Sådan ser fremtiden ud for patienter med tilfældigt opdaget trombocytopeni

Mange mennesker får stillet en diagnose med trombocytopeni, altså lavt blodpladetal, helt tilfældigt i forbindelse med blodprøvetagning, og det leder ofte til en jagt på at finde ud af, hvad årsagen til det lave blodplade tal er, og om det skyldes en underliggende blodsygdom.

Nu viser et nyt dansk studie, hvordan det egentlig går med personer, der tilfældigt får påvist et lavt blodpladetal.

Vi håber på, at disse resultater kan lede til en evidensbaseret faglig diskussion om, hvem der vil have gavn af at blive udredt for blodsygdom, og hvilke personer med trombocytopeni vi bør undlade at udrede

Anne Rudbeck Juhl, læge og ph.d.-studerende, Dansk Rødt Blodcelle Center på Afdeling for Blodsygdomme, Rigshospitalet

Tallene viser, at mens personer med trombocytopeni har øget risiko for at dø, er risikoen for at dø af hæmatologisk sygdom beskeden for de fleste.

Spørgsmålet er ifølge en af forskerne bag studiet derfor, i hvilke grupper af de personer, der tilfældigt får påvist lavt blodpladetal, det giver mening at jagte en hæmatologisk diagnose.

»Vores tal tyder på, at nogle af de personer, vi udreder i dag, ikke har så høj risiko for at få en hæmatologisk sygdom, som vi hidtil har troet, mens andre nok har højere risiko, end vi har antaget. Vi håber på, at disse resultater kan lede til en evidensbaseret faglig diskussion om, hvem der vil have gavn af at blive udredt for blodsygdom, og hvilke personer med trombocytopeni vi bør undlade at udrede,« forklarer læge og ph.d.-studerende Anne Rudbeck Juhl fra Dansk Rødt Blodcelle Center på Afdeling for Blodsygdomme, Rigshospitalet.

Anne Rudbeck Juhl har netop offentliggjort sine resultater ved en mundtlig præsentation på den årlige kongres for American Society of Hematology (ASH).

Studiet er støttet af en bevilling fra Kræftens Bekæmpelse.

Data på halv mio. mennesker med i studie

I studiet har Anne Rudbeck Juhl med sine kollegaer gennemgået en lang række data fra store befolkningsundersøgelser og databaser.

Det drejer sig blandt om data fra Herlev-Østerbroundersøgelsen, Næstvedundersøgelsen og UK Biobank, som alle er befolkningsundersøgelser af helt almindelige mennesker.

I data kunne forskerne finde frem til personer, der ved deres fremmøde til befolkningsundersøgelsen havde fået konstateret lavt blodpladetal, og de kunne efterfølgende følge dem for at se, om de fik stillet en diagnose med en hæmatologisk sygdom, og om de døde af en hæmatologisk sygdom.

Data på næsten en halv mio. mennesker er inkluderet i studiet. Forskerne begyndte med at undersøge de engelske data og validerede derefter resultatet i data fra de danske undersøgelser.

I de engelske data fik 9.151 personer ud af 382.424 konstateret trombocytopeni med eller uden anæmi, og 6.044 udviklede hæmatologisk sygdom i løbet af opfølgningsperioden.

28.403 personer døde, og 1.213 døde på grund af hæmatologisk sygdom.

Risikoen er ikke som forventet

Studiet peger på, at selvom den relative risiko for at få stillet en diagnose med hæmatologisk sygdom og død af hæmatologisk sygdom er øget hos alle grupper af personer med tilfældigt opdaget trombocytopeni, er den absolutte risiko varierende og i nogle tilfælde ganske lav.

Læs hele dækningen af ASH 2023 her.

Forskerne undersøgte risikoen over en periode på i gennemsnit tretten år og har ud fra det beregnet en 10-års risiko for død af enhver årsag, død af hæmatologisk sygdom og for at blive diagnosticeret med hæmatologisk sygdom.

Ved at opdele personer med trombocytopeni i grupper afhængig af køn, alder, graden af trombocytopeni og graden af samtidig anæmi kortlagde forskerne risikoen for forskellige grupper af personer.

Resultatet viser, at blandt mænd og kvinder med trombocytopeni og samtidig anæmi var der en væsentligt øget samlet risiko for død, når alle dødsårsager blev medtaget. Det gjaldt særligt for personer i aldersgruppen 60 til 70 år.

Risikoen for at dø af hæmatologisk sygdom i løbet af 10 år var dog under fem pct. for næsten alle grupper af personer med trombocytopeni med eller uden samtidig anæmi.

For personer med isoleret trombocytopeni, altså hvor kun blodpladetallet var lavt, var risikoen for at dø af hæmatologisk sygdom særlig lav. Hos disse personer var risikoen for at dø af blodsygdom indenfor 10 år mellem 0,1 pct. og 1,5 pct. afhængigt af alder og køn.

Også lav risiko for diagnose med hæmatologisk sygdom

Den absolutte risiko for at få stillet en diagnose med en hæmatologisk sygdom varierede.

Lavest var risikoen for personer med mild trombocytopeni uden anæmi, hvor den absolutte risiko for at få stillet en diagnose med en hæmatologisk sygdom var under fem pct. uanset køn og aldersgruppe.

Højest var risikoen for at få diagnosticeret hæmatologisk sygdom for mænd i aldersgruppen 60-70 år med trombocytopeni og samtidig anæmi.

»Data viser blandt andet, at nogle af de grupper af personer, som vi i dag udreder for hæmatologisk sygdom, har en beskeden risiko for at udvikle hæmatologisk sygdom og en ganske lille risiko for at dø af hæmatologisk sygdom. I den betragtning skal man huske på, at udredning for hæmatologisk sygdom er omfattende og kan være en psykisk belastning for patienten, da udredningen inkluderer fremmøder til diverse undersøgelser, i nogle tilfælde endda med knoglemarvsbiopsi,« siger Anne Rudbeck Juhl.

Hun uddyber, at nogle hæmatologiske sygdomme kræver ingen behandling, og patienter følges blot i et kontrolforløb, så det er ikke sikkert, at alle dem, der i dag tilbydes udredning for blodsygdom, reelt har gavn af at blive udredt.

»Ingen har før nu risikoinddelt personer med tilfældigt opdaget trombocytopeni på denne måde, men med de gruppeinddelinger, som vi har lavet i dette studie, kan vi informere læger og patienterne om, hvordan risikoen ser ud. Læger og patienter kan så i fællesskab træffe et informeret valg vedrørende, om det giver mening for patienten at få lavet den potentielt omfattende udredning,« siger hun.