Allergen immunterapi kan måske forhindre astma i at udvikle sig

Data fra 46.000 tyskere, som er blevet behandlet med forskellige former for allergen immunterapi for forskellige typer af luftvejsallergier, viser, at sublingual allergen immunterapi med en tablet under tungen virker lige så godt som injektioner i forhold til at reducere symptomerne på allergi.

Data fra REACT-studiet, som undersøgelsen hedder, viser desuden, at uanset om man er blevet behandlet med allergen immunterapi med tabletter under tungen eller med injektioner, har det betydning for den efterfølgende risiko for udvikling af mere svær astma med behov for mere astmamedicin i dagligdagen.

Resultatet er meget positivt og interessant og peger på, at hvis personer med luftvejsallergier har astma, som ikke er i ro, bør man overveje at behandle med allergen immunterapi

Celeste Porsbjerg, professor og overlæge, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Resultatet er ifølge en af forskerne bag studiet interessant, fordi det for første gang viser denne positive sidegevinst ved allergen immunterapi ud over effekten på selve allergien.

»Det er meget positivt og interessant og peger på, at hvis personer med luftvejsallergier har astma, som ikke er i ro, bør man overveje at behandle med allergen immunterapi. Der kan også være en idé i at behandle med allergen immunterapi tidligt og allerede i barndommen, da det måske kan forhindre astma i at udvikle sig,« fortæller professor og overlæge Celeste Porsbjerg fra Lungemedicinsk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Forskningsresultatet blev præsenteret i forbindelse med sommerens store kongres for European Academy of Allergy and Clinical Immunology (EAACI).

Seks mio. tyskere med i studie

I REACT-studiet har forskere indhentet forskningsdata på 5.983.511 tyskere, hvoraf 18,7 pct. havde fået diagnosticeret luftvejsallergi over for bl.a. græspollen, træpollen, husstøvmider m.m.

46.024 af personerne med luftvejsallergi havde været i behandling med allergen immunterapi i form af enten subkutan allergen immunterapi (36.927 personer) eller sublingual allergen immunterapi (5.418 personer).

Alle personerne i undersøgelsen blev fulgt i ni år for bl.a. at undersøge, hvordan behandlingen havde effekt på brugen af medicin mod luftvejsallergi og forværring af astma.

Resultaterne viser for det første, at der ingen forskel er på effekten ved brug af sublingual immunterapi sammenlignet med subkutan immunterapi.

»Vi har i denne store kohorteundersøgelse med data fra den virkelige verden set, at effekten af allergen immunterapi matcher det, som man har set i kliniske fase 3-undersøgelser. Det gør, at vi efterhånden har ret solide beviser på, at allergen immunterapi virker, og at sublingual allergen immunterapi har samme gode effekt som subkutan allergen immunterapi,« forklarer Celeste Porsbjerg.

Ifølge forskeren er resultatet interessant, fordi de fleste formentlig hellere vil behandles med immunterapi i form af tabletter i hjemmet fremfor at skulle møde op hos lægen hver anden måned i tre år for at blive stukket i armen.

»Og så har vi heller ikke set nogen allergiske reaktioner blandt dem, som er blevet behandlet med sublingual allergen immunterapi. Det er rigtig gode resultater, fordi det viser, at vi kan brede brugen af sublingual allergen immunterapi bredere ud, hvilket ikke kræver det samme beredskab og de samme ressourcer som subkutan allergen immunterapi,« siger Celeste Porsbjerg.

Forebygger også luftvejsinfektioner ved astma

Forskningen kastede også et andet interessant resultat af sig, nemlig at behandling med en hvilken som helst form for allergen immunterapi ser ud til at forebygge ikke bare astmaanfald, men også luftvejsinfektioner, der kræver behandling med antibiotika, hos de personer, der ud over deres allergi også havde fået diagnosticeret astma.

Ifølge Celeste Porsbjerg er det nyt, og man har ikke før nu tænkt over, at behandling af luftvejsallergi kan komme med denne positive sidegevinst på astma.

Hun fortæller, at det er veletableret, at hvis man har allergi og allergi med astma, så har man også højere risiko for at blive ramt af virusinfektioner i luftvejene.

Det er rigtig gode resultater, fordi det viser, at vi kan brede brugen af sublingual allergen immunterapi bredere ud, hvilket ikke kræver det samme beredskab og de samme ressourcer som subkutan allergen immunterapi

Celeste Porsbjerg, professor og overlæge, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Forskning har også peget på, at hvis man har allergi, danner man mindre interferon, der er forsvarsstoffer over for virus.

Virusinfektioner kan derved blive langvarige og resultere i drøje lungebetændelser.

»Her kan man gætte på, at har man luftvejsallergi med astma og bliver ramt af en håndfuld lungebetændelser hver vinter, kan astmaen stille og roligt blive mere og mere svær, fordi der hele tiden bliver skubbet til den. Allergen immunterapi ser ud til at kunne forhindre det,« forklarer Celeste Porsbjerg.

Immunterapi bør komme på banen tidligt

Celeste Porsbjerg mener, at studiet peger i en ny retning for behandling af personer med luftvejsallergi og astma.

For det første bør personer med luftvejsallergi og astma nok overveje at blive behandlet med allergen immunterapi, da det ser ud til at kunne reducere deres risiko for ikke bare astmaanfald, men også luftvejsinfektioner.

Derudover er der potentiale for at kunne forebygge udvikling af svær astma over tid – især hvis man starter tidligt.

»Mange forældre tænker måske, at deres børns luftvejsallergi ikke er generende i et omfang, der kræver allergen immunterapi, fordi de blot er generet i nogle måneder om året. Men hvis børnene samtidig har mild astma, kan allergen immunterapi måske være med til at sikre, at astmaen ikke udvikler sig fra mild astma til svær astma. Derfor er det i den grad en god idé at overveje, om det ikke giver mening at få sat børnene i behandling med allergen immunterapi tidligt,« siger Celeste Porsbjerg.