Danske læger er gode til at tage hånd om immigranter med AML

Flytter man fra Pakistan, Senegal, Malaysia eller Bolivia til Danmark, modtager man så samme behandling i sundhedsvæsnet som personer født her i landet?

Det er et godt spørgsmål.

Det kan nemlig ikke altid udelukkes, at forskelle i sprog, kultur eller oprindelsesbaggrund kan gøre, at diagnosen måske stilles senere, eller at behandlingen først kommer i gang lidt senere, end hvis patienten nu var født i Danmark og var vant til at bevæge sig i det danske sprog og den danske kultur/sundhedskultur.

Læs Dagens Medicins dækning af årets EHA her.

Når det kommer til patienter med akut myeloid leukæmi (AML), er der dog ingen forskel i behandlingen, om du så kommer fra Danmark, Asien, Afrika, Mellemøsten eller Sydamerika.

Det viser et nyt dansk studie, der netop er offentliggjort på den årlige kongres for European Hematology Association (EHA).

»Det er positivt, at det at være født i et andet ikke-vestligt land end Danmark ikke har betydning for den behandling, som man modtager for AML her i landet. Det tyder på, at vi er gode til at håndtere sproglige barrierer, og at vores patienter godt kan komme med en anden kulturel baggrund, hvor de måske ikke har lige så stor tiltro til sundhedsvæsnet,« fortæller læge og ph.d.-studerende Daniel Tuyet Kristensen fra Aalborg Universitetshospital.

Næsten 5.000 patienter med AML med i studie

I studiet har Daniel Tuyet Kristensen med sine kollegaer undersøgt forskellige parametre ved behandling af AML mellem patienter født i Danmark og patienter født i et ikke-vestligt land af ikke-etniske danskere.

Data havde forskerne fra de danske registre, hvor de identificerede 4.808 patienter med AML.

4.689 var født i Danmark, mens 119 var født i et ikke-vestligt land.

Forskerne undersøgte i studiet en række parametre relateret til kvaliteten af kræftforløbet, blandt andet tid til diagnose, tid til behandling, valg af behandling, andel af patienter, der opnåede remission, andel af patienter, der modtog knoglemarvstransplantation, og overlevelse efter AML-diagnosen.

Forskerne undersøgte også, om der var forskel mellem grupperne i sandsynligheden for at deltage i kliniske forsøg med eksperimentelle behandlinger til AML.

Lige god behandling – færre deltager i kliniske forsøg

Resultatet af studiet viser meget klart, at det danske sundhedsvæsen er ret godt rustet til at tage sig af patienter med AML, uanset hvor de kommer fra.

Tiden fra henvisning til diagnose var ens mellem de to grupper; én dag.

Tiden fra diagnose til behandlingsstart var også ens; mediant fire dage.

Samme andel modtog intensiv kemoterapi, ligesom samme andel modtog knogletransplantation. I begge tilfælde var der en forskel mellem grupperne, men efter forskerne justerede deres data for blandt andet alder (indvandrere med AML var gennemsnitligt yngre), var der ingen forskel.

»Når det kommer til behandlingen, gør det ingen forskel, om man er født i Danmark eller immigrerer fra et ikke-vestligt land. Man modtager den samme behandling og til den samme tid som patienter født i Danmark,« siger Daniel Tuyet Kristensen.

Forskerne fandt til gengæld forskel på, hvor mange patienter der deltog i kliniske studier.

Her deltog kun 29 pct. af ikke-vestlige immigranter i et klinisk studie mod godt 44 pct. af danske patienter, hvilket svarer til den halve sandsynlighed for ikke-vestlige immigranter, når man tager højde for alder og andre faktorer.

Ifølge Daniel Tuyet Kristensen kan det potentielt set være et problem, fordi kliniske studier kan give adgang til måske effektive behandlinger, der endnu ikke er godkendt.

»Det er generelt et problem i klinisk forskning, at visse minoritetsgrupper er underrepræsenterede. Det er vigtigt, når vi laver kliniske studier, at vi har en bred repræsentation af patienter med forskellige aldre, etniciteter, kroniske sygdomme osv. Vi har før set eksempler på, at man har opnået flotte resultater med behandlinger, der er testet på patienter fra vestlige lande, men at de så ikke har virket lige så godt, når de er blevet benyttet til personer fra for eksempel Asien,« siger Daniel Tuyet Kristensen.

»Derfor er det uheldigt, at når vi har muligheden for at skabe større diversitet blandt patienter i kliniske studier, at vi så kan se, at det ikke sker. Patienter med AML fra ikke-vestlige lande har ikke systematisk ringere adgang til behandling, men når det kommer til kliniske forsøg, bør vi se på, hvordan vi kan øge adgangen for denne gruppe patienter. Heldigvis ved vi nu, at det kan være et problem, og vi kan dermed fokusere på det i fremtiden« siger Daniel Tuyet Kristensen.«