Opfølgning på GLOW-studiet: Større indsigt i optimal behandlingsstrategi ved CLL

Hos patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er der en sammenhæng mellem minimal restsygdom (MRD) og den progressionsfrie overlevelse ved behandling med kemoimmunterapi.

Behandling med ibrutinib plus venetoclax giver et meget stabilt MRD-niveau, og en stor del af de patienter, som opnår uMRD, ser ud til at kunne holde det over tid.

Carsten Niemann, overlæge Afdeling for Blodsygdomme, Rigshospitalet

Det samme gælder, når behandlingen hedder venetoclax plus obinutuzumab, altså at mindre sygdomsrest efter endt behandling giver bedre progressionsfri overlevelse.

Nu viser en opfølgning på fase 3-studiet GLOW, at man ikke finder den samme sammenhæng ved behandling af CLL-patienter med ibrutinib plus venetoclax.

Opdagelsen gør hæmatologer klogere på, hvad de kan bruge som tidlige markører for behandlingseffekt ved givne kombinationsbehandlinger til patienter med CLL.

»For de forskellige behandlinger til de forskellige subgrupper af patienter med CLL er vi nødt til at forstå, hvordan vi kan bruge tidlige mål for behandlingseffekt, blandt andet hvordan MRD kan sige noget om progressionsfri overlevelse. Her viser vores studie, at der ved behandling af patienter med ibrutinib plus venetoclax ikke er en tydelig sammenhæng mellem MRD og progressionsfri overlevelse. Derfor skal vi i den kontekst finde nye måder at bruge MRD-analysen på,« fortæller en af forskerne bag studiet, overlæge Carsten Niemann fra Afdeling for Blodsygdomme ved Rigshospitalet i København.

Carsten Niemann har fremlagt sine resultater på den store årlige kongres for American Society of Hematology (ASH).

Flere data fra GLOW

GLOW-studiet inkluderede 211 personer, der blev randomiseret til behandling med ibrutinib plus venetoclax eller klorambucil plus obinutuzumab.

De primære data fra studiet er allerede publiceret i New England Journal of Medicine Evidence, men forskerne vendte tilbage til data for at kortlægge MRD-kinetikken ved behandling med ibrutinib plus venetoclax. Det er allerede kendt, at der er en sammenhæng mellem MRD og progressionsfri overlevelse ved behandling med klorambucil og obinutuzumab.

Resultatet af den sekundære analyse viser, at selvom kombinationen af ibrutinib plus venetoclax giver bedre progressionsfri overlevelse hos patienter med CLL, kan der ikke direkte ses en sammenhæng mellem opnåelse af ikke-detekterbar restsygdom (uMRD) og progressionsfri overlevelse ved behandling med ibrutinib plus venetoclax.

»Vi kan se, at når man behandles med ibrutinib plus venetoclax, er der ikke på samme måde som ved behandling med kemoimmunterapi eller venetoclax plus obinutuzumab behov for at opnå uMRD for at få god progressionsfri overlevelse. Det peger på, at behandlingen måske virker bedre på lymfeknuderne, men det gør det samtidig sværere at sige noget om forventninger til sygdomsprogression ud fra MRD for den enkelte patient,« siger Carsten Niemann.

Mindre progression i MRD

Carsten Niemann fortæller, at patienterne i GLOW-studiet er blevet fulgt i fire år, og data 27 mdr. efter ophørt behandling viser, hvor lidt MRD-status ændrer sig over tid ved behandling af patienter med ibrutinib og venetoclax sammenlignet med andre kombinationsbehandlinger.

18 mdr. efter endt behandling havde 77,6 pct. af de patienter, som havde opnået uMRD ved behandling med ibrutinib plus venetoclax, fortsat samme MRD-status. Ved behandling med klorambucil plus obinutuzumab var tallet blot 12,2 pct.

Ved intermediate MRD progredierede 17 ud af 24 patienter i behandling med ibrutinib plus venetoclax ikke, og for patienter med detekterbar MRD oplevede 6,5 pct. af patienterne sygdomsprogression mod 68,1 pct. af patienterne i behandling med klorambucil plus obinutuzumab.

»Behandling med ibrutinib plus venetoclax giver et meget stabilt MRD-niveau, og en stor del af de patienter, som opnår uMRD, ser ud til at kunne holde det over tid,« siger Carsten Niemann.

IGHV-mutation har betydning

Et andet omdrejningspunkt i det nye forskningsarbejde er behandlingseffekten på patienter med hhv. muteret og umuteret IGHV.

ASH 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASH her.

Normalt virker immunkemoterapi bedre på patienter med muteret IGHV, men resultaterne fra opdateringen på GLOW-studiet viser, at det forholder sig lige omvendt med behandling med ibrutinib plus venetoclax, som har større effekt på opnåelse af uMRD hos den del af patientpopulationen, som har umuteret IGHV.

»Deri ligger så problemet, at der ikke er en tydelig sammenhæng mellem uMRD og progressionsfri overlevelse, så her skal vi have data over længere tid for at kunne sige noget om effekten på netop den progressionsfrie overlevelse hos hver af disse subgrupper af patienter med CLL,« siger Carsten Niemann.

Flere overlevere efter fire år

Ifølge Carsten Niemann kaster det nye studie lys over, hvordan de forskellige behandlinger virker for patienter med CLL og betydelig komorbiditet.

Når man kigger på overlevelsesdata for behandling med ibrutinib plus venetoclax i sammenligningen med andre kombinationsbehandlinger, ser det ud til, at ibrutinib plus venetoclax kommer med lidt ringere overlevelse i det første år efter behandling, men efter fire år er kombinationsbehandlingen måske bedre end andre tilgængelige behandlinger.

»Man skal dog altid være meget forsigtig med denne form for sammenligning på tværs af studier,« siger Carsten Niemann.

GLOW-studiet viser, at efter fire år var 77,6 pct. af patienter i behandling med klorambucil plus obinutuzumab i live. Tallet for ibrutinib plus venetoclax var 87,5 pct.

»Det ser ud til, at nogle patienter har en forøget risiko for død i starten ved behandling med ibrutinib plus venetoclax, og vi skal finde ud af, hvordan vi kan identificere, hvem det er, så vi kan give dem en anden behandling. Men det er positivt, at det er første gang, at vi ser et studie, hvor en ny behandling giver en bedre overlevelsesgevinst, end man har set med kemoimmunterapi for denne gruppe af patienter med CLL og betydelig komorbiditet,« siger Carsten Niemann.