Stort forsøg med intralymfatisk allergivaccine viser god sikkerhed

Vil man af med sin græspollenallergi, er mulighederne i dag både få og dårlige.

EAACI 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EAACI her.

Enten skal man behandles med piller dagligt i tre år, eller man skal vaccineres op imod 50 gange i tre til fem år.

Der kan dog være en anden og mere enkel måde at hjælpe folk af med deres græspollenallergi.

I stedet for injektioner under huden er det muligt at injicere en vaccine direkte i lymfeknuderne. I udgangspunktet skal det blot gøres tre gange over to måneder, og så er græspollenallergien besejret.

Denne metode til at behandling græspollenallergi tester danske forskere lige nu på danskere og svenskere med græspollenallergi i det store ILIT.nu-studie, og forskerne har netop fremlagt de første resultater fra studiet på den årlige kongres for European Academy of Allergy and Clinical Immunology (EAACI), der løber af stablen i disse dage.

Vi har behandlet de første 456 deltagere med ILIT-behandlingen, og vores data peger på, at vaccinen er sikker og kun leder til milde bivirkninger hos nogle få

Bjarke Hviid-Vyff, ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet

»Vi har behandlet de første 456 deltagere med ILIT-behandlingen, og vores data peger på, at vaccinen er sikker og kun leder til milde bivirkninger hos nogle få. Det er en rigtig god start,« forklarer ph.d.-studerende Bjarke Hviid-Vyff fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Vaccine direkte i lymfeknuderne

Tanken bag ILIT.nu-forskningsprojektet er, at en vaccine mod græspollenallergi vil have meget bedre effekt, hvis den injiceres lige der, hvor immunforsvaret opererer, nemlig i lymfeknuderne.

Samtidig skal man ved injektion i lymfeknuderne bruge meget mindre mængde af allergenet for at få en effekt, og derved reduceres risikoen for bivirkninger.

Forud for ILIT.nu har forskerne lavet en lang række pilotforsøg, der har vist, at denne tilgang til behandling af græspollenallergi har god effekt på allergien, og at den forsvinder helt eller delvist hos de personer, som behandlingen er afprøvet på.

På baggrund af pilotforsøgene er de danske forskere nu i færd med det store forsøg, som skal bane vejen for brugen af denne form for behandling til de mange millioner af mennesker, der på verdensplan lider af græspollenallergi.

»Der er et stort potentiale for at forbedre livskvaliteten for rigtig mange mennesker og også spare samfundet for en stor udgift i forbindelse med, at mange mennesker med græspollenallergi må blive hjemme fra arbejde, når deres allergi rigtig driller,« forklarer Bjarke Hviid-Vyff.

Næsten ingen bivirkninger

I ILIT.nu-forsøget har de første 456 forsøgsdeltagere fået tre vaccinestik med én måned mellem hver, og forskerne venter nu på at se, hvordan det påvirker deres græspollenallergi i løbet af de næste to år.

Vi satser på, at vi i 2024 kan vise, at metoden virker. Det vil repræsentere en helt ny måde at behandle græspollenallergi på, som kan være livskvalitetsforbedrende for rigtig mange mennesker

Bjarke Hviid-Vyff, ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet

Forsøget er dobbeltblændet, og to tredjedele af forsøgsdeltagerne har fået vaccinen, mens resten har modtaget tre sprøjter med saltvand.

I de data, som Bjarke Hviid-Vyff præsenterer på EAACI, kan forskerne vise, at vaccinen indtil videre virker sikker, idet kun meget få af forsøgsdeltagerne har oplevet bivirkninger i form af nældefeber, lokale gener eller trykken for brystet.

• 83 pct. af forsøgsdeltagerne mærkede slet ikke noget til vaccineringen inden for en time af injektionen. 16 pct. oplevede lidt kløe og hævelse, men var ikke generet af det. Kun otte forsøgsdeltagere har i deres spørgeskemabesvarelser svaret, at de har følt sig generet lokalt i forbindelse med vaccineringen.

• 97,4 pct. af forsøgsdeltagerne oplevede ikke nældefeber i forbindelse med vaccineringen. Forskerne har registreret 33 milde tilfælde af nældefeber og to moderate tilfælde.

• 98 pct. af forsøgsdeltagerne har ikke oplevet trykken for brystet. Det har blot 27 forsøgspersoner angivet, men ingen af dem har angivet det i moderat eller svær grad. De har alle været milde.

Bjarke Hviid-Vyff er ganske udmærket tilfreds med resultatet.

»Der har ikke været meget at komme efter, og det er, som vi håbede på, nemlig at der kun er meget få og milde bivirkninger forbundet intralymfatisk vaccinering for græspollenallergi. Samtidig ser vi færre bivirkninger end ved de to andre former for immunterapi til at komme af med græspollenallergi,« siger han.

Bjarke Hviid-Vyff fortæller også, at forsøget fortsætter gennem to græspollensæsoner, hvorefter forskerne vil åbne op for data og se, om behandlingen har haft den forventede effekt på forsøgsdeltagerne.

»Vi satser på, at vi i 2024 kan vise, at metoden virker. Det vil repræsentere en helt ny måde at behandle græspollenallergi på, som kan være livskvalitetsforbedrende for rigtig mange mennesker,« siger han.