Danske data bekræfter kobling mellem BMI og udvikling af psykiske sygdomme

Der har i mange år været den mistanke, at der findes en association mellem højt eller lavt BMI og risiko for udvikling af psykiske sygdomme som spiseforstyrrelser, misbrug, angst, depression og personlighedsforstyrrelser.

Den mistanke kan danske forskere nu bekræfte i et studie, hvor de ikke bare kigger på tingene i tværsnit, altså om personer med højt/lavt BMI har højere sandsynlighed for også at have en psykisk sygdom. I stedet har forskerne undersøgt, hvordan det ser ud med risikoen for udvikling af psykisk sygdom i op til ni år efter, at et BMI er blevet målt.

EASD 2024:Dagens Medicins journalist Kristian Sjøgren rapporterer direkte fra årets EASD i Madrid. Følg dækningen her.

Forskningen viser, at både lavt og højt BMI er associeret til øget risiko for i den efterfølgende periode at få en diagnose med en psykisk sygdom.

»Ikke mange studier har kigget på hele paletten af psykiske sygdomme, som vi har gjort i det her studie. Nu har vi nogle tal for sammenhængen mellem BMI og risiko for udvikling af psykisk sygdom, og de tal kan vi bruge til at blive klogere på årsagen til den sammenhæng,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Sigrid Gribsholt fra Steno Diabetes Center Aarhus.

Sigrid Gribsholt har netop fremlagt studiets resultater som et late breaking abstract på den årlige kongres for European Association for the Study of Diabetes (EASD).

Data fra 290.000 danskere

I studiet har forskerne udnyttet data fra Den Nationale Sundhedsprofil, hvor 290.468 danskere i 2010 og 2013 udfyldte et spørgeskema angående deres sundhed.

Tallene er ikke overraskende, men de kan lægge op til nye studier

Sigrid Gribsholt, læge og forsker, Steno Diabetes Center Aarhus

Med spørgeskemaet havde forskerne information om deltagernes BMI, og de kunne i blandt andet Landspatientregisteret og Psykiatrisk Centralregister identificere diagnosekoder for forskellige psykiske sygdomme i perioden fra undersøgelsen og frem til udgangen af 2018.

Som udgangspunkt benyttede forskerne førstegangsindlæggelser for psykisk sygdom, efter BMI var blevet målt.

Forskerne benyttede BMI 20 til 25 som referencegruppe og undersøgte så, hvordan det så ud med forekomsten af nye diagnoser med psykisk sygdom hos personer med undervægt (BMI under 18,5), overvægt (BMI 25 til 30) og svær overvægt (BMI over 30).

Lavt og højt BMI associeret med øget risiko for psykisk sygdom

Resultatet af studiet peger på, at der er en kobling mellem lavt BMI og øget risiko for i den efterfølgende periode at få stillet en diagnose med spiseforstyrrelser eller misbrug.

Forskerne fandt også, at der blandt personer med BMI under 18,5 og BMI over 30 var en øget forekomst af nye diagnoser med depression, angst og personlighedsforstyrrelser.

Forskerne fandt ingen øget forekomst af nye diagnoser for psykiske sygdomme hos personer med BMI i spændet fra 25 til 30.

Sigrid Gribsholt fortæller, at det ikke ud fra data er til at sige, om hønen eller ægget kommer først. Måske er et højt eller lavt BMI associeret til stress i kroppen, hvilket kan være medvirkende til, at man har højere risiko for udvikling af psykisk sygdom.

En anden mulighed er, at begyndende psykisk sygdom kan være årsagen til, at man taber sig eller tager meget på.

»Vi har fremlagt tallene, som de er. Tallene er ikke overraskende, men de kan lægge op til nye studier, hvor man for de enkelte associationer kan gå dybere ned i en mulig årsagsforklaring,« siger Sigrid Gribsholt.