Kollagen III kan være markør for alvorsgraden hos patienter med MPN’er

Patienter med myeloproliferative sygdomme (MPN’er) lever med kronisk inflammation i knoglemarven, hvilket over tid leder til fibrosedannelse og knoglemarvssvigt.

I den sammenhæng spiller dannelsen af kollagen I og kollagen III en stor rolle, idet disse er en del af fibrosedannelsen.

Nu viser et nyt dansk studie, at blodbiomarkører for formation og nedbrydning af kollagen III er associeret til sygdommens alvorsgrad hos patienter med MPN’er.

Opdagelsen kan bane vejen for med simple blodprøver at undersøge ikke bare alvorsgraden af sygdom, men også stille en prognose for et eventuelt behandlingsrespons.

»Hvis man skal undersøge det samme i dag, skal man kigge på leukocytter fra knoglemarven, og knoglemarvsprøver vil de fleste patienter helst undgå at have taget for mange af. Med disse biomarkører kan vi i stedet undersøge for sygdommens alvorsgrad i en blodprøve, og det er en stor fordel i flere sammenhænge,« fortæller en af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Caroline Bistrup fra Nordic Bioscience og Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet.

Caroline Bistrups forskning er netop præsenteret af kollegaen klinisk professor Hans Hasselbalch på den årlige hæmatologikongres for American Society of Hematology (ASH).

Undersøgte fire biomarkører i blodet

Allerede for 40 år siden, og altså inden Caroline Bistrup overhovedet blev født, identificerede Hans Hasselbalch, at kollagen III er forhøjet i knoglemarven hos patienter med MPN’er.

Læs hele dækningen af ASH 2024her.

Hos Nordic Bioscience arbejder forskere med at udvikle biomarkører, og i et samarbejde mellem Hæmatologisk afdeling på Roskilde Hospital og Nordic Bioscience satte forskerne sig for at undersøge det prognostiske og diagnostiske potentiale i forskellige blod-biomarkører for dannelsen af kollagen i knoglemarven hos patienter med MPN’er.

De markører, som Nordic Bioscience har udviklet assays til at teste for, er biomarkører for både formationen og nedbrydningen af Kollagen I og kollagen III.

PRO-C3, C3M, PRO-C1 og C1M, som de fire biomarkører hedder, er fragmenter fra formation eller nedbrydning af de to former for kollagen, og forskerne undersøgte i studiet dem for en sammenhæng med alvorsgraden af sygdom hos 130 patienter med MPN’er og 32 raske kontroller.

»Vi vil gerne kunne måle både formationen af de to former for kollagen og på nedbrydningen af dem. Det vil fortælle os noget om, hvorvidt der bliver dannet mere kollagen, end der bliver nedbrudt, og om der er øget fibrosedannelse i knoglemarven,« forklarer Caroline Bistrup.

Klar sammenhæng

Studiet viser, at PRO-C3 og C3M meget præcist kan bruges til at afdække fibrosedannelsen hos patienter med MPN’er og deres sygdomsgrad.

Jo mere syge patienterne i studiet var, des mere PRO-C3 havde de i blodet sammenlignet med raske kontroller, og des mindre C3M havde de.

Det betyder, at der på samme tid bliver dannet mere kollagen III i knoglemarven og nedbrudt mindre.

Forskerne fandt ikke de samme klare sammenhænge mellem biomarkører for kollagen I og sygdomsstadie.

Forskerne kiggede også efter en sammenhæng mellem biomarkører for kollagen III og kendte mutationer for alvorligere MPN’er.

Her fandt de, at der også var en sammenhæng mellem højere byrde af mutationer i JAK2V617F, alvorsgraden af MPN og niveauerne af PRO-C3 og C3M.

»Vores studie bekræfter, at mængden af kollagen III er højere ved stigende alvorsgrad af sygdom hos patienter med MPN’er, og at vi kan måle dette ved PRO-C3 og C3M som blodmarkører for dannelse og nedbrydning af kollagen III. Vores næste skridt bliver at se på data over tid og også se, hvordan disse biomarkører opfører sig ved behandling af MPN’er. Håbet er, at vi kan bruge disse biomarkører til i en blodprøve at sige noget om ikke bare alvorsgraden af sygdom hos patienter med MPN’er, men også om en eventuel behandling virker,« siger Caroline Bistrup.