Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

EHA

EHA-studie: Quizartinib forbedrer overlevelsen for patienter med FLT3-IDT+ AML

Udgivet:
Kommentarer (0)

Nye resultater på den årlige hæmatologikongres for EHA viser, at behandling med FLT3-hæmmeren quizartinib fordobler overlevelsen for patienter med akut myeloid leukæmi med FLT3-IDT-mutationen.


Akut myeloid leukæmi (AML) er den mest almindelige form for leukæmi blandt voksne, og omkring 25 pct. af alle nydiagnosticerede patienter med AML er bærere af FLT3-IDT-mutationen.

FLT3-IDT+ er en driver for sygdomsprogression og også forbundet med høj leukæmisk byrde, hvilket leder til dårligere prognose, kortere overlevelse og større risiko for tilbagefald.


EHA 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EHA her.


Der kan dog være godt nyt på vej til patientgruppen.

I QuANTUM-first-studiet, der netop er blevet præsenteret data fra på den årlige kongres for European Hematology Association (EHA), kan forskere løfte sløret for den gavnlige effekt, som FLT3-hæmmeren quizartinib har på patienter med FLT3-IDT+ AML.

Studiet er det første randomiserede, dobbeltblindede og placebokontrollerede fase 3-studie af sin slags til at undersøge, om quizartinib kan lede til bedre overlevelse sammenlignet med den nuværende standardbehandling til patienterne.

Quizartinib blev i forsøget både benyttet som tillægsbehandling i forbindelse med den indledende terapi og efterfølgende som monoterapi til vedligeholdelsesbehandling.

Resultatet af fase 3-studiet viser en meget overbevisende effekt af quizartinib.

Sammenlignet med standardbehandling, som kom med en median overlevelse på 15,1 mdr., forlængede quizartinib overlevelsen til 31,9 mdr., hvilket modsvarer en lidt mere end fordobling i overlevelseslængden.

Behandling med quizartinib var forbundet med en udelukkende kendt bivirkningsprofil, dog med højere forekomst af bivirkninger i form af alvorlig neutropeni og forlænget QT-interval sammenlignet med standardbehandling. Flere patienter i behandling med quizartinib var også nødsaget til at droppe behandlingen.

Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at tillæg af quizartinib til standardbehandling med samtidig brug af behandlingen som monoterapi til efterfølgende vedligehold kommer med en statistisk og klinisk betydende forbedring af overlevelsen hos patienter med FLT3-IDT+ AML.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere