Udviklingen i astma blandt børn i Danmark ser ud til at have stagneret

Siden 1950erne har der i Danmark og resten af verden været en voldsom vækst i antallet af diagnoser med astma.

Fra at være en sygdom, som nogen kendte nogen, der havde, blev det til en sygdom, som i hvert fald et par børn i hver dansk skoleklasse sloges med.

Nu viser et nyt dansk studie, at den kedelige tendens i antallet af astmadiagnoser blandt børn i Danmark er stoppet.

EAACI 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EAACI her.

Andelen af en årgang, der får stillet en diagnose med astma, er stagneret – måske ser det endda ud til, at tendensen er faldende.

Budskabet glæder en af de forskere, som står bag studiet.

»Efter astma har været en buldrende epidemi i mange årtier, er det bestemt positivt, at vi nu kan se, at udviklingen er vendt. Det giver håb for fremtiden,« fortæller læge fra Børne- og Ungeafdelingen på Kolding Sygehus Signe Vahlkvist.

Signe Vahlkvist har netop præsenteret forskningsresultaterne på den årlige kongres for European Academy of Allergy and Clinical Immunology (EAACI 2023).

Forskningen er for en stor dels vedkommende lavet af postdoc Lise Gehrt fra Klinisk Institut ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Det er en del af det NordForsk-finansierede forskningsprojekt Childhood morbidity and potential non-specific effects of the childhood vaccination programmes in the Nordic countries.

Data på 3,3 mio. børn med i studie

I studiet undersøgte forskerne udviklingen i astma blandt danske børn og børn i andre nordiske lande i perioden fra 2000 til 2017. Børnene blev født i perioden fra 1994 til 2011.

Forskerne benyttede Landspatientregisteret til at finde diagnoser med astma og Receptregisteret til at identificere, hvilke børn der havde indløst mindst to recepter på astmamedicin. Forskerne brugte lignende databaser fra de andre nordiske lande.

På baggrund af data kunne forskerne identificere, hvor stor en del af de forskellige årgange der kunne identificeres med astma i alderen nul til seks år (børneastma/astmatisk bronkitis) og seks til 15 år (astma).

I alt benyttede forskerne data på 3,3 mio. børn på tværs af Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Stagnation og en lille forbedring i Danmark

Resultatet af studiet viser, at i starten af det nye årtusinde var der fortsat en lille stigning i antallet af de helt små børn med astma i Danmark fra årgang til årgang, men at det toppede på et tidspunkt og derefter faldt en smule tilbage.

I år 2000 havde cirka 12 pct. haft astma inden deres seksårs fødselsdag. Dette tal peakede for årgang 2008, hvor 15 pct. havde eller havde haft astma ved alderen seks år. Til gengæld var tallene faldet til omkring 13 pct. for børn født i 2011.

Samme tendens fandt forskerne i tallene for de store børn.

Fra årgang 1995 udviklede lige over 9 pct. astma før 15-årsalderen. For årgang 2001 var tallet faldet til 8 pct.

I sammenligningen med andre lande viser studiet, at vi i Danmark har haft lidt flere tilfælde af børneastma, men til gengæld lidt færre tilfælde af astma blandt de store børn.

»Det passer meget godt med, hvad vi har set i klinikken, men nu har vi fået det bekræftet i en stor undersøgelse med monstrøst mange data fra fire lande. Data peger entydigt på, at der i nogle år har været stagnering i udviklingen af børn med astma i Danmark,« siger Signe Vahlkvist.

Hun fortæller, at man ikke på baggrund af data fra studiet kan sige noget om, hvorfor tendensen har udviklet sig, som den har. Alligevel ser hun, at flere faktorer kan have spillet ind i, at færre bør i dag får stillet en diagnose med astma end for ganske få år siden.

For det første har rygeloven fra 2008 formentlig haft betydning, da der er en klar kobling mellem passiv rygning og risiko for udvikling af astma.

For det andet har der også været forbedringer inden for luftforurening, behandlinger, diagnoser, luftvejsinfektioner, indeklima i institutioner og meget mere.

»Hver ting bidrager nok med en lille bid til den forbedring, som vi har set, og det er svært at sige, hvor meget de hver især bidrager med til de tal, som vi ser i dag og har set over de seneste 20 år,« siger Signe Vahlkvist.