Ekstremt overbevisende resultater med behandling til seglcelleanæmi og beta-talassæmi

Læger til patienter med seglcelleanæmi eller transfusions-afhængig beta-thalassæmi kan godt slikke sig om munden over de data, som Vertex, der står bag den CRISPR-baserede genterapi exagamglogene autotemcel (exa-tel), netop har fremlagt på den årlige kongres for European Hematology Association (EHA).

Data er intet mindre end imponerende og får da også overlæge, klinisk lektor og leder af Dansk Rødt Blodcelle Center Andreas Glenthøj til at sukke efter behandlingen til sine patienter.

Exa-tel skal gives én gang, og så er patienten kureret resten af livet. Det kan spare patienter med beta-talassæmi for at møde op på hospitalet til blodtransfusion hver anden til tredje uge eller patienter med seglcelleanæmi fra at opleve de frygtede og smertefulde vaso-okklusive kriser, som skyldes, at seglceller, leukocytter og trombocytter sætter sig fast på karvæggens endotel.

Læs Dagens Medicins dækning afårets EHA her.

»Data for effekt af denne behandling til begge sygdomme er ekstremt overbevisende med en reduktion på mere end 90 pct. i vaso-okklusive indlæggelser og transfusioner. Det er en behandling, som vi meget gerne vil give til vores patienter. Det er en virkelig effektiv behandling,« fortæller Andreas Glenthøj, som ikke har deltaget i det omtalte studie, men har fulgt det, i takt med at data er blevet lagt frem.

Andreas Glenthøj har tidligere lavet rådgivende arbejde for Vertex.

Ekstremt overbevisende resultater

Skeler vi til studiet, så er 102 patienter med enten seglcelleanæmi (46) eller beta-talassæmi (56) behandlet med exa-tel.

I store træk fungerer exa-tel på den måde, at en genetisk saks klipper i genet for beta-globin og derved får stamceller i knoglemarven til at producere fosterhæmoglobin, der genopretter blodets balance.

Fosterhæmoglobin transporterer ilt rundt i kroppen under fosterudviklingen, men denne funktion overgår til voksenhæmoglobin efter fødslen. Den genetiske saks vender tingene på hovedet ved at klippe i BCL11A-genet.

På EHA har forskere fremlagt data efter op til fem års opfølgning på patienter, der havde fået klippet genet over, og det er sød musik i ørene på læger, der har med patienter med de to sygdomme at gøre.

• Blandt de patienter med segcelleanæmi, hvor forskerne havde mere end 16 måneders opfølgning, havde 92,3 pct. ikke oplevet vaso-okklusive kriser i mindst 12 mdr.

• Den mediane tid uden en vaso-okklusiv krise var 27,9 mdr. Maksimalt har én patient ikke oplevet en vaso-okklusiv krise i foreløbig 54,8 mdr.

• Tilsvarende havde 97,4 pct. af den samme gruppe patienter ikke oplevet en indlæggelseskrævende vaso-okklusiv krise i mere end 12 mdr.

For patienter med transfusionsafhængig beta-thalassæmi er resultaterne lige så imponerende:

• 94,2 pct. af patienter med mindst 16 måneders opfølgning havde været transfusionsuafhængige i mindst 12 på hinanden følgende måneder.

• Det mediane indhold af hæmoglobin i blodet var ni gram pr. deciliter.

• Den mediane transfusionsuafhængige periode var på 31 mdr. Maksimalt havde en patient indtil videre ikke haft behov for blodtransfusion i 59,4 mdr.

• De få patienter uden transfusionsuafhængighed havde stadig betydelig reduktion i transfusionsbyrde.

Både patienter med seglcelleanæmi og beta-thalassæmi fortæller i studiet om markante forbedringer i flere aspekter af deres livskvalitet, herunder fysisk livskvalitet, følelsesmæssig livskvalitet, social livskvalitet, funktionelt velbefindende og generelt forbedret helbredsstatus.

Problemet er prisen

Ifølge Andreas Glenthøj er der ikke mange fingre at sætte på resultaterne fra studierne med exa-tel.

Problemet med behandlingen har da heller ikke meget med behandlingen at gøre, men derimod med det prisskilt, som behandlingen kommer med.

Jeg har stor tillid til de fagudvalg, som skal rådgive Medicinrådet, og jeg er ikke i tvivl om, at alle kan se fordelen ved funktionel kurativ behandling, så vi ikke skal behandle de samme patienter igen og igen resten af livet

Andreas Glenthøj, lektor, Dansk Rødt Blodcelle Center

Behandlingen ligner i sit udtryk en autolog stamcelletransplantation, og det er sjældent en billig omgang at behandle patienter med denne type geneterapier.

Til at starte med kan det være en udfordring overhovedet at få dem godkendt af Medicinrådet.

»Desværre har jeg patienter, som tror, at fordi det europæiske lægemiddelagentur EMA har sagt god for behandlingen, kan de også snart få den, men sådan hænger verden desværre ikke sammen. Det er ikke utænkeligt, at jeg ikke kommer til at kunne behandle mine patienter med denne behandling, simpelthen fordi den er for dyr,« siger Andreas Glenthøj.

Medicinrådet vurderer lige nu en ansøgning fra Vertex angående exa-tel, og her forventes de at træffe en afgørelse i oktober.

Kan formentlig betale sig på lang sigt

Ifølge Andreas Glenthøj kan udfordringen med at få godkendt exa-tel til behandling af patienter i Danmark være, at behandlingen er dyr og til en gruppe patienter, der ikke bliver vurderet til at have lige så alvorlig en sygdom som for eksempel kræftpatienter.

Patienter med seglcelleanæmi og beta-talassæmi har heller ingen stærke patientorganisationer i ryggen, og sygdommene er også mere usynlige.

»Når man ikke omgås patienterne til dagligt, kan man måske mistolke, hvor syge de egentlig er,« siger Andreas Glenthøj.

Han erkender blankt, at sundhedsvæsnet skal prioritere vores alle sammens ressourcer, men han håber på, at der i forbindelse med vurderingen af exa-tel også bliver skelet til, hvad det koster sundhedsvæsenet og samfundet generelt, når patienter med for eksempel beta-thalassæmi skal have blodtransfusion hver anden til tredje uge resten af livet.

På et tidspunkt løber det op i så mange penge, at det formentlig bedre kan betale sig økonomisk at behandle dem med en dyr genterapi én gang.

»Jeg har stor tillid til de fagudvalg, som skal rådgive Medicinrådet, og jeg er ikke i tvivl om, at alle kan se fordelen ved funktionel kurativ behandling, så vi ikke skal behandle de samme patienter igen og igen resten af livet. Intet ville glæde mig mere end at blive gjort en smule arbejdsløs på grund af kurative behandlinger,« siger Andreas Glenthøj.