Topforsker: Vi kommer ikke uden om kliniske interventionsforsøg, hvis vi vil forebygge udvikling af astma

Der er sket rigtig meget i forskernes forståelse af, hvad der er risikofaktorer for udvikling af astma.

For 15 til 20 år siden var holdningen, at man kunne forebygge astma og allergi hos børn ved at undgå husdyr i hjemmet og nedsætte mængden af husstøvmider.

I dag er alle de tanker fejet af bordet, og det eneste sikre er, at passiv rygning øger risikoen for astma.

Dansk forskning har indikeret, at det måske kan beskytte et barn mod udvikling af børneastma, hvis mor tager kosttilskud med fiskeolie eller D-vitamin under graviditeten.

En af de forskere, som i efterhånden mange år har været med til at udvide forståelsen af de faktorer, der påvirker et barns risiko for udvikling af astma og allergi, er overlæge og professor Klaus Bønnelykke fra Dansk BørneAstma Center (COPSAC), Børne- og Ungeafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital.

Han mener, at det er vigtigt, at vi tør tage skridtet fuldt ud og tage mulige forebyggende tiltag hele vejen til store kliniske studier, der skal verificere, om en intervention har et præventivt potentiale eller ej.

»Der bliver lavet rigtig mange observationelle studier, som peger på en sammenhæng, men de viser ikke kausalitet. Det kan vi kun få afklaret i store kliniske interventionsstudier. På samme tid skal interventionsstudierne også helst indeholde mekanistiske analyser, så de bidrager til at forstå, hvordan og hvornår interventionerne virker. Det er den eneste måde, vi for alvor kan rykke forskningen på området fremad og komme frem til interventioner, der kan forebygge astma og allergi,« siger Klaus Bønnelykke.

Klaus Bønnelykke har netop holdt et oplæg om sit syn på forskningen inden for området på den årlige kongres for European Academy of Allergy & Clinical Immunology (EAACI).

Forsøg med 4.000 gravide og deres børn

Klaus Bønnelykke taler af erfaring, når han snakker om store kliniske forsøg med interventioner til at minimere risikoen for udvikling af astma.

EAACI 2024:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EAACI her.

Forskere fra COPSAC har blandt andet lavet store forsøg til at undersøge, om moderens indtag af fiskeolie og D-vitamin under graviditeten kan mindske barnets risiko for udvikling af astma, allergi og eksem.

Forskerne fandt, at fiskeolie tilsyneladende har effekt på risikoen for udvikling af astma, men ikke allergi og eksem. Samtidig fandt de en effekt på virusinfektioner i barndommen, og at effekten kun ser ud til at gælde børn af mødre, der ved udgangspunktet har lave niveauer af fedtsyrer fra fiskeolie i blodet.

Den såkaldte COPSAC 2010-kohorte hører til blandt de mest velundersøgte børn i verden.

»Vi lærte en hel masse, som vi ikke kunne have lært uden et klinisk randomiseret studie. Effekten på infektioner var overraskende, og det samme var den manglende effekt på allergi og eksem. Det tyder på, at virkningsmekanismen er anderledes, end vi troede. Nu laver vi så et nyt studie med 4.000 gravide kvinder og deres børn, hvor vi udnytter erfaringer fra COPSAC 2010 til blandt andet at give de gravide kvinder i studiet D-vitamin og fiskeolie på baggrund af deres baseline mængder af fiskeolie i blodet. Vi tager også genetikken med, idet vi lærte meget om betydningen af netop genetik fra vores tidligere studie,« forklarer Klaus Bønnelykke.

Skal kombineres med mekanistiske analyser

Ifølge Klaus Bønnelykke kan forskerne med det nye studie forhåbentlig skabe endeligt grundlag for kliniske anbefalinger og samtidig komme tættere på et svar på, hvem der har størst gavn af tilskud, og hvordan tilskud til den gravide kan beskytte ufødte børn mod at udvikle astma.

Nogle mødre kan med fordel indtage fiskeolie under graviditeten, mens det for andre vil give mening med kosttilskud med D-vitamin.

Andre skal formentlig hverken have det ene eller det andet, for eksempel hvis de har en særlig genotype.

For mig at se bliver vi på nuværende tidspunkt ikke meget klogere af at undersøge det i cellulære systemer. På et tidspunkt er vi nødt til at undersøge det i mennesker

Klaus Bønnelykke, overlæge, Herlev og Gentofte Hospital

»Det handler om, at vi gerne relativt hurtigt vil gå til kliniske forsøg og teste de ting, vi har en formodning om, virker. Som en del af de kliniske forsøg bruger vi så basalforskningsmetoder, for eksempel genetik og immunologiske analyser, som skal gøre os klogere på, hvorfor vi ser det, som vi ser. I tilfældet med fiskeolie fandt vi, at effekten var størst hos mødre med lave blodniveauer, og at der tilsyneladende kun var effekt hos dem med særlige varianter i det gen, der omsætter fedtsyrer fra fiskeolie. Det svar kunne vi ikke have fået fra dyrestudier eller cellulære studier, og indenfor vores område er det faktisk mere reglen end undtagelsen, at de kliniske studier giver overraskende svar. Det er så med til at danne grundlag for nye forsøg, både kliniske og mekanistiske. Vi får ikke svar på vores spørgsmål, før vi direkte tester vores hypoteser i kliniske forsøg med mennesker. Men hvis vi bare tester vores hypoteser klinisk uden samtidig at undersøge mekanismen, risikerer vi at se modstridende og negative resultater i forskellige studier, og at vi ikke forstår dem,« siger Klaus Bønnelykke.

Vi kan risikere at stå stille i 50 år

Ifølge Klaus Bønnelykke er de store kliniske forsøg essentielle for, at vi rykker feltet fremad mod klinisk anvendelige forebyggende tiltag og ikke om 40 til 50 år står tilbage med basalviden med usikker klinisk relevans i den ene hånd, og en række modstridende eller negative kliniske studier i den anden.

Han erkender dog også, at store kliniske studier kombineret med basalforskningsmetoder både er mere omkostningstunge, og at det kan kræve god tålmodighed at vente på resultaterne, især hvis man skal undersøge astmarisiko over fem til seks år.

Alligevel slår forskerne fra COPSAC store brød op, så de kan levere svar til hele forskningsfeltet inden for området.

Ud over det store forsøg med D-vitamin og fiskeolie vil forskerne også undersøge, om det at eksponere et nyfødt barn for bakterieprodukter kan reducere dets risiko for udvikling af astma.

Gentagne undersøgelser har peget på, at hvis et barn vokser op på landet med en bredere vifte af bakterier i omgivelserne, har det markant reduceret risiko for udvikling af både astma, allergi og eksem.

Det vil forskerne verificere i et interventionsstudie.

»Vi er endnu ikke der, hvor man kan købe forebyggende staldluft på spraydåse, men der findes forskellige bakterieprodukter, der ser ud til at kunne påvirke immunforsvaret, så det bliver mere tolerant på samme måde som det at vokse op på en gård med husdyr. Meget forskning har peget på, at det at være udsat for en bred vifte af bakterier fremmer et sundt immunforsvar, og jeg mener, at det nu er tid til at få undersøgt, om det faktisk kan bruges som forebyggelse, og så må vi se, om teorien kan briste eller bære. For mig at se bliver vi på nuværende tidspunkt ikke meget klogere af at undersøge det i cellulære systemer. På et tidspunkt er vi nødt til at undersøge det i mennesker,« siger Klaus Bønnelykke.