Sund kost forbedrer blodets helbred og beskytter mod en lang række sygdomme

GLP-1-receptoragonister beskytter mod udvikling af blodpropper (venøse tromboembolier) hos personer med diabetes.

Det viser et nyt studie, der netop er løftet sløret for på den årlige kongres for American Society of Hematology (ASH).

I studiet havde forskere fra Harvard Medical School i Boston undersøgt tilfælde af venøse tromboembolier hos 558.128 personer med diabetes.

I datasættet skabte forskerne to næsten identiske grupper i forhold til demografi, helbred, køn, alder mm., og hvor den eneste forskel mellem grupperne var, at den ene havde modtaget en GLP-1-receptoragonist som led i deres diabetesbehandling, mens den anden havde været i behandling med en DPP4-hæmmer.

Læs hele dækningen af ASH 2024her.

I løbet af det første år, efter at patienterne havde fået ordineret deres diabetesmedicin, var forekomsten af venøse tromboembolier pr. 1.000 patientår 6,5 for dem, der fik ordineret en GLP-1-receptoragonist, og 7,9 for dem, der fik ordineret en DPP4-hæmmmer.

Det svarer til 20 pct. reduktion i risiko for venøs tromboemboli blandt personer i behandling med GLP-1-receptoragonister.

Denne reduktion afspejlede et fald i risikoen for både dybe venetromboser og lungeembolier.

Resultaterne var de samme blandt forsøgsdeltagere med overvægt i op til ét år, før de begyndte på deres diabetesmedicin, og dem, der ikke havde overvægt.

Da svær overvægt er en kendt risikofaktor for venøse tromboembolier, kan vægttab være en potentiel mekanisme, hvorigennem GLP-1-receptoragonister sænker risikoen for tromboembolier.

Undersøgelsen peger dog på, at risikoreduktionen ikke blev opnået gennem GLP-1-receptoragonisternes effekt på vægttab.

Forskerne bemærkede i stedet, at forskellene mellem de to undersøgelsesgrupper begyndte at dukke op inden for få uger efter, at patienterne begyndte at tage deres ordinerede medicin. Da vægttab tager tid, tyder det på, at andre faktorer er involveret.

Ifølge en af forskerne bag studiet, lektor Rushad Patell fra Harvard Medical School, styrker resultaterne med de mange studiedeltagere beviserne for, at GLP-1-rceptoragonister kan reducere risikoen for venøse tromboembolier hos personer med diabetes, og nye studier kan belyse, om denne fordel også gælder for personer uden diabetes, men med overvægt eller forhøjet risiko for venøse tromboembolier på grund af kræft, hjertesygdom mm.

»Fordi disse lægemidler er så udbredte i nogle lande, er der et potentiale for at se, om GLP-1-receptoragonister kan have effekt på risikoen for udvikling af venøse tromboembolier på nationalt plan. Vi har gennem flere år set en stigende kurve i udviklingen af venøse tromboembolier. Måske kan GLP-1-receptoragonister være med til at få kurven til at knække. Hvis man er læge og skal behandle en person med diabetes, der samtidig har forøget risiko for udvikling af venøse tromboembolier, antyder disse data, at der kan være en fordel i at vælge en GLP-1-receptoragonist i behandlingen,« fortalte Rushad Patell til en pressebriefing for journalister fra hele verden.

Kostfibre forbedrer udfaldet af stamcelletransplantation

På ASH er der også præsenteret data fra to studier, der viser, hvad fiberrig kost kan gøre for at forbedre prognosen ved forskellige blodsygdomme.

Det ene af de to studier viser, at det at spise en fiberrig kost i forbindelse med stamcelletransplantation kan reducere risikoen for graft-versus-host sygdom (GVHD).

I forbindelse med stamcelletransplantation bliver patienter ofte rådet til en mere restriktiv diæt, hvilket kan reducere mængde af kostfibre i maden. Det hører blandt andet til blandt rådene at reducere indtaget af frugt og grønt 10 dage før behandlingen til 30 dage efter behandlingen for at minimere risikoen for smitte med patogene bakterier.

Selvom det kun er to tilfælde, er det efter vores bedste overbevisning første gang, at nogen viser, at en kostintervention kan ændre på sygdomsbanen hos patienter med myelomatose

Urvi A. Shah, læge, Memorial Sloan Kettering Cancer Center

I studiet havde forskere analyseret kosten hos 173 patienter i forbindelse med stamcelletransplantation og specifikt kigget til indtaget af kostfibre i perioden fra 10 dage før proceduren til 30 dage efter.

Resultatet af undersøgelsen viste, at patienter med det laveste indtag af kostfibre havde reduceret diversitet i tarmmikrobiomet, hvilket kan øge risikoen for infektioner i mavetarmsystemet.

Omvendt havde patienter med det højeste indtag af kostfibre en bred mikrobiel diversitet i tarmene og samtidig bedre overlevelse og reduceret risiko for GVHD i den nederste del af tarmkanalen.

»Signifikant reduktion i indtaget af kostfibre i forbindelse med stamcelletransplantation kan være skadeligt for den mikrobielle sammensætning i tarmene og have betydning for risikoen for GVHD. Vores resultater bekræfter det, som er set i andre studier, nemlig at reduceret indtag af kostfibre kan være skadeligt for helbredet. Nu har vi vist, at det også gælder i forbindelse med stamcelletransplantation og GVHD. Når patienter reducerer indtaget af kostfibre i forbindelse med stamcelletransplantation, er det en misset mulighed for rent faktisk at sikre sundt tarmhelbred, der kan bidrage til at minimere behandlingsrelateret skade på tarmene og beskytte mod GVHD,« fortalte ph.d. Jenny Paredes fra City of Hope National Medical Center, California, da hun indtog scenen for at fortælle om forskningen.

Kostfibre sænker sygdomsprogressionen ved myelomatose

Mens snakken falder på kostfibre, så var det faktisk også emnet for den præsentation, som læge Urvi A. Shah fra Memorial Sloan Kettering Cancer Center i New York kunne fortælle pressen om.

I studiet (NUTRIVENTION) havde forskerne undersøgt, om en fiberrig og plantebaseret kost kan sænke sygdomsprogressionen hos patienter med myelomatose. Tidligere studier har indikeret, at et forbedret tarmmikrobiom kan reducere risikoen for netop sygdomsprogression ved myelomatose, og en sund og fiberrig kost er hjørnestenen i et sundt tarmmikrobiom.

20 patienter med de tidligste tegn på myelomatose (monoclonal gammopathy of undetermined significance (MGUS) eller smoldering multiple myeloma (SMM)) indgik i studiet, hvori de fik lagt klare kostplaner for det kommende år.

Kostplanerne indeholdt højt indtag af salat, bønner, grøntsager og frugt og minimalt indtag af animalske fødevarer og processerede fødevarer.

Først fik forsøgsdeltagerne maden leveret, men efter tre mdr. skulle de lave den selv.

91 pct. fulgte kostplanerne i de første tre mdr., mens 58 pct. var i stand til at følge dem i et helt år.

De ændrede kostplaner ledte til, at forsøgsdeltagerne tabte sig, fik forbedret deres livskvalitet, forbedret sammensætningen af tarmmikrober og reduceret graden af inflammation i kroppen.

To personer med progressiv myelomatose fik stabiliseret deres sygdom ved interventionen.

Netop det sidste er ifølge Urvi A. Shah interessant.

»Selvom det kun er to tilfælde, er det efter vores bedste overbevisning første gang, at nogen viser, at en kostintervention kan ændre på sygdomsbanen hos patienter med myelomatose,« sagde hun til den fremmødte presse.