Kidney Week: Forhøjet niveau af hormon ved nyresygdom er associeret til øget risiko for hjertekarsygdom

Det er velkendt, at patienter med kronisk nyresygdom har forhøjede niveauer af parathyroideahormon (PTH) i blodet, og at forhøjede niveauer af hormonet kan have betydning for blandt andet knoglehelbredet hos patienterne.

Nu viser et nyt dansk studie, at PTH ikke alene har betydning for knoglehelbredet, men at niveauerne også korrelerer til øget risiko for udvikling af hjertekarsygdom.

Sammenhængen er den, at jo højere niveauerne af PTH er i blodet, des højere er risikoen.

Det vil ifølge en af forskerne bag studiet derfor være oplagt at undersøge, om det at behandle niveauerne ned kan sænke risikoen for udvikling af sygdom i hjertekarsystemet.

»Vi ved, at nyrepatienter har mange risikofaktorer for udvikling af hjertekarsygdomme, og flere ting peger på, at PTH har betydning for denne risiko. Det understreger dette studie også, og derfor vil det også være relevant at undersøge, om vi kan modificere risikoen ved at se på mulighederne for at behandle niveauerne af PTH ned. Det vil formentlig ikke bare have betydning for risikoen for hjertekarsygdom, men også for knoglehelbredet,« fortæller overlæge Ditte Hansen fra Nefrologisk Afdeling på Herlev Hospital.

Forskningen er netop blevet offentliggjort på Kidney Week, der er den årlige kongres for American Society of Nephrology (ASN).

Studie over 13 år

Ditte Hansen er med sine kolleger interesseret i at forstå, hvordan forstyrrelser i mineralstofskiftet ved kronisk nyresygdom har betydning for helbredet af andre organer, herunder hjertekarsystemet og knoglerne.

Vi har endnu ikke randomiserede studier, der har undersøgt, hvorvidt det at sænke PTH påvirker risikoen for hjertekarsygdom eller knoglehelbredet hos patienter med kronisk nyresygdom. Det er noget, som vi meget gerne vil blive klogere på

Ditte Hansen, overlæge, Herlev Hospital

I det omtalte studie undersøgte forskerne netop betydningen af PTH for risikoen for hjertekarsygdom i de danske registre.

I de danske sundhedsregistre identificerede forskerne alle danskere, der i perioden fra 2010 til 2022 fik målt et eGFR på under 60 ml/min/1.73 m2, hvilket indikerer kronisk nyresygdom. Der indgik dog ikke patienter med nyresvigt, som var i dialysebehandling eller var behandlet med nyretransplantation.

Forsøgsdeltagerne skulle også have haft målt deres niveauer af PTH, hvilket er standard ved undersøgelser af nyrepatienter på nyremedicinske afdelinger.

Efterfølgende sammenholdt forskerne målingerne af PTH med tilfælde af kardiomyopati, hjertesvigt, blodprop i hjertet, stroke, venøse blodpropper eller perifer arteriel sygdom i opfølgningsperioden.

Flere end 80.000 danskere med i studie

I alt havde forskerne i studiet data på 80.937 personer.

Den gennemsnitlige alder var 74 år, og 58 pct. var kvinder. 62 pct. havde normale niveauer af PTH

I løbet af mediant 4,4 års opfølgning var der i undersøgelseskohorten 22.149 events med hjertekarsygdom.

Forskerne fandt, at i sammenligningen mellem personer med normale niveauer af PTH og svært forhøjede niveauer af PTH på mere end fire gange de normale niveauer havde personer med svært forhøjede niveauer af PTH omkring 50 pct. forhøjet risiko for i opfølgningsperioden at have udviklet hjertekarsygdom.

Selvom forskerne justerede deres data for blandt andet alder, køn, nyrefunktion og komorbiditeter, var resultatet det samme.

»Vi ved, at patienter med nyresygdom har 10 gange forhøjet risiko for at udvikle hjertekarsygdomme, og selvom analyserne justeres for klassiske risikofaktorer i form af diabetes, rygning, forhøjet blodtryk, kolesteroltal og så videre, har de stadig en ekstremt forøget risiko, som vi ikke kan forklare. PTH kan spille en væsentlig rolle i denne manglende forklaring,« siger Ditte Hansen.

Måske gavnligt at behandle PTH ned

Hvis sammenhængen mellem PTH og forhøjet risiko for udvikling af hjertekarsygdomme er kausal, kan der ifølge Ditte Hansen være et potentiale i at se, om det at behandle niveauerne af PTH i blodet ned vil have en gavnlig effekt på risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme hos personer med kronisk nyresygdom.

Netop sådan et behandlingsstudie vil Ditte Hansen med sine danske kollegaer gerne lave, hvor de over tid ser, om det går patienter bedre, hvis PTH behandles ned.

Heldigvis findes der allerede i dag medicin, der kan bringer niveauerne af hormonet ned.

»Medicinen findes allerede, men vi har endnu ikke randomiserede studier, der har undersøgt, hvorvidt det at sænke PTH påvirker risikoen for hjertekarsygdom eller knoglehelbredet hos patienter med kronisk nyresygdom. Det er noget, som vi meget gerne vil blive klogere på,« siger Ditte Hansen.