Topforsker efter årets Kidney Week: Udsigterne for personer med nyresygdom har fuldstændigt ændret sig

Kidney Week, der er den årlige kongres for American Society of Nephrology (ASN), er overstået, og kongressen har igen i år været spækket med interessant forskning, hvor der bl.a. er blevet præsenteret data fra flere store kliniske forsøg med nye lægemidler til personer med nyresygdom.

ASN 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASN her.

Ifølge forskningsleder, professor og overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen Peter Rossing var højdepunktet ved Kidney Week den såkaldte late breaking-session, hvor resultaterne fra de store kliniske studier blev fremlagt.

Peter Rossing fremlagde selv sine egne resultater til denne session, og disse resultater viste en overbevisende effekt af det eksperimentelle lægemiddel BI 690517, som selv hos patienter, der allerede er i behandling med empagliflozin, kan sænke niveauerne af albuminuri med op til 40 pct.

Da Peter Rossing ikke selv stod på scenen, havde han også tid til at følge de andre præsentationer, og her var nogle af dem særligt interessante.

»Det var virkelig en spændende session, hvor flere forskellige lægemidler viste positive resultater hos patienter med nyresygdom med eller uden diabetes samt til patienter med nogle former for nyresygdom, hvor vi i mange år har manglet gode behandlinger. Det er ikke mange år siden, at der på denne slags møder ikke var mange resultater med lægemidler, der rent faktisk virkede, men inden for de seneste år er der virkelig sket noget, som bringer håb om, at vi i fremtiden kan behandle patienter med mange forskellige nyresygdomme,« fortæller Peter Rossing, da Dagens Medicin taler med ham vej ud af flyet i Københavns Lufthavn på vej hjem fra kongressen i USA.

Nyt lægemiddel indtog spotlightet

Hvis Peter Rossing skal fremhæve noget af det, som var allermest interessant til Kidney Week, peger han bl.a. på to fase 3-studier med behandling af patienter med nyresygdom med den kombinerede endotelin og angiotensin II receptorblokker sparsentan.

I det ene studie blev behandlingen målt op imod angiotension II receptorblokkeren irbesartan til patienter med IgA nefropati, mens sparsentan i det andet studie også blev målt op imod irbesartan, men denne gang til børn og voksne med fokal segmental glomerulosclerosis.

I begge studier var sparsentan bedre end irbesartan i forhold til at sænke niveauerne af albuminuri og beskytte mod yderligere tabt nyrefunktion.

I PROTECT-studiet med patienter med IgA nefropati opnåede patienter i behandling med sparsentan klinisk betydningsfuldt mindre tab af nyrefunktion efter 15 måneders opfølgning og vedvarende mindre niveauer af albuminuri.

I DUPLEX-studiet med patienter med fokal segmental glomerulosclerosis opnåede dobbelt så mange patienter i behandling med sparsentan komplet remission.

»Vi er kommet til et punkt, hvor vi med SGLT2-hæmmere, aldesteronsyntasehæmmere, angiotensin II receptorblokkere og disse nye lægemidler har en palette af lægemidler til behandling af patienter med nyresygdom. Med FLOW-studiet, som vi endnu ikke har de fulde data fra, får vi også tal for effekten af behandling med en GLP-1-receptoragonist, som vi forventer os meget at. Fra at nyresygdom var sygdomme, som vi havde meget svært ved at behandle, har vi i dag en masse behandlingsmuligheder, og det er nu opgaven at finde ud af, hvilke typer lægemidler der gavner de forskellige nyrepatienter mest,« siger Peter Rossing.

Større samarbejde mellem specialer

Til Kidney Week hæftede Peter Rossing sig også ved, at der er stigende tendens til et større fokus på koblingen mellem hjertekarhelbredet, nyrehelbredet, type 2-diabetes og overvægt.

Det er noget, som vi har manglet, og det er kun godt, at der nu bliver sat mere fokus på det

Peter Rossing, forskningsleder, Steno Diabetes Center Copenhagen

American Heart Association (AHA) har blandt andet lavet et initiativ, som går ud på at samle hjertesygdomme, nyresygdomme, type 2-diabetes og overvægt i nogle fælles risikomodeller.

Ifølge Peter Rossing giver det god mening, idet lægerne med de nye lægemidler har fået adgang til behandlinger, der virker inden for alle indikationerne.

»AHA kommer med et opråb til, at vi skal arbejde mere sammen, fordi vores patienter ofte har de her sygdomme samtidig og skal i den samme behandling. Vi er glade for tanken om et større samarbejde, fordi vi nu også har fået fælles lægemidler,« siger Peter Rossing.

Fokus på biomarkører og stratificering af patienter

Endelig fortæller Peter Rossing, at et sidste fokuspunkt til Kidney Week var stratificering af patienter og præcisionsmedicin.

Han uddyber, at der tidligere har været frustrationer indenfor nefrologien i forhold til manglende implementering af blandt andet biomarkører i diagnosticeringen af – og valg af behandling til – patienter med nyresygdom.

På Kidney Week havde flere studier og andre sessioner fokus på, hvordan man kan bruge biomarkører eller for den sags skyld sundhedssystemer til at stratificere patienter i forhold til prognose og behandling.

»Det er noget, som vi har manglet, og det er kun godt, at der nu bliver sat mere fokus på det, så vi kan få de rette patienter behandlet med de rigtige lægemidler. Derudover er det positivt, at mange af disse nye lægemidler allerede er godkendt i forskellige indikationer inden for for eksempel behandling af diabetes eller hjertesygdom. Det betyder, at de inden for behandling af nyresygdom formentlig har meget kort vej til at komme på markedet,« siger Peter Rossing.