Muligt at udelade knoglemarvsbiopsi ved diagnostik af lymfomer i CNS

Når læger skal stille en diagnose til en patient med lymfomer i centralnervesystemet, er det vigtigt ikke at overse, om patienten har spredning til andre steder i kroppen, blandt andet til knoglemarven.

Det er muligt at udlade knoglemarvsundersøgelserne hos denne særlige gruppe patienter med lymfomer i centralnervesystemet, som samtidig er negative for anden sygdom ved skanning.

Jelena Jelicic, læge, Vejle Sygehus og OUH

Anbefalingerne på området har siden 2005 derfor været at lave knoglemarvsbiopsier for at udelukke spredning til knoglemarven, men det er formentlig ikke nødvendigt, idet spredning til knoglemarven sagtens kan findes på en PET/CT-scanning.

Det viser ny forskning fra Odense Universitetshospital i samarbejde med flere andre danske hospitaler.

På baggrund af forskningsresultatet håber lægerne på Odense Universitetshospital, at aktuelle nationale retningslinjer for lymfomer i centralnervesystemet snart kan laves om, så læger fremadrettet kan udlade knoglemarvsbiopsier i diagnostikken.

»Selvfølgelig skal vi lave undersøgelserne, hvis der er grund til det, men vi skal også udelade dem, hvis det ikke giver mening, og det ser ud til, at vi med moderne PET/CT-scanninger ikke længere har brug for at lave knoglemarvsundersøgelser til patienter med lymfomer i centralnervesystemet. Hvis intet i en blodprøve indikerer, at der er mere sygdom i kroppen end lymfomer i centralnervesystemet, anbefaler vi ikke længere en knoglemarvsundersøgelse,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d. ved Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus og Odense Universitetshospital Jelena Jelicic.

Jelena Jelicic har netop præsenteret sine forskningsresultater på den årlige kongres for American Society of Hematology (ASH).

Største studie af sin slags til dato

For at undersøge muligheden for at udelade knoglemarvsundersøgelser til patienter med lymfomer i centralnervesystemet har forskerne kigget på data fra 300 patienter med diffust storcellet B-cellelymfom i centralnervesystemet. Alle patienterne var blevet undersøgt med både PET/CT og knoglemarvsbiopsier.

Patientdata er fra danske nationale databaser over patienter med lymfomer i centralnervesystemet, og det gør studiet landsdækkende.

ASH 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASH her.

Alle patienterne skulle ud fra deres PET/CT-scanninger være negative for sygdom andre steder i kroppen, og forskerne undersøgte så, hvor mange der ud fra knoglemarvsbiopsierne alligevel testede positive for kræft i knoglemarven.

84 pct. af patienterne havde sygdom som primære lymfomer i centralnervesystemet, og 16 pct. havde relaps, men ud fra PET/CT-scanningerne kun i centralnervesystemet.

Jelena Jelicic fortæller, at studiet er det til dato største af sin slags i verden.

»Inden for diagnosticering af systemisk sygdom ved andre typer af lymfomer, for eksempel ved Hodgkins lymfomer, har man allerede i guidelines konkluderet, at det er nok med en PET-skanning ved diagnosetidspunktet til at se, om der er spredning af kræft til knoglemarven. Derfor var det interessant at finde ud af, om det også er relevant for lymfomer i centralnervesystemet,« forklarer hun.

Ikke behov for knoglemarvsundersøgelser

Resultatet af undersøgelsen viste, at der ikke var ét eneste tilfælde af diffust storcellet B-cellelymfom i knoglemarven hos de patienter, der var diagnosticeret negative på baggrund af PET/CT-scanningerne.

5,7 pct. havde ”low grade” lymfom, som læger ikke behandler, medmindre patienterne har symptomer. Desuden fandt forskerne enkelte tilfælde af såkaldt smoldering myelomatose og monoklonalt B-cellelymfom.

»Men det er helt tilfælde fund, som ikke påvirker behandlingstilgangen til patienterne. De skal stadig kun behandles for lymfomer i centralnervesystemet og ikke andet. På den måde konkluderer vi, at det er muligt at udlade knoglemarvsundersøgelserne hos denne særlige gruppe patienter med lymfomer i centralnervesystemet, som samtidig er negative for anden sygdom ved skanning,« siger Jelena Jelicic.