Dyremodel kan give viden om samspil mellem immunforsvar og nervesystem ved udvikling af allergi

Inden for forskning i fødevareallergi er dyremodeller nøglen til at forstå, hvordan også mennesker udvikler allergi, og hvad der sker, når personer med allergi bliver udsat for det fødevareemne, som de er allergiske over for.

EAACI 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EAACI her.

Det er i sagens natur ikke forsvarligt at gøre mennesker allergiske over for det ene eller det andet eller at eksperimentere med deres allergi.

Netop derfor er det vigtigt med gode dyremodeller, og sådan en har danske forskere for nyligt udviklet og netop præsenteret på den årlige kongres for European Academy of Allergy and Clinical Immunology (EAACI).

Dyremodellen er en rottemodel for peanutallergi, og den gør forskerne i stand til at undersøge andre symptomer end anafylaksi på denne meget alvorlige form for allergi.

Vi håber, at denne model kan gøre os klogere på mekanismerne bag disse symptomer, og hvordan de opstår

Jeppe Madura Larsen, seniorforsker, Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

»De fleste dyremodeller af fødevareallergi fokuserer på anafylaksi som endepunkt, fordi det er denne reaktion, der kan slå mennesker med fødevareallergi ihjel. Vi beskriver her en ny dyremodel i rotter, hvor vi ser andre symptomer, blandt andet relateret til den øvre del af mavetarmkanalen, som muligvis kan opstå i samspillet mellem immunforsvaret og nervesystemet. Vi håber, at denne model kan gøre os klogere på mekanismerne bag disse symptomer, og hvordan de opstår,« forklarer en af forskerne bag studiet, seniorforsker Jeppe Madura Larsen fra Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Rotter får kvalme af peanuts

Rottemodellen for peanutallergi inkluderer, at forskerne sprøjter peanutprotein ind i bughulen på rotterne sammen med en adjuvant, som sætter gang i et allergisk respons.

Rotterne udvikler derefter antistoffer mod allergenet og vil efterfølgende reagere på peanutprotein med en allergisk reaktion.

»Induktion af fødevareallergi i vores rotter i dette studie afspejler næppe udviklingen hos mennesker, men vi regner med, at symptomerne og de underliggende eliciteringsmekanismer, der kommer til udtryk efter en oral ”challenge” med allergenet, vil afspejle det, som man også ser hos patienter,« siger Jeppe Madura Larsen.

Det interessante ved rottemodellen er dog, at den ikke udvikler den mest alvorlige form for allergisk reaktion, nemlig et anafylaktisk chok.

I stedet begynder rotterne at hikke og få opkast-lignende symptomer, hvilket tyder på, at de får kvalme.

»Der findes ingen andre dyremodeller for disse symptomer hos mennesker med fødevareallergi. Perspektivet er derfor, at man med forsøg med denne rottemodel kan få en bedre forståelse for nogle andre symptomer på fødevareallergi, og hvordan disse symptomer udvikler sig og bør behandles,« forklarer Jeppe Madura Larsen.

Der er behov for en bedre forståelse af nervesystemets involvering i forskellige symptomer hos folk med fødevareallergi. Derfor kan denne model bane vejen for på en helt ny måde at studere effekter af fødevareallergi, og hvordan allergien udvikler sig

Jeppe Madura Larsen, seniorforsker, Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Baner vejen for nye forsøg

Jeppe Madura Larsen fortæller, at rotterne særligt kan benyttes til at studere nervesystemets involvering i fødevareallergi.

Ved en allergisk reaktion aktiverer allergenet mastceller, som påvirker nervecellerne, hvilket formentlig leder til anafylaksi. Men nerverne er formentlig også involveret i andre symptomer på allergi, herunder kvalme og opkast.

»Der er behov for en bedre forståelse af nervesystemets involvering i forskellige symptomer hos folk med fødevareallergi. Derfor kan denne model bane vejen for på en helt ny måde at studere effekter af fødevareallergi, og hvordan allergien udvikler sig. Det gør også, at vi allerede nu har stablet forskellige hypoteser for koblingen mellem allergi og nerveregulering på benene. Dem vil vi i fremtiden gerne efterprøve,« fortæller Jeppe Madura Larsen.