Klonal hæmatopoiese sænker risikoen for Alzheimers

Vilkårlige ændringer i gener, der er associeret med 10 gange højere risiko for at udvikle blodkræft, viser sig i et nyt studie også at være associeret med lavere risiko for at udvikle Alzheimers.

Forskningsresultatet, der er blevet præsenteret på den årlige kongres for American Society of Hematology (ASH), overraskede selv forskeren bag det.

ASH 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASH her.

»Vi fandt det modsatte af, hvad vi havde forventet. Vores hypotese var, at disse mutationer var associeret med øget risiko for at udvikle Alzheimers, men vi fandt i stedet, at de er associeret med 35 til 40 pct. lavere risiko for at udvikle sygdommen,« fortæller læge Siddharta Jaiswal fra Stanford University i en pressemeddelelse, som er sendt ud fra ASH.

Netværk af gener i spil

Mutationer, der kollektivt er kendt under betegnelsen klonal hæmatopoiese med mellemliggende potentiale (CHIP), bliver mere og mere almindelige med alderen. CHIP findes hos mellem 10 og 20 pct. af ældre personer over 70 år. Tidligere studier har vist, at personer med CHIP-mutationer har omkring én pct. årlig risiko for at udvikle leukæmi eller andre former for blodkræft samt dobbelt så høj risiko for at udvikle hjertesygdom.

Når det gælder Alzheimers, er der endnu ikke identificeret ét specifikt gen, som er associeret med sygdommen, men genetiske varianter i APOE-genet er kendt for at øge eller sænke en persons risiko for at udvikle Alzheimers.

»APOE har flere forskellige former. De mest relevante for Alzheimers er e2, der reducerer risikoen, e3, der har en neutral effekt på risikoen, og e4, der signifikant øger risikoen. I vores studie fandt vi, at hvis folk har APOE e2, så ser CHIP-mutationer ikke ud til at have nogen effekt på risikoen for at udvikle Alzheimers. Men for personer med e3 eller e4 var risikoreduktionen ved CHIP-mutationer sammenlignelig eller større end det at være bærer af APOE e2,« forklarer Siddharta Jaiswal.

Muterer mikroglia og beskytter hjernen

I studiet har forskerne analyseret blodprøver fra 5.730 personer. Forskerne matchede data, i forhold til om folk var bærere af CHIP-mutationer og en APOE-mutation. Forsøgsdeltagerne var mellem 60 og 80 år gamle, og 60 pct. var kvinder.

I studiet fandt forskerne, at det at være bærer af CHIP-mutationer var associeret med lavere risiko for at udvikle Alzheimers.

Forskerne undersøgte også hjernevæv fra otte forsøgsdeltagere, der var døde og ingen tegn på Alzheimers havde.

I det forsøg fandt forskerne, at CHIP-mutationer var til stede i de celler, som hedder mikroglia, der er en del af hjernens immunforsvar.

»Tidligere studier har vist, at Alzheimers især rammer mikroglia. Andre studier har vist, at mutationerne relateret til CHIP leder til en dysregulering af kroppens immunforsvar, hvilket resulterer i inflammation. Det, tror vi, er den underliggende årsag til den øgede risiko for udvikling af hjertesygdom hos personer med CHIP,« siger Siddharta Jaiswal.

Inflammation er også involveret i udvikling af Alzheimers.

»Vores tanke er, at mikroglia spiller en rolle i forhold til at rydde de giftige proteinklumper, der er associeret med Alzheimers, af vejen. Når vi bliver ældre, bliver mikroglia måske dårligere til at udføre det arbejde, men noget ved CHIP-mutationerne får de muterede mikroglia til at blive ved med at gøre det effektivt. Der er et potentiale i forhold til udvikling af nye former for behandling til patienter med Alzheimers, hvis vi kan påvise den kobling og finde ud af, hvad det er med CHIP-mutationerne, der udøver den beskyttende effekt,« siger Siddharta Jaiswal.