Få overblikket over de danske højdepunkter på årets EHA

Nogle danskere var mest på årets EHA-kongres for at lytte og netværke med kolleger fra hele verden, mens andre havde taget deres nyeste forskningsresultater med til kongressen og fremviste dem enten på den store scene eller i poster-hallen.

Vi tager her et blik på, hvad det egentligt var, som de danske forskere havde taget med til EHA, der blev afholdt i midten af juni.

Kemoterapi giver ikke demens

Læge og ph.d.-studerende Eva Futtrup Maksten fra Hæmatologisk Forskningsafsnit ved Aalborg Universitetshospital kunne på kongressen fremlægge sine betryggende resultater, som viste, at kemoterapi ikke øger risikoen for demens hos patienter med lymfomer.

Det er et glædeligt budskab, at vi nu kan fortælle vores patienter, at selvom man som lymfekræftpatient i behandling med kemoterapi er i risiko for mange bivirkninger, er man ikke i øget risiko for demens

Eva Futtrup Maksten, læge, Aalborg Universitetshospital

I studiet havde forskerne trukket data på patienter med lymfomer i behandling med kemoterapi fra Det Danske Lymfomregister (LYFO).

I alt kiggede forskerne på data på 3.845 patienter i perioden fra 2000 til 2018. Gennemsnitsalderen var 72 år, og de fleste var diagnosticeret med diffust storcellet B-celle lymfom.

Efterfølgende sammenlignede forskerne forekomsten af demens i hele undersøgelsesperioden mellem personer i behandling med kemoterapi med den tilsvarende forekomst af demens blandt fem gange så mange personer uden lymfomer.

Resultatet af studiet viste, at der ingen forskel var mellem grupperne, og at behandling af lymfomer med kemoterapi altså ikke øger risikoen for udvikling af demens, sådan som mange frygter, fordi mange patienter med kræft kan opleve symptomer som at føle sig forvirret, have dårlig hukommelse eller opleve nedsat kognitiv bearbejdningshastighed.

»Det er et glædeligt budskab, at vi nu kan fortælle vores patienter, at selvom man som lymfekræftpatient i behandling med kemoterapi er i risiko for mange bivirkninger, er man ikke i øget risiko for demens,« fortalte Eva Futtrup Maksten til Dagens Medicins journalist.

Potentielt praksisændrende: Zoledronsyre er sikkert i op til fire år

Overlæge Thomas Lund fra Hæmatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital indtog scenen med en præsentation af forskningsresultater, som viser, at det godt kan lade sig gøre at forlænge behandlingen af patienter med myelomatose med zoledronsyre i op til fire år.

EHA 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EHA her.

Patienter med myelomatose behandles med zoledronsyre for at reducere knogledestruktion, men behandlingen er tidligere forbundet med øget risiko for kæbenekrose. Derfor er anbefalingen, at zoledronsyre kun benyttes i op til to år.

I studiet blev 192 patienter med myelomatose behandlet med zoledronsyre i to år, og derefter blev de randomiseret til behandling med zoledronsyre eller placebo i yderligere to år.

Resultatet af studiet bekræfter for det første, at yderlig behandling med zoledronsyre i op til fire år reducerer risikoen for progressiv knoglesygdom. 26 patienter oplevede progressiv knoglesygdom i løbet af opfølgningsperioden. Heraf var otte i behandling med zoledronsyre, mens 18 ikke var.

Forskerne fandt desuden, at tilfælde af knoglenekrose var få, og at der ingen forskel var mellem de to grupper. I alt udviklede 3,6 pct. af patienterne tilstanden.

»Jeg vil mene, at de her resultater kan være praksisændrende på området,« fortalte Thomas Lund.

Primær immun trombocytopeni øger risikoen for kræft

Læge og ph.d.-studerende Nikolaj Mannering fra Hæmatologisk Afdeling X på Odense Universitetshospital præsenterede på EHA resultater, som viste, at patienter med primær immun trombocytopeni har øget risiko for især hæmatologisk kræft.

I studiet havde Nikolaj Mannering med sine kollegaer identificeret knap 4.800 danskere med primær immun trombocytopeni. Data var fra Landspatientregisteret i perioden fra 1980 til 2016.

Forskerne undersøgte derefter, om personer med primær immun trombocytopeni havde øget risiko for udvikling af solide tumorer eller hæmatologisk kræft.

Resultatet af studiet viser, at patienter med primær immun trombocytopeni har markant forøget risiko for udvikling af især hæmatologisk kræft.

Risikoforøgelsen for solide tumorer var 1,3 gange forhøjet, mens risikoen for hæmatologisk kræft var hele 7,5 gange forhøjet.

Især var risikoen forøget for øvre gastrointestinale kræftformer, men ikke nedre gastrointestinale kræftformer.

Især leukæmi og lymfomer drev tallene op inden for de hæmatologiske kræftformer, mens der ingen sammenhæng var mellem primær immun trombocytopeni og udvikling af for eksempel myelomatose.

»Fundet er i sin helhed ikke overraskende, idet andre studier har peget på noget af det samme, men jeg er da overrasket over, at risikoforøgelsen er så stor ved de hæmatologiske kræftformer. Måske skal vi tænke over, hvordan vi går til den her patientgruppe og måske mere målrettet lede efter kræft, når vi har dem inde til undersøgelser, så vi kan opdage kræftsygdom tidligt og behandle tidligt,« sagde Nikolaj Mannering.

Tilbagefald ved lymfomer opdages af patienterne selv

Læge og ph.d.-studerende Therese Lassen fra Hæmatologisk Afdeling på Rigshospitalet kunne med sine forskningsresultater højst overraskende vise, at størstedelen af tilbagefald efter førstelinjebehandling blandt patienter med storcellet B-celle lymfom opdages af patienterne selv og ikke af lægerne ved kontrolbesøgene.

I studiet havde Therese Lassen med sine kollegaer indhentet information på alle de patienter, som var blevet behandlet for storcellet B-celle lymfom på Rigshospitalet, Herlev Sygehus og Roskilde Sygehus i perioden fra 2010 til 2017. Det drejede sig om 120 patienter med tilbagefald efter at have været i komplet remission efter primær behandling.

Ved journalgennemgang undersøgte forskerne, hvordan tilbagefald blev opdaget.

Resultatet af studiet viser, at hele 65 pct. af tilfælde af tilbagefald blev opdaget af patienterne selv mellem kontrolbesøgene.

Therese Lassen mener, at fundet er et udtryk for, at de fleste patienter er gode til at henvende sig, når de er bekymrede vedrørende symptomer, der kan tyde på tilbagefald ved storcellet B-celle lymfom.

»Sundhedsvæsenet er presset, så hvis vi kan flytte rundt på vores ressourcer med det formål at bruge mere tid på vores sårbare patienter, mens vi samtidig overlader ansvaret for opfølgningen til dem, som alligevel er gode til at holde øje med symptomerne på tilbagefald, kan det være en tilgang, som flere kan få gavn af. Det er dog vigtigt at pointere, at der også er en gruppe af patienter, som vi ikke kan overlade ansvaret for egen opfølgning til. Ulighed i kræft er et stigende problem, og det skal vi ikke bidrage til ved helt at fjerne kontrollerne,« fortalte Therese Lassen.