Nyt antistof bedre end plasmaferese mod donorspecifikke antistoffer efter nyretransplantation

Årets Kidney Week, der er den årlige kongres for American Society of Nephrology (ASN), synger på sidste vers. Men inden vi helt slipper kongressen, kaster vi et sidste blik på nogle af de store forskningsnyheder, der blev præsenteret der.

Et af de forskningsresultater, som tiltrak sig mere end almindeligt meget opmærksomhed, omhandlede en ny behandling til at erstatte plasmaferese ved nyretransplantation.

Ved nyretransplantation er der altid risiko for, at modtageren udvikler donorspecifikke antistoffer mod den implanterede nyre, hvilket kan lede til afstødning.

Den nuværende standardbehandling er i den situation plasmaferese, der fjerner antistofferne i blodet, men et nyt studie på Kidney Week viste, at der kan være en anden måde at gøre det på.

I fase 2-studiet undersøgte forskere potentialet i lægemidlet imflidase, der kløver og inaktiverer den type antistoffer, som donorspecifikke antistoffer hører under.

I studiet deltog 30 forsøgspersoner, der oplevede antistofmedieret afstødning af en transplanteret nyre, og de blev randomiseret til enten plasmaferese eller behandling med imflidase.

Resultatet af studiet var ganske overbevisende.

Imflidase var i løbet af fem dage i stand til at reducere mængden af donorspecifikke antistoffer i blodet med 97 pct. sammenlignet med kun 42 pct. ved behandling med plasmaferese.

Derudover nåede patienter i behandling med én enkelt dosis imflidase at få banket niveauerne af donorspecifikke antistoffer helt i bund i løbet af 15 timer.

Ved behandling med plasmaferese tog det mediant ni dage og seks plasmaferese-sessioner at få niveauerne af donorspecifikke antistoffer helt ned.

»Disse data understreger yderligere imlifidases konsekvente og effektive evne til at reducere antistoffer, hvilket er vigtigt for patienter, der har brug for en sikker og effektiv reduktion af niveauerne af donorspecifikke antistoffer. Vi mener, at disse data er vigtige, fordi det er den første direkte sammenligning af imlifidase med hyppigt anvendt standardbehandling. Imlifidase kan også være relevant i andre indikationer, hvor plasmaudveksling bruges som den primære standardbehandling til at håndtere patogene antistoffer,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d. Stanley Jordan fra Cedars-Sinai Medical Center, i en pressemeddelelse fra ASN.

Forskerne vil fremadrettet lave flere undersøgelser af, hvordan imflidase over tid kan sikre, at niveauerne af donorspecifikke antistoffer bliver holdt nede, for derved at øge sandsynligheden for succes ved nyretransplantation.

Lovende takter med genterapi ved IgA nefropati

I et andet af de studier, som folk lagde mærke til på Kidney Week, havde forskere undersøgt potentialet i en genterapi til behandling af IgA nefropati.

IgA nefropati er en autoimmun nyresygdom, hvor det innate immunforsvar spiller en vigtig rolle i patogenesen.

Forskerne bag studiet havde udviklet en genterapi, som går ind i nyrecellerne og gør dem i stand til at blokere for komplementaktivering, der er en del af det innate immunforsvars funktion.

Genterapien kaldet PS-002 benytter modificerede virus til at blokere for komplementaktivering i nyrernes podocytter.

Forskerne har indtil videre testet genterapien i mus og grise, og i begge dyremodeller var behandlingen i stand til både at blokere komplementaktivering, mindske ardannelse i nyrerne og reducere tegn på nyreassocieret dysfunktion.

»Vores data viser, at det er en effektiv terapeutisk strategi at gå efter podocytter for at modulere komplementaktivering, og PS-002 baner vejen for at blive den første genterapi, der er under udvikling til behandling af IgA-nefropati. Puresprings genterapi-platform, som PS-002 er et eksempel på, viser, at terapeutisk genetisk materiale kan leveres med høj effektivitet til podocytter, hvilket åbner op for en ny og meget differentieret metode med potentiale til at behandle en bred vifte af nyresygdomme,« siger ph.d. Ambra Cappelletto fra Purespring Therapeutics i London i en pressemeddelelse fra ASN.

Dapagliflozin har også effekt ved senstadie nyresygdom

Endelig havde forskere bag et tredje studie undersøgt muligheden for behandling med SGLT2-hæmmeren dapagliflozin til patienter med kronisk nyresygdom i stadie 4 og 5.

Dapagliflozin har veldokumenteret nyrebeskyttende effekt hos patienter med kronisk nyresygdom, men det har indtil nu være ukendt, hvilken beskyttelse SGLT2-hæmmeren kan give, efter patienterne er progredieret til de sene stadier af nyresygdom.

I studiet deltog 180 patienter med senstadie kronisk nyresygdom.

De blev randomiseret 2:1 til behandling med dapagliflozin plus integrereret behandling for kronisk nyresygdom eller integreret behandling for kronisk nyresygdom alene.

Over mediant 1,62 år faldt eGFR i dapagliflozingruppen med 2,24 mL/min/1.73 m2 mod 3,67 mL/min/1.73 m2 i kontrolgruppen. Det indikerer langsommere tab af nyrefunktion.

Gruppen i behandling med dapagliflozin havde også færre tilfælde af alvorlige nyre- eller hjerteudfald, for eksempel akut nyreinsufficiens eller hjertesvigt.

»Vores undersøgelse fokuserede på patienter med fremskreden kronisk nyresygdom for at teste, om dapagliflozin stadig kan gavne dem med stærkt nedsat nyrefunktion. Vi fandt ud af, at denne medicin hjalp med at bremse faldet i nyrefunktion og reducerede behovet for dialyse eller andre avancerede behandlinger. Vores næste skridt er at fortsætte med at undersøge den langsigtede sikkerhed og effektivitet i denne gruppe patienter,« fortæller læge og forsker Yi-Wen Chiu fra Kaohsiung Medical University Hospital i Taiwan i en pressemeddelelse.