EAACI
Så allergene er fremtidens fødevarer
Udgivet:
Kommentarer (0)
Den grønne omstilling kommer med helt nye former for fødevarer, der i sig selv kan være ophav til nye former for allergi, viser dansk forskning.
Vi kan ikke blive ved med at brødføde verdens befolkning med kylling, fisk og ko. Det kan kloden slet ikke holde til, så der er behov for nye proteinkilder, som allerede nu er ved at se dagens lys.
EAACI 2022:
Find alle vores artikler fra dækningen af årets EAACI her.
Med de nye fødevarer kommer også potentialet for udvikling af helt nye allergier.
Dem kan forskere dog godt forberede sig på, og det er netop, hvad danske forskere har gjort.
Ved en præsentation på den årlige kongres for European Academy of Allergy & Clinical Immunology (EAACI) har forskerne netop fremlagt resultater, der viser, hvor allergene fødevareemnerne rapskager og spirulina kan være.
»Når vi vurderer nye fødevareemner, har vi fokus på to aspekter, nemlig om de kan give personer, der i forvejen er allergiske over for forskellige fødevarer, problemer, og om de kan være ophav til helt nye allergier. I dette studie har vi fokuseret på det sidste, altså om rapskager og spirulina, der er gode bud på fremtidens fødevarer, kan være allergifremkaldende og i hvilket omfang,« fortæller en af forskerne bag studiet, forskningsgruppeleder, seniorforsker og ph.d. Katrine Lindholm Bøgh fra DTU Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet.
Når vi vurderer nye fødevareemner, har vi fokus på to aspekter, nemlig om de kan give personer, der i forvejen er allergiske over for forskellige fødevarer, problemer, og om de kan være ophav til helt nye allergier
Katrine Lindholm Bøgh, seniorforsker og ph.d., Danmarks Tekniske Universitet
Målte nye fødevarer op imod peanuts og gelatine
I forskningen har forskerne fra DTU Fødevareinstituttet sammenlignet det allergene potentiale i spirulina og rapskager med to fødevareemner, der er kendt for hhv. at være meget allergent og meget lidt allergent. Det drejer sig om peanuts og gelatine.
Da det ikke er muligt at lave denne form for forsøg i mennesker, har forskerne i deres forsøg benyttet rotter, som efterligner mennesker, der er disponeret for at udvikle allergi.
Katrine Lindholm Bøgh fortæller, at forsøget blev stykket sammen på den måde, at fire grupper á otte rotter blev udsat for hhv. peanut-, gelatine-, spirulina- og rapskageprotein.
Derefter blev de undersøgt for, om de havde udviklet allergi og i hvilket omfang.
»På den måde kan vi få en indsigt i fødevarernes allergene potentiale og se, om de giver anledning til alvorlig og potentielt set livsfarlig allergi, og om de giver anledning til allergi lig med det, som man ser ved peanutallergi, eller om de ikke giver allergi, som det er med gelatine,« forklarer hun.
Rapskager er mere allergent end spirulina
Resultatet af forskningen viser for det første, at både spirulina og rapskager er i stand til at rejse et allergent respons.
Rapskagerne gav i forsøget anledning til et større respons end spirulina og lå meget tæt på samme respons som peanuts.
Resultatet fandt forskerne både ved at analysere blodprøver for tilstedeværelsen af IgE-antistoffer mod de forskellige fødevareemner, og da de lavede en såkaldte øretest, hvor de kunne se, at rotterne ikke bare udviklede IgE-antistoffer, men at de også udviklede en allergisk reaktion.
Ydermere har forskerne i deres analyser af fødevareemnerne fundet ud af, hvilke proteiner der primært gav anledning til udvikling af allergi.
Det er vigtigt at være bevidst om, at når vi introducerer nye fødevarer på markedet, kommer der til at opstå nye allergier
Katrine Lindholm Bøgh, seniorforsker og ph.d., Danmarks Tekniske Universitet
For rapskagerne var det primært proteinerne 2S albumin, der hører til en kendt familie af allergener og også findes i for eksempel sennep.
For spirulina drejede det sig om proteiner med høj molekylevægt, men forskerne har endnu ikke været i stand til at identificere dem.
Til sidst undersøgte forskerne også, om fødevareemnerne bibeholder det allergene potentiale, hvis de bliver varmebehandlet, eller hvis de bliver fordøjet i et laboratorie-setup, som ligner nedbrydningen i mave-tarm-kanalen.
Her fandt forskerne, at graden af varmebehandling var afgørende for effekten på proteinerne i både rapskage og spirulina, og at varmebehandlingen påvirkede det allergene potentiale forskelligt. Proteinerne i rapskagerne forblev allergene efter varmebehandling ved 72 grader celsius i modsætning til proteinerne i spirulina, som efter varmebehandling ved 72 grader celsius ikke længere havde nær så stort et allergent potentiale.
»Det er vigtigt at være bevidst om, at når vi introducerer nye fødevarer på markedet, kommer der til at opstå nye allergier. Her skaber vi et tidligt overblik over, hvor stort et allergent potentiale vi kan forvente på to fødevareemner, som kan komme til at udgøre en andel af vores kost på et tidspunkt i fremtiden,« siger Katrine Lindholm Bøgh.
Del artiklen: