Patienter med non-Hodgkins lymfom slås på forskellig vis med mentale udfordringer

Det kan være et hårdt slag i mellemgulvet at få en diagnose med kræft.

ASH 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASH her.

For mange mennesker trækker det dybe spor i deres mentale velbefindende, og en del patienter kommer i behandling med for eksempel antidepressiv medicin.

Nu har danske forskere kortlagt, hvordan det påvirker personer med non-Hodgkins lymfom at få stillet en kræftdiagnose, og hvad alvorsgraden af kræft har af effekt på brugen af psykofarmaka, risikoen for psykiatrisk indlæggelse eller risikoen for at begå selvmord.

Forskningen er blevet præsenteret på den årlige kongres for American Society of Hematology (ASH), der løber af stablen i Atlanta, Georgia, i disse dage.

»Vi ved fra andre kræftsygdomme, at en diagnose med kræft øger risikoen for at slås med mentale udfordringer, men vi ved også, at det varierer fra kræftsygdom til kræftsygdom og også i forhold til alvorsgraden af sygdom. Jo mere aggressiv sygdommen er, des flere mentale problemer har folk, og jo flere kommer i behandling med psykofarmaka. I det her studie ønskede vi at finde ud af, hvordan det ser ud for patienter med non-Hodgkins lymfom,« fortæller en af forskerne bag studiet, ph.d. og læge Andreas Øvlisen fra Aalborg Universitetshospital.

7.201 patienter med i studie

I studiet sigtede forskerne imod at finde ud af, hvor hårdt en diagnose med non-Hodgkins lymfom rammer patienterne, og om der er forskel på en diagnose med den mere alvorlige kræftform diffust storcellet lymfom sammenlignet med den mere milde form for kræft follikulært lymfom.

Vores resultater indikerer, at det ofte langstrakte forløb med mild kræftsygdom er så hårdt for patienterne, at de bliver ved med at have et forhøjet behov for behandling for blandt andet angst og depression

Andreas Øvlisen, læge og ph.d., Aalborg Universitetshospital

Forskerne gjorde meget simpelt det, at de hentede data fra blandt andet Lyfo, der er en database over danske patienter med lymfomer. Data sammenholdt de med data fra primært Landspatientregistret, Receptdatabasen og det Centrale Psykiatriske Forskningsregister.

På den måde kunne forskerne finde ud af, om patienter med en diagnose med non-Hodgkins lymfom fik medicinsk behandling for eksempelvis depression eller angst, blev indlagt på en psykiatrisk afdeling eller forsøgte at begå selvmord.

7.201 patienter blev inkluderet i studiet og matchet op imod 36.005 personer fra baggrundsbefolkningen.

2.949 af patienterne havde diffust storcellet lymfom, mens 3.200 patienter havde fået stillet en diagnose med en af de mere milde former for non-Hodgkins lymfom.

Gennemsnitsalderen var 68 år, og 61 pct. var mænd.

Fokus på dem med mild sygdom

Resultatet af undersøgelsen viser:

• 5,7 pct. af kontrolpersonerne var i perioden i behandling med psykofarmaka. For patienter med non-Hodgkins lymfom var tallet 16,2 pct.

• Der var også forskel på patienter med alvorlig eller mild sygdom. 19,3 pct. af patienter med aggressiv sygdom kom i behandling med psykofarmaka, mens tallet ”blot” var 13,1 pct. for patienter med mild sygdom.

• Lige mange kontroller og patienter med non-Hodgkins lymfom blev henvist til psykiatrisk behandling.

• Lidt flere personer med non-Hodgkins lymfom forsøgte at begå selvmord. Denne tendens blev primært båret af en øget risiko blandt personer med mild sygdom.

Resultaterne peger ifølge Andreas Øvlisen på, at personer med non-Hodgkins lymfom slås med mentale udfordringer i tillæg til deres kræftsygdom. Tallene er samtidig på linje med det, som også ses ved andre kræftsygdomme.

Det mest interessante resultat fandt forskerne dog, da kiggede lidt længere frem i tiden. Efter fem års opfølgning fandt de, at patienter med aggressiv sygdom havde fået reduceret deres risiko for at være i behandling med psykofarmaka til samme niveau som kontrollerne. Til gengæld var risikoen stadig en smule forøget hos patienter med mild sygdom.

»Vores resultater indikerer, at det ofte langstrakte forløb med mild kræftsygdom er så hårdt for patienterne, at de bliver ved med at have et forhøjet behov for behandling for blandt andet angst og depression. Det er noget, som man skal være opmærksom på som læge, når man sidder over for patienterne. Her skal man vide, at patienter med de kroniske kræftformer bliver ved med at have forhøjet risiko for udvikling af mentale problemer. Man skal som læge være opmærksom på, hvordan denne del af patientgruppen har det,« siger Andreas Øvlisen.