Hørt på ASH-kongres: Forskere vil kurere seglcelleanæmi

En ny behandling til patienter med seglcelleanæmi viser lovende takter i et fase 2-studie, der netop er blevet præsenteret data fra på den årlige kongres for American Society of Hematology (ASH).

I studiet (HIBISCUS) har forskere undersøgt potentialet i behandling af patienter med seglcelleanæmi med det Novo Nordisk-udviklede lægemiddel etavopivat, der er designet til at forbedre de røde blodcellers sundhed ved at øge en enzymatisk proces, der gør det muligt for blodcellerne at holde på ilt længere.

I studiet har 60 personer i alderen 12 til 60 år deltaget, og de har modtaget enten en lav dosis etavopivat, en høj dosis etavopivat eller placebo i 52 uger.

Resultatet af undersøgelsen viser, at blandt alle forsøgsdeltagerne oplevede dem, der fik etavopivat, markant færre tilfælde af vaso-okklusive kriser i løbet af året.

Læs hele dækningen af ASH 2024her.

Forsøgsdeltagere, der tog etavopivat i begge doser, havde i gennemsnit én vaso-okklusiv krise i løbet af året, mens de forsøgsdeltagere, der kun tog placebo, i gennemsnit havde knap to vaso-okklusive kriser.

Desuden forlængede etavopivat mediantiden til første vaso-okklusive krise fra cirka 17 uger i kontrolgruppen til 34 uger i etavopivat-grupperne.

Forsøgsdeltagere, der tog etavopivat, var også mere tilbøjelige til at se en markant forbedring af hæmoglobin i blodet med en stigning i hæmoglobin på over ét g/dL fra baseline til uge 24 hos 38 pct. af dem, der tog 200 mg etavopivat, 25 pct. af dem, der tog 400 mg etavopivat, og kun 11 pct. af dem, der tog placebo.

Forskellene mellem de to primære endepunkter var endnu mere udtalte blandt den undergruppe af forsøgsdeltagere, der nøje overholdt alle forsøgsprotokollerne for behandlingen.

Endelig oplevede de forsøgsdeltagere, der tog etavopivat, en reduktion i biomarkører for hæmolyse og forbedringer i træthedscores.

Der var kun få og milde bivirkninger til behandlingen med etavopivat.

På baggrund af de imponerende resultater med etavopivat har Novo Nordisk igangsat to fase 3-studier med lægemidlet.

»Resultaterne er meget opmuntrende. Vi ser en reduktion i vaso-okklusive kriser, en forbedring af det samlede hæmoglobin og et fald i hæmolyse samt nogle tidlige forbedringer i vigtige patientrapporterede resultater som træthed. Dette tyder på, at etavopivat kan være gavnligt for patienter med seglcelleanæmi og berettiger til yderligere undersøgelser i det igangværende fase III-forsøg samt et planlagt multinationalt fase III-forsøg,« fortalte en af forskerne bag studiet, professor Julie Kanter fra University of Alabama, til den fremmødte presse.

Lovende takter med ny genterapi til seglcelleanæmi

I et af de andre interessante studier omhandlende seglcelleanæmi havde forskere testet en ny genterapi til helt at kurere sygdommen.

Denne undersøgelse bruger en spændende ny metode inden for genterapi til at øge andelen af føtalt hæmoglobin hos patienter med seglcelleanæmi. Det repræsenterer en potentielt transformerende behandling

Matthew M. Heeney, læge, Dana-Farber/Boston Children’s Cancer and Blood Disorders Center

I studiet (BEACON) undersøgte forskere sikkerheden ved genterapien BEAM-101, der fungerer ved at udskifte enkelte baser i DNA’et uden at skære det helt over.

Det gør denne form for genterapi mere mild og dermed også mere sikker.

BEAM-101 fungerer ved at klippe i et gen, der hæmmer dannelsen af fosterhæmoglobin.

Når dette gen bliver klippet i stykker, begynder kroppens blodstamceller af lave føtalt hæmoglobin, der lukker ned for den negative effekt af hæmoglobin associeret til seglcelleanæmi.

Ved behandlingen høster læger først blodstamceller fra patienten, ændrer i den genetiske kode og sender dem derefter tilbage i kroppen.

Indtil videre er syv patienter med alvorlig seglcelleanæmi behandlet med BEAM-101.

Patienterne var hårdt ramt af sygdommen med fire eller flere tilfælde af vaso-okklusive kriser inden for de seneste to år.

Imponerende effekt

En analyse af effekten af behandlingen med BEAM-101 viser, at genterapien fik øget patienternes hæmoglobinproduktion og stabiliseret nedbrydningen af røde blodceller.

Analysen viser også, at 60 pct. af hæmoglobinet i patienternes blod efter behandlingen var føtalt hæmoglobin, mens kun 40 pct. var hæmoglobin associeret til seglcelleanæmi.

Ingen af patienterne har efter behandlingen oplevet vaso-okklusive kriser, og der er ikke set nogen alvorlige events relateret til genterapien.

»Denne undersøgelse bruger en spændende ny metode inden for genterapi til at øge andelen af føtalt hæmoglobin hos patienter med seglcelleanæmi. Det repræsenterer en potentielt transformerende behandling for mennesker med denne sygdom. Vi vil nu følge patienterne over de kommende mange år for at se, om effekten varer ved. Derudover er der meget arbejde i at finde ud af, hvordan man kan få en god behandling ud til de mennesker, som har mest brug for det, og som for de flestes vedkommende lever i det ressourcebegrænsede Afrika syd for Sahara,« sagde læge Matthew M. Heeney, MD, der er chef for Hæmatologi ved Dana-Farber/Boston Children’s Cancer and Blood Disorders Center samt Harvard Medical School, til pressen.