilbagefald af MDS

Udgivet:
Kommentarer (0)

Et lille studie med 33 patienter viser dramatisk forlænget overlevelse for højrisikopatienter med myelodysplastisk syndrom.


Patienter med højrisiko myelodysplastisk syndrom (MDS) og tilbagefald har ikke udsigt til lang tid at leve i.

Når først standardbehandlingen fejler, er lægernes værktøjskasse tom, og derfra er den gennemsnitlige levetid blot fem til seks mdr.

Der findes en gruppe patienter med tilbagefald af højrisiko MDS, som vi ikke er gode nok til at gøre noget for, fordi der ikke findes en godkendt behandling til patientgruppen. Men denne kombination af et demehtylerende stof og et immunpræparat ser dog ud til at kunne gøre noget for patienterne

Kirsten Grønbæk, professor og overlæge, Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet

Der er dog en åbning for nye behandlingsmuligheder, viser et lille studie, der netop er blevet præsenteret på den årlige kongres for European Hematology Association (EHA).

I det lille studie med 33 patienter blev den forventede overlevelse tredoblet med behandling med en kombination af atezolizumab og guadecitabine.

»Der findes en gruppe patienter med tilbagefald af højrisiko MDS, som vi ikke er gode nok til at gøre noget for, fordi der ikke findes en godkendt behandling til patientgruppen. Men denne kombination af et demehtylerende stof og et immunpræparat ser dog ud til at kunne gøre noget for patienterne, og det bliver interessant at gå videre med at afdække mekanismerne bag den livsforlængende effekt,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor og overlæge Kirsten Grønbæk fra Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet.


EHA 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EHA her.


Forskningsresultatet er netop blevet præsenteret på EHA af Kirsten Grønbæks amerikanske kollega Casey O’Connell fra Keck School of Medicine, USC, los Angeles. Samarbejdet foregår i regi af van Andel Research Institute, Stand up to Cancer, Epigenetics Dream Team.

Median overlevelse på 15 mdr.

I studiet blev 33 patienter, som enten havde oplevet tilbagefald eller var behandlingsresistente over for standardbehandlingen, behandlet med kombinationen af atezolizumab og guadecitabine.

Resultatet af det lille forsøg viste en moderat responsrate på 23 pct., men til gengæld blev den mediane overlevelse forlænget til imponerende 15,1 mdr. Specielt for kvinder så kombinationen ud til at have en positiv livsforlængende effekt.

»Det, synes vi, er rigtig godt. Ved at kombinere disse to lægemidler får vi en effekt direkte på blasterne og direkte på immunsystemet. Derudover var den toksikologiske effekt til at have med at gøre, hvilket ellers kunne have været en bekymring ved kombination af disse lægemidler,« siger Kirsten Grønbæk.

Studerer mekanismerne i blodprøver

Kirsten Grønbæk forklarer, at studiet blot er et lille, indledende studie, og at der derfor er lang tid til, at behandlingskombinationen generelt kan komme på tale til patienter med MDS.

Vi er meget interesserede i at finde ud af mere om mekanismerne. Når vi blokerer for PD-L1, får man en effekt på både stamceller og immunceller. Vi vil meget gerne vide, hvad immuncellerne er rettet imod

Kirsten Grønbæk, professor og overlæge, Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet

Men forskningsresultatet åbner også op for nogle muligheder for at forstå, hvordan man bedre kan behandle personer med denne alvorlige lidelse.

I samarbejde med professor Sine Hadrups gruppe på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er Kirsten Grønbæk netop nu i færd med at analysere videre på blodprøver fra forsøgsdeltagerne for at finde ud af, hvilke mekanismer der er i spil, og hvad immuncellerne genkender på MDS-cellerne, når man kombinerer atezolizumab og guadecitabine.

Resultater af disse undersøgelser kan være med til at pege på nye mål for behandlinger til patientgruppen.

»Vi er meget interesserede i at finde ud af mere om mekanismerne. Når vi blokerer for PD-L1, får man en effekt på både stamceller og immunceller. Vi vil meget gerne vide, hvad immuncellerne er rettet imod. Det vil vi gå videre med i et samarbejde både inden for Danmark, men også med vores internationale kollegaer, « siger Kirsten Grønbæk.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere