Danske forskere tog kegler på årets EAACI-kongres

På den netop overståede kongres for European Academy of Allergy & Clinical Immunology (EAACI) tiltrak flere danske forskere sig stor opmærksomhed med deres præsentationer.

Mens nogle præsenterede resultaterne af 20 års banebrydende forskning inden for lægemiddelallergi, kiggede andre fremad mod nye og innovative strategier til at modvirke, at børn udvikler astma.

Dagens Medicins kongresdækkende journalist har haft fornøjelsen af at tale med de danske forskere om det, som de i år havde taget med til Valencia, hvor EAACI i weekenden satte den sundhedsfaglige dagsorden.

Her er, hvad vi talte med forskerne om.

1. Danmark er førende inden for perioperative provokationstests

Overlæge og professor Lene Heise Garvey fra Allergisygdomme klinik 1, Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital samt Københavns Universitet skulle i sin præsentation opridse intet mindre end 20 års pionerarbejde inden for provokationstests for lægemiddelallergi i en perioperativ setting.

Den danske forsker har de seneste 20 år udviklet hele feltet i en sådan grad, at Danmark er verdensførende inden for området, og at alle andre lande i verden kigger i vores retning, når de vil lære, hvordan man provokationstester for allergi over for alt fra anæstesimidler til muskellammende midler.

Da Dagens Medicin talte med Lene Heise Garvey fortalte hun, at hun og hendes kolleger som eksempel har testet 555 danskere for allergi over for propofol, der er et glimrende sovemiddel, men som kan give meget alvorlige og livstruende allergiske reaktioner.

EAACI 2024:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EAACI her.

Ti af de undersøgte personer var allergiske over for propofol, men de ni af dem havde ikke testet positiv på en priktest i huden.

Med andre ord: Hvis det ikke var blevet undersøgt med en provokationstest, kunne personerne være endt i en situation, hvor læger igen havde givet dem noget, der kunne true deres liv.

»Perioperativ allergi er en kompliceret størrelse, fordi man ofte giver patienten rigtig mange lægemidler, og så er det ikke til at sige, hvilket der har været årsag til den allergiske reaktion. Det kan give problemer, hvis patienten skal opereres igen, da disse lægemidler kan skabe nogle voldsomt farlige situationer. Det er et nichefelt inden for anæstesien og allergien, men som vi er rigtig gode til,« fortalte Lene Heise Garvey.

2. Allergen immunterapi booster kroppens forsvar mod virus

Ph.d. og forsker ved lægemiddelvirksomheden ALK og Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital Christian Uggerhøj Wøhlk var taget til Valencia med to forskningsresultater, der begge peger i retning af, hvorfor det for mange personer med allergisk astma kan betale sig at komme i behandling med allergen immunterapi.

Det ene af de to studier pegede på, hvordan allergen immunterapi kan lede til bedre forsvar mod virusinfektioner og dermed også nedsætte risikoen for astmaforværringer hos personer med allergisk astma.

I studiet undersøgte forskerne epitelceller fra lungerne hos personer med allergisk astma, der havde været behandlet i seks måneder med ALK’s allergene immunterapi Acarizax til behandling af husstøvmideallergi.

Studiet viste, at allergen immunterapi leder til opregulering af transskriptionen af interferon B, som er helt essentielt for det tidlige antivirale immunforsvar.

I prøver fra personer med allergisk astma, der ikke havde været behandlet med allergen immunterapi, fandt forskerne ingen forandring i det antivirale immunrespons ved udsættelse for virus og husstøvmideproteiner.

Christian Uggerhøj Wøhlk fortæller, at forskerne med studiet kommer med en forklaring på, hvordan allergen immunterapi leder til bedre beskyttelse mod virus, udsættelse for husstøvmider og i sidste ende astmaanfald og astmaforværringer.

»Det interessante bliver fremadrettet at finde ud af, i hvor lang tid personer, der har modtaget behandling med allergen immunterapi for allergisk astma, er ekstra godt rustet til at forsvare sig mod virus og husstøvmider,« sagde han.

3. Allergen immunterapi beskytter mod virusinfektioner

Det andet studie, som Christian Uggerhøj Wøhlk stod bag, verificerede, at den virusbeskyttende effekt også kan ses hos personer, der har modtaget allergen immunterapi, og ikke kun i et reagensglas.

Der bliver lavet rigtigt mange observationelle studier, som peger på en sammenhæng, men de viser ikke kausalitet

Klaus Bønnelykke, overlæge, Herlev og Gentofte Hospital

Christian Uggerhøj Wøhlk undersøgte med sine kolleger forekomsten af virusinfektioner blandt 46.000 tyskere.

Resultatet af studiet afslørede, at de personer, der havde været i behandling med allergen immunterapi, var bedre beskyttet mod bronkitis, viral halsbetændelse og viral mellemørebetændelse.

»Det giver klinisk mening, og det støtter narrativet om, at allergen immunterapi ikke bare beskytter mod bestemte allergener, men også virale infektioner, der hos blandt andet personer med astma kan lede til astmaforværringer,« fortalte Christian Uggerhøj Wøhlk til Dagens Medicin.

4. Drenge udvikler hyppigere astma og allergi

Læge og ph.d.-studerende Laura Hesselberg fra Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood (COPSAC) ved Dansk BørneAstma Center, Herlev og Gentofte Hospital, kunne i sin præsentation vise, at der er forskel mellem drenge og piger i risikoen for udvikling af astma og allergi.

Data stammede fra to kohorter, som forskerne fra COPSAC har fulgt og studeret i mange år. I alt 1.111 børn deltog i undersøgelsen.

Resultatet af studiet viste, at ved seksårsalderen havde 25 pct. af drengene udviklet astma, mens det hos pigerne kun gjaldt 20 pct.

Ved 18-års alderen var forskellen dog udlignet, idet også 25 pct. af pigerne på dette tidspunkt havde udviklet astma.

Også ved allergi fandt forskerne, at drenge var mere tilbøjelige til at udvikle allergi sammenlignet med pigerne.

Ved seksårsalderen havde 11 pct. af pigerne allergi, mens tallet var 15 pct. for drengene.

Ved 18 års-alderen var tallene steget til hhv. 32 pct. for pigerne og 45 pct. for drengene.

»Vi havde på forhånd en klinisk forestilling om, at drenge har større risiko for udvikling af astma og allergi, og det kan vi bekræfte i dette studie. Vi finder også, at hormonmetabolitter måske kan forklare forskellen i risiko for udvikling af astma og allergi mellem drenge og piger. Det er noget, som vi meget gerne vil undersøge yderligere, idet det kan give os en bedre forståelse for risiko for udvikling af astma og allergi samt nogle mulige mål for behandling,« sagde Laura Hesselberg.

5. Mere ambitiøs forskning inden for interventioner mod astma hos børn

COPSAC havde også sendt overlæge og professor Klaus Bønnelykke til EAACI med et oplæg om, hvordan vi bør gå til forskning i interventioner til at reducere børns risiko for udvikling af astma.

Klaus Bønnelykke har med sine kolleger et særligt fokus på at mindske den medfødte risiko gennem interventioner i forhold til moderen under graviditeten.

Her har forskerne tidligere undersøgt muligheden for at give gravide kvinder D-vitamin eller fiskeolie, og det skal forskerne gøre igen i et stort studie med 4.000 danske kvinder og deres børn.

Netop de store kliniske studier er ifølge Klaus Bønnelykke en nødvendighed, hvis vi vil nå frem til interventioner og ikke kun spekulere i, hvad der muligvis virker.

»Der bliver lavet rigtigt mange observationelle studier, som peger på en sammenhæng, men de viser ikke kausalitet. Det kan vi kun få afklaret i store kliniske interventionsstudier. På samme tid skal interventionsstudierne også helst indeholde mekanistiske analyser, så de bidrager til at forstå, hvordan og hvornår interventionerne virker. Det er den eneste måde, vi for alvor kan rykke forskningen på området fremad og komme frem til interventioner, der kan forebygge astma og allergi,« forklarede Klaus Bønnelykke.