Kidney Week bød på flere spændende danske præsentationer

Kidney Week, som American Society of Nephrologys årlige kongres hedder, er et samlingsstykke for hele verdens læger og forskere med interesse for nyresygdom.

Sådan var det også i år, hvor kongressen også havde deltagelse af en god håndfuld danske forskere, der var taget til San Diego for både at se, hvad deres internationale kollegaer havde bedrevet det seneste år, og også præsentere deres egne forskningsresultater.

På Dagens Medicin har vi haft fornøjelsen af at tale med en del af de danske forskere om deres forskning, og her er, hvad vi talte med dem om.

1. Flere data fra FLOW

Forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen Peter Rossings navn stod på mange af de præsentationer, der tiltrak sig stor opmærksomhed på Kidney Week.

Det skyldes blandt andet, at han var ledende forsker bag det store FLOW-studie, hvor den nyrebeskyttende effekt af behandling med semaglutid til patienter med type 2-diabetes og nyresygdom er blevet undersøgt.

Til Kidney Week blev der præsenteret tre ny subanalyser af data fra FLOW.

For det første viste en subanalyse, at behandling med semaglutid har effekt på alle grupper af patienter med kronisk nyresygdom, hvilket vil sige både patienter med kronisk nyresygdom med bevaret nyrefunktion, nedsat nyrefunktion, let forhøjet album i urinen eller meget forhøjet albumin i urinen.

Det giver os for første gang nogle data for, hvordan det går patienterne, når de bliver randomiseret til behandling, og ikke bare når vi kigger på subgrupper i analyser af data fra tidligere studier

Peter Rossing, forskningsleder, Steno Diabetes Center Copenhagen

En anden subanalyse viste, at behandlingen med semaglutid holdt op mod placebo reducerede risikoen for død med 20 pct., risikoen for kardiovaskulær død med 29 pct. og død af ukendt årsag med 38 pct.

Den tredje subanalyse viste, at behandlingen med semaglutid ledte til 22 pct. lavere risiko for død på grund af COVID-19.

»Det interessante er, at vi får nogle flere data for, hvad behandling med semaglutid kan gøre for forskellige grupper af patienter med nyresygdom,« fortalte Peter Rossing, da vi talte med ham.

2. Nye data for kombinationseffekt af nyrebehandling

Faktisk talte vi med Peter Rossing to gange, idet hans navn også stod på et andet studie, hvori forskerne i et randomiseret forsøg kunne dokumentere, at aldosteron-syntesehæmmeren vicadrostat i tillæg til behandling med RAS-blokade plus en SGLT2-hæmmer giver yderligere nyrebeskyttende effekt.

I studiet blev 714 forsøgsdeltagere med type 2-diabetes og kronisk nyresygdom først sat i behandling med en RAS-blokade.

Herefter blev de i otte uger randomiseret til behandling med SGLT2-hæmmeren empagliflozin eller placebo og derefter randomiseret til behandling med vicadostrat eller placebo.

Studiet viste, at behandling med en RAS-blokade plus vicadrostat reducerede mængden af albumin i urinen med mellem 30 og 40 pct sammenlignet med behandling med kun en RAS-blokade.

Var patienterne yderligere randomiseret til behandling med empagliflozin, steg det tal til mellem 50 og 60 pct. for de patienter, der modtog både en RAS-blokade, en SGLT2-hæmmer og en aldosteron-syntesehæmmer.

»Det giver os for første gang nogle data for, hvordan det går patienterne, når de bliver randomiseret til behandling, og ikke bare når vi kigger på subgrupper i analyser af data fra tidligere studier,« forklarede Peter Rossing.

3. Høje niveauer af PTH øger risikoen for hjertekarsygdom

Overlæge Ditte Hansen fra Nefrologisk Afdeling på Herlev Hospital var også taget til Kidney Week, og med sig havde hun resultater fra en stor registerundersøgelse med flere end 80.000 danskere, som hun havde undersøgt for sammenhængen mellem niveauerne af parathyroideahormon (PTH) i blodet hos patienter med nyresygdom og deres risiko for udvikling af hjertekarsygdom.

I de danske sundhedsregistre identificerede forskerne alle danskere, der i perioden fra 2010 til 2022 fik målt et eGFR på under 60 ml/min/1.73 m2, hvilket indikerer kronisk nyresygdom, og som samtidig havde fået mål PTH i blodet.

Forskerne fandt, at i sammenligningen mellem personer med normale niveauer af PTH og svært forhøjede niveauer af PTH på mere end fire gange de normale niveauer havde personer med svært forhøjede niveauer af PTH omkring 50 pct. forhøjet risiko for i opfølgningsperioden at have udviklet hjertekarsygdom.

»Det vil være relevant at undersøge, om vi kan modificere denne risiko ved at se på mulighederne for at behandle niveauerne af PTH ned. Det vil formentlig ikke bare have betydning for risikoen for hjertekarsygdom, men også for knoglehelbredet,« sagde Ditte Hansen, da vi talte med hende om resultaterne.

4. Hormon kan være muligt mål for tidlig behandling af nyresygdom

Så var der også de resultater, som 1. reservelæge Anders Nordholm fra Herlev Hospital og Rigshospitalets Afdeling for Nyresygdomme havde taget med til Kidney Week.

Anders Nordholm havde i mus undersøgt, om behandling målrettet hormonet activin A kan have effekt på udviklingen af nyrefibrose, åreforkalkning og knoglesygdom.

Vores studie er første skridt i en afklaring af, om forskelle i den mikrovaskulære funktion i hjertet kan forklare den øgede risiko for hjertekarsygdom hos kvinder med type 2-diabetes.

Anne-Cathrine Skriver-Møller, læge og ph.d.-studerende

Studiet viste, at activin A-hæmning reducerer udviklingen af nyrefibrose og knoglesygdom, mens forskerne ikke kunne finde effekt på åreforkalkning, muligvis på grund af for kort opfølgningsperiode i studiet.

»Vi mangler i den grad noget til at håndtere nyresygdom tidligt i sygdomsforløbet, og her peger vores studier i retning af, at hvis man hæmmer activin A, bremser man også sygdomsudviklingen i nyrerne, knoglerne og måske også hjertekarsystemet,« fortalte Anders Nordholm.

5. Forskel i MFR mellem mænd og kvinder

Endelig tog vi også en snak med læge og ph.d.-studerende Anne-Cathrine Skriver-Møller.

Med til Kidney Week havde hun data fra DiaHeart-studiet, hvori forskerne havde undersøgt for forskelle i den myokardielle flow reserve som mål for den mikrovaskulære funktion i hjertet mellem mænd og kvinder med diabetes.

901 personer indgik i studiet, der viste, at kvindernes myokardielle flow reserve lå seks til otte pct. lavere end mændenes.

I studiet undersøgte forskerne også niveauerne af albumin i urinen og forholdt det til den myokardielle flow reserve.

Her fandt de, at jo mere albumin der var i urinen, des lavere var den myokardielle flow reserve, altså en kobling mellem mål for nyresygdom og mål for hjertekarsygdom.

»Vores studie er første skridt i en afklaring af, om forskelle i den mikrovaskulære funktion i hjertet kan forklare den øgede risiko for hjertekarsygdom hos kvinder med type 2-diabetes sammenlignet med hos mænd med type 2-diabetes,« sagde Anne-Cathrine Skriver-Møller.