God effekt af bispecifikke antistoffer ved B-celle lymfom med TP53 mutation

Inden for behandling af diffust storcelle B-celle lymfom (DLBCL) er der dukket to store stjerner op på himlen de seneste år.

Her taler vi om CAR T-celleterapi og bispecifikke antistoffer.

Begge behandlinger har vist sig meget effektivt at kunne bringe både den progressionsfrie overlevelse og generelle overlevelse op på niveauer, som læger for få år siden ikke troede muligt.

Behandling med CAR T gavner dog ikke alle patienter lige godt. Har en patient med DLBCL som eksempel TP53 mutation, falder både den progressionsfrie overlevelse og overlevelse.

Nu viser et dansk studie, at sådan ser det ikke ud med de bispecifikke antistoffer. Her er behandlingen lige effektiv, om patienten har TP53 mutation eller ej.

Læs Dagens Medicins dækning afårets EHA her.

»Der er nogle fordele ved at give bispecifikke antistoffer, som kan være værd at tænke over, når man skal prioritere behandlingen til patienter med DLBCL og TP53 mutation. Det næste skridt bliver at få undersøgt det i et større datamateriale, så indikationen måske kan få en plads i behandlingsvejledningerne på området,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Emil Kyvsgaard fra Afdeling for Blodsygdomme ved Rigshospitalet.

Emil Kyvsgaard har netop præsenteret de nye forskningsresultater på den årlige kongres for European Hematology Association (EHA).

106 danskere med i studie

I dag er bispecifikke antistoffer godkendt af det europæiske lægemiddelagentur EMA til behandling af DLBCL efter relaps, men er endnu ikke godkendt af Medicinrådet.

CAR T er godkendt i Danmark i anden linje til patienter med DLBCL.

I studiet ønskede Emil Kyvsgaard med sine kollegaer at undersøge, om patienter med DLBCL med TP53 mutation responderer lige så godt på behandlingen med bispecifikke antistoffer som patienter uden TP53 mutationer.

Til formålet indhentede forskerne data på 74 danskere, der havde modtaget bispecifikke antistoffer som behandling for DLBCL i forbindelse med kliniske forsøg.

Patienterne var gennemsnitligt 70 år gamle i alderen 23 til 78 år og var i forvejen tungt behandlede. De bispecifikke antistoffer var gennemsnitligt blevet givet i femte behandlingslinje.

Forskerne undersøgte patienternes tumorvæv for blandt andet TP53 mutationer.

Lige god overlevelse

Emil Kyvsgaard fortæller, at overlevelsen efter to år for patienter med DLBCL lå på omkring 45 pct., og at forskerne ikke fandt nogen forskel på patienter med eller uden TP53 mutation.

Ifølge forskeren kan der være én bestemt årsag til det, og det er, at bispecifikke antistoffer kan gives direkte uden forudgående bridging med kemoterapi, sådan som er nødvendigt ved behandling med CAR-T.

Netop behandling med kemoterapi til patienter med DLBCL og TP53 mutation har i flere undersøgelser vist sig rent faktisk at lede til forringelse af overlevelsen.

De bispecifikke antistoffer støder slet ikke på dette problem.

»Det er fordelen ved de bispecifikke antistoffer og formentlig årsagen til, at vi ser, at de har en gavnlig effekt uafhængigt af TP53. Næste skridt er at få resultatet verificeret i et større studie, der kan være med til at afgøre, om bispecifikke antistoffer skal være førstevalg til patienter med DLBCL med TP53 mutation,« siger Emil Kyvsgaard.

Han uddyber, at faktisk foregår der i øjeblikket i Schweiz et stort studie med mange hundrede patienter i behandling med bispecifikke antistoffer.

»Det vil stadig være et observationelt studie, men det vil have styrke nok til at kunne vise, hvor meget de bispecifikke antistoffer forbedrer overlevelsen for denne patientgruppe,« siger Emil Kyvsgaard.