Livskvalitet hos patienter med knoglemarvskræft blev ikke ramt af nedlukningerne

Mange patienter med knoglemarvskræft har med rette haft grund til at være bekymrede de seneste to år, hvor alt har drejet sig om COVID-19.

For manges vedkommende har pandemien betydet, at de har været isoleret.

Alligevel har patienterne ikke den opfattelse, at det er gået ud over deres livskvalitet. Det viser dansk forskning, som netop er blevet præsenteret på den årlige kongres for American Society of Hematology (ASH), der foregår i Atlanta, Georgia, i disse dage.

ASH 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASH her.

»Man kunne tro, at mange patienter med knoglemarvskræft har følt sig ensomme, når de er blevet tvunget i isolation under de to nedlukninger, der har været i forbindelse med pandemien. Overraskende nok føler de det ikke sådan. Det har selvfølgelige gjort, at vi har måtte overveje, hvordan det kan være, at patienter, som er i særlig risiko for at blive hårdt ramt af denne virus, faktisk ikke føler, at nedlukningerne har ændret deres livskvalitet til det værre,« fortæller en af forskerne bag det nye studie, læge og ph.d.- studerende Louise Redder fra Hæmatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

616 personer med i studie

Allerede inden pandemien brød ud, var forskerne på Odense Universitetshospital i færd med en undersøgelse af livskvalitet blandt patienter med knoglemarvskræft.

I undersøgelsen besvarede patienterne spørgsmål angående deres livskvalitet hver tredje måned i to år.

Derfor var det for forskerne blot et spørgsmål om at kigge på spørgeskemabesvarelserne fra under de to nedlukninger og sammenligne dem med besvarelser fra uden for de to nedlukninger for på den måde at finde ud af, om patienterne med knoglemarvskræft havde oplevet forringelser i deres livskvalitet i de to perioder.

616 personer med knoglemarvskræft har deltaget i studiet. 63 pct. var nydiagnosticerede, mens 37 pct. havde oplevet tilbagefald. Gennemsnitsalderen var 68,2 år, 40 pct. var kvinder, og 76 pct. levede i et fast parforhold.

»Vores patienter er særligt sårbare og bør være bekymrede for at blive smittet med coronavirus. Det kan have ledt til, at de har følt sig mere isolerede og måske også mere angste,« forklarer Louise Redder.

Nogle patienter havde det bedre under nedlukningerne

Bekymringerne viste sig dog ikke at holde stik.

Patienterne havde samme opfattelse af deres livskvalitet under nedlukningerne som før nedlukningerne.

Faktisk oplevede nogle subgrupper af patienter, at deres livskvalitet på nogle områder blev forbedret.

Patienter, der boede alene, oplevede under nedlukningerne forbedringer i det livskvalitetsmål, som hedder ‘rollefunktion’. Her har forskeren spurgt ind til deres oplevelse af begrænsninger i forhold til daglige aktiviteter på arbejdet og i fritiden.

For personer under 65 fandt forskerne også, at de på flere områder rapporterede forbedret livskvalitet. De rapporterede blandt andet om bedre rollefunktion, søvn, fysisk funktion og mindre træthed.

Hvad end forklaringen er, er det alt andet lige positivt, at det ikke ser ud til, at pandemien og nedlukningerne har ført til forringet livskvalitet hos patienter med knoglemarvskræft

Louise Redder, læge og ph.d.- studerende, Hæmatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital

»Resultaterne var meget overraskende, fordi patienterne faktisk fortæller, at de havde det bedre under nedlukningerne end før nedlukningerne,« siger Louise Redder.

Flere mulige forklaringer

Louise Redder har nogle mulige forklaringer på, hvorfor pandemiens nedlukninger ikke ser ud til at have ramt patienter med knoglemarvskræft særligt hårdt på deres følelse af livskvalitet.

• For det første kan det potentielt set skyldes, at de i deres spørgeskemaer har haft fokus på deres kræftsygdom og ikke COVID-19. Det kan være, at de ikke har følt, at nedlukningerne har haft negativ indflydelse på dem i den forstand.

• En anden mulighed er, at patienter med knoglemarvskræft har følt sig mere trygge under pandemiens nedlukninger, fordi hele samfundet har været opmærksomme på at passe på hinanden. Det har alt andet lige gavnet patientgruppen.

»Alle har lige pludselig taget et ansvar for ikke at smitte hinanden, og det kan have været en lettelse for personer med knoglemarvskræft, at de ikke selv har stået med hele ansvaret. Det kan også være forklaringen på det, som vi ser. Hvad end forklaringen er, er det alt andet lige positivt, at det ikke ser ud til, at pandemien og nedlukningerne har ført til forringet livskvalitet hos patienter med knoglemarvskræft,« siger Louise Redder.