Virusproteiner kan blive mål for vacciner mod kræft

I jagten på nye behandlinger mod kræft har biotekselskabet Evaxion Biotech gjort en bemærkelsesværdig opdagelse.

Virksomheden har identificeret muligheden for at udvikle kræftspecifikke vacciner rettet mod virusstumper, der findes på overfladen af kræftceller.

Disse virussekvenser, som stammer fra forhistoriske infektioner, gør ikke noget væsen af sig i raske celler, men i kræftceller bliver sekvenserne udtrykt, og netop dette præferentielle udtryk gør dem særligt attraktive for kræftvacciner.

Vi ser stor sandsynlighed for, at vi kan bruge disse virusproteiner som vaccinemål til de patienter, der ikke har gavn af neoantigen-tilgangen

Birgitte Rønø, Chief Scientific Officer, Evaxion Biotech

Evaxion Biotech forventer, at de baseret på denne opdagelse kan udvikle brede vacciner, der virker på langt de fleste patienter med for eksempel akut myeloid leukæmi, kronisk lymfatisk leukæmi eller akut lymfatisk leukæmi.

»Vi forestiller os, at vi ved at målrette vacciner mod virusproteiner, som findes på overfladen af kræftceller, ikke bare kan lave potente vacciner mod kræft, men også vacciner mod kræfttyper, som vi hidtil ikke har kunnet adressere med vacciner. En anden fordel er, at vi kan udvikle præcisionsmedicin til en bred vifte af patienter med kræft,« forklarer Chief Scientific Officer i Evaxion Biotech Birgitte Rønø.

Evaxion Biotech har netop præsenteret selskabets data på den årlige kongres for American Society of Hematology (ASH).

Trækker immunforsvaret hen til kræftceller

Evaxion Biotech er allerede i færd med kliniske forsøg med biotekvirksomhedens individualiserede kræftvaccinekandidater, som er målrettet mod neoantigener på overfladen af kræftceller.

Neoantigenerne er et resultat af mutationer i kræftcellernes DNA, og Evaxion Biotech kan ved hjælp af virksomhedens unikke AI-Immunologi-teknologi identificere mutationerne og derefter udvælge gode vaccinemål, som neoantigen-vaccinerne skal rettes mod.

Efterfølgende producerer virksomheden en skræddersyet neoantigen-vaccine til hver patient, hvilket kan få immunforsvaret til at reagere på netop de af kroppens celler med de identificerede neoantigener.

Dog har ikke alle kræftformer neoantigener at rette vacciner mod, og det gælder blandt andet mange hæmatologiske kræftformer.

»Disse patienter vil ikke have gavn af vores neoantigen-vaccine, og derfor ønskede vi at finde ud af, om vi kunne rette en vaccine mod andre mål i kræftcellerne,« forklarer Birgitte Rønø.

Virusproteiner kan være mål for vacciner

Til formålet undersøgte Evaxion Biotech, om de med deres AI-Immunology-teknologi kunne identificere gode vaccinemål ud fra sekvenser af virusproteiner.

Læs hele dækningen af ASH 2023 her.

Op imod otte pct. af vores arvemateriale består af DNA fra virus, men under normale omstændigheder bliver det ikke udtrykt.

I kræftceller bliver posen dog godt og grundigt rystet, og det betyder, at nogle af disse virusgener bliver udtrykt som proteiner på overfladen af cellerne.

Birgitte Rønø forklarer, at det gør disse virusproteiner til gode kræftvaccinemål, fordi proteinerne kun findes på overfladen af dysregulerede celler, altså kræftceller.

»Det er proteinsekvenser, som vi kan bruge som mål i en vaccinesammenhæng til patienter med enten meget få mutationer eller sekvenser af mutationer, som vi ikke kan bruge i en vaccinesammenhæng ved neoantigen behandling. Med dette studie peger vi på, at vi kan brede vores muligheder ud og rette vacciner mod andre mål end neoantigener, nemlig virusproteiner på overfladen af kræftceller,« siger hun.

Birgitte Rønø ser blandt andet hæmatologiske kræftformer som oplagte mål for denne form for tilgang til behandling med en kræftvaccine.

Det skyldes først og fremmest, at mange hæmatologiske kræftformer har få mutationer, der ikke kvalificerer dem til at blive behandlet med en traditionel vaccine, hvorimod de ofte har mange virale gener udtrykt.

»Vi ser stor sandsynlighed for, at vi kan bruge disse virusproteiner som vaccinemål til de patienter, der ikke har gavn af neoantigen-tilgangen. Derudover er opdagelsen også interessant, fordi de samme virusgener bliver udtryk på tværs af forskellige patienter. I modsætning til de neoantigen baserede vacciner, som er under udvikling nu, kan man forestille sig, at man her kan udvikle én enkelt eller få vacciner, som kan få immunforsvaret til at reagere på kræftceller i en lang række patienter,« siger Birgitte Rønø.