Få overblikket over de vigtigste danske bidrag til årets Kidney Week

På den netop overståede årlige kongres for American Society of Nephrology (ASN) var en del danske forskere i vælten og skulle præsentere deres seneste resultater for deres kollegaer fra hele verden. Det gjaldt både overlæger, professorer og ph.d.-studerende.

ASN 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASN her.

Dagens Medicin var med på sidelinjen under Kidney Week, som kongressen kaldes, og vi fik snakket med en del af de danske forskere om frugten af deres arbejde.

Her kommer en opsamling af det, som vi talte med de danske forskere om.

1. Nyt lægemiddel viser lovende takter til patienter med nyresygdom

Først og fremmest fik vi en god snak med forskningsleder og overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen Peter Rossing, der på Kidney Week præsenterede resultaterne fra et stort fase 2-studie med en helt ny potentiel behandling til personer med nyresygdom.

I studiet undersøgte forskerne effekten af behandling af patienter med nyresygdom med det eksperimentelle lægemiddel BI 690517 med eller uden tillæg af empagliflozin.

714 personer indgik i forsøget, der viste, at BI 690517 var i stand til at sænke niveauerne af albuminuri med 40 pct. 70 pct. af forsøgsdeltagerne opnåede et fald i albuminuri på mere end 30 pct., og effekten af BI 690517 kom oven i effekten af behandling med empagliflozin.

BI 690517 fungerer ved at blokere for kroppens produktion af aldosteron, og Peter Rossing fortalte til Dagens Medicin, at Boehringer Ingelheim, som står bag udviklingen af BI 690517, allerede nu påbegynder et stort klinisk fase 3-forsøg med flere tusinde personer med nyresygdom. Studiet kommer til at hedde EASY KIDNEY.

»Det er meget overbevisende resultater, som viser, at vi bevæger og mere og mere i retning af, at vi i fremtiden vil behandle personer med nyresygdom, som vi behandler patienter med hjertesygdom, altså ved at give en række lægemidler, der beskytter nyrerne ved at sænke albuminuri-niveauerne,« sagde han.

2. Ny opfindelse kan måle risiko for progression ved nyresygdom

En anden dansk forsker, der havde glædet sig til at vise sine resultater frem på kongressen i Philadelphia, var professor Jens Leipziger fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

Hvis vi kan vise patienterne de konkrete tal for, at deres nyrer er ved at stå af, kan det være et godt holdepunkt for at ændre livsstil

Jens Leipziger, professor, Aarhus Universitet

Med til Kidney Week havde han præsentationen af en opfindelse, der er i stand til at identificere patienter med kronisk nyresygdom med størst øget risiko for hurtig sygdomsprogression.

Opfindelsen hedder UABA (Urin Acid Base Analyzer) og kan måle på alle syre/base-komponenter i urinen og derved fortælle noget om syreophobning i urinen som et udtryk for nyrefunktion.

Apparatet gør det muligt meget tidligt i sygdomsforløbet at identificere tegn på udvikling af nyresygdom – og også tidligere end det kan måles i kroppen.

De første forsøg med apparatet peger blandt andet på, at personer, der ved målinger med UABA har subklinisk metabolisk acidose målt i urinen, også har hurtigere nedadgående nyrefunktion.

»Det vil sige, at vi med UABA har åbnet et diagnostisk vindue, hvor det kan være interessant at undersøge, om man i denne periode kan gøre noget for patienterne for at bremse udviklingen af nyresygdom gennem for eksempel kostomlægning. Hvis vi kan vise patienterne de konkrete tal for, at deres nyrer er ved at stå af, kan det være et godt holdepunkt for at ændre livsstil,« forklarede Jens Leipziger.

3. Formentlig additiv effekt af SGLT2-hæmmere og GLP-1-receptoragonister

Ph.d.-studerende Suvanjaa Sivalingam fra Steno Diabetes Center Copenhagen kunne med sine resultater til Kidney Week vise lovende takter ved behandling af personer med nyresygdom med en kombination af en SGLT2-hæmmer og en GLP-1-receptoragonist.

I studiet havde 60 danskere med type 2-diabetes og forhøjet udskillelse af protein i urinen deltaget.

Forsøgsdeltagerne var gennemsnitligt 70 år gamle, 22 pct. var kvinder, de havde median diabetesvarighed på 18 mdr. og skulle ved inklusion have en ratio for albumin i urinen over kreatin på mindst 100.

Forsøgsdeltagerne blev først behandlet med ét mg empagliflozin om dagen i seks mdr., hvorefter de blev randomiseret til behandling med empagliflozin plus semaglutid eller placebo i yderligere 26 uger.

Det primære endepunkt i studiet viste en ikke-signifikant reduktion i udskillelsen af protein i urinen, som numerisk var et fald på 22 pct., i sammenligningen mellem kombinationsbehandlingen og behandling med kun empagliflozin.

Alligevel tror Suvanjaa Sivalingam på, at der ved behandling med de to lægemidler kan være en additiv effekt, som bare ikke blev identificeret i studiet på grund af for få forsøgsdeltagere.

»Selvom man som person med type 2-diabetes er i behandling med en SGLT2-hæmmer, er der stadig risiko for progression i nyresygdom. Det er min klare fornemmelse, at vi i fremtiden vil give den her kombination til en udvalgt gruppe af patienter, som ikke har tilstrækkelig effekt af de nuværende behandlingsmuligheder, og som har høj risiko for sygdomsprogression,« sagde Suvanjaa Sivalingam, da vi snakkede med hende.

4. Nyresygdom kommer med mikroforandringer i hjertet

Seniorforsker Tine Willum Hansen fra Steno Diabetes Center Copenhagen havde i det studie, som hun præsenterede data fra, undersøgt for mikroforandringer i hjertet hos personer med type 2-diabetes med eller uden nyresygdom.

90 forsøgspersoner deltog i studiet, og her havde 60 type 2-diabetes plus nyresygdom, mens 30 kun havde type 2-diabetes.

Vores resultater peger på, at det kan have relevant klinisk effekt, hvis man til den enkelte patient vælger den behandling, som har den største effekt på blandt andet SUPAR

Viktor Rotbain Curovic, læge, Steno Diabetes Center Copenhagen

Forskerne scannede hjertet hos forsøgspersonerne med tre forskellige typer PET-skanning; Rubidium-PET, der kan undersøge funktionen af de små blodkar i hjertet, NaF-PET, der kan undersøge for småforkalkninger i hjertet, og Dotatate-PET, der kan undersøge for inflammationstilstande i hjertet.

Resultatet af studiet viste, at der var signifikant forskel i graden af mikroforandringer i hjertet hos personer med type 2-diabetes med eller uden nyresygdom, men at forskellen var ret lille, efter forskerne justerede deres resultater for blandt andet blodtryk.

Det peger ifølge Tine Willum Hansen på, at blodtryk har meget større betydning for udvikling af mikroforandringer i hjertet, end man hidtil har vidst.

»Vi kommer nok ikke til at bruge denne type skanninger til at identificere dem med de første tegn på mikroforandringer i hjertet, men det giver os et indblik i, hvordan vi kan individualisere behandlingen til personer med type 2-diabetes med eller uden nyresygdom. Her vil det fremadrettet være interessant at undersøge, om GLP-1-receptoragonister og SGLT2-hæmmere har en positiv effekt på de mikroforandringer, som sker tidligt i sygdomsforløbet mod udvikling af hjertekarsygdom,« fortalte hun.

5. Synbiotika hjælper ikke personer med diabetes og nyresygdom

Et femte dansk forskningsresultat til Kidney Week viste, at det til personer med type 1-diabetes og nyresygdom ikke har effekt på albuminuri eller inflammation i kroppen at indtage en kombination af præ- og probiotika (synbiotika).

Studier på rotter har ellers indikeret, at det er muligt med synbiotika at forbedre biomarkører for nyresygdom, men det kunne forskerne ikke finde i forsøget, hvor 35 personer med type 1-diabetes og nyresygdom blev behandlet i 12 uger med den samme type synbiotika, som har vist effekt ved behandling af børn med diarre og hos personer med psoriasis.

Forskerne fandt hverken effekt på albuminuri, nyrefunktion, blodtryk, inflammation i kroppen eller markører for tarmpermeabilitet.

»Vi fandt ingen effekt på nogen af målpunkterne. Vi så en lille effekt på systemisk inflammation, men det skyldtes mest af alt et fald i placeboperioden. Alt i alt må vi konkludere, at synbiotika ikke kan gavne nyrefunktionen hos personer med type 1-diabetes,« sagde Elisabeth Stougaard.

6. Individuel behandling bedst ved diabetisk nyresygdom

Endelig fremlagde læge Viktor Rotbain Curovic fra Steno Diabetes Center Copenhagen opfølgningen af sine forskningsresultater vedrørende den bedste individuelle behandling til personer med diabetisk nyresygdom.

I studiet, der inkluderede 63 personer med enten type 1- eller type 2-diabetes, afprøvede forskerne fire forskellige lægemidlers evne til at nedsætte niveauerne af albuminuri og den vigtige biomarkør SUPAR (Soluble Urokinase Plasminogen Activator Receptor).

Det drejede sig om lægemidlerne:

• RAS-blokade – Telmisartan

• SGLT2-hæmmer – Empagliflozin

• DPP4-hæmmer – Linagliptin

• JAK-hæmmer – Baricitinib

Høje niveauer af SUPAR er associeret til højere risiko for død og udvikling af kronisk nyresvigt, og i studiet fandt forskerne, at lægemidlerne overordnet set ikke så ud til at have effekt på SUPAR, men da forskerne kun skelede til det lægemiddel, der havde størst effekt hos den enkelte forsøgsdeltager, fandt de, at lægemidlet reducerede niveauerne af SUPAR med 13 pct.

Forskellen hos den enkelte patient mellem det lægemiddel, som virkede bedst, og de tre andre lægemidler, var på 20 pct.

»Vores resultater peger på, at det kan have relevant klinisk effekt, hvis man til den enkelte patient vælger den behandling, som har den største effekt på blandt andet SUPAR, men også på andre mål for nyrefunktion, herunder albuminuri,« forklarede Viktor Rotbain Curovic, da Dagens Medicin snakkede med ham.