Genmab-middel imponerer på stor hæmatologikongres

Danske Genmab kan være godt tilfredse med det, som blev vist frem på andendagen af årets store kongres for American Society of Hematology (ASH) vedrørende selskabets lægemiddel epcoritamab, som Genmab har udviklet i samarbejde med amerikanske AbbVie.

De data, der præsenteres, er særligt bemærkelsesværdige, fordi de viser høje samlede og komplette responsrater for denne undersøgelsesbehandling af follikulært lymfom

Catherine Thieblemont, læge, hæmato-onkologiske afdeling ved Hôpital Saint-Louis Assistance-Publique-Hopitaux de Paris (APHP)

På kongressen fremlagde forskere nemlig resultater fra fase 1/2-forsøget EPCORE NHL1 med behandling med epcoritamab til patienter med tilbagevendt eller behandlingsgenstridigt follikulært lymfom.

Epcoritamab er et bispecifikt antistof baseret på Genmabs Duobody-teknologi, og i studiet havde læger behandlet 128 patienter med lægemidlet.

Resultatet af studiet viser, at behandlingen er effektiv til en gruppe patienter, som ellers betragtes som ikke til at kurere. Resultaterne er efter indtil videre 17,3 mdr. opfølgning:

• 82 pct. af patienterne responderede på behandlingen.

• 63 pct. af patienterne opnåede et komplet respons.

• 67 pct. af patienterne blev MRD-negative, altså uden målbar restsygdom.

• Den mediane tid til respons var 1,4 mdr., mens den mediane tid til komplet respons var 1,5 mdr.

• I løbet af studieperioden var det endnu ikke muligt at bestemme den progressionsfri overlevelse blandt patienter, der havde opnået en komplet respons, og det var heller ikke muligt at bestemme den mediane længde på responset, længden af MRD-negativitet eller effekten på overlevelse.

• Estimerede 85 pct. af patienter, der opnåede en komplet respons, havde stadig respons efter 12 mdr. Tallet efter 18 mdr. var 74 pct.

God effekt og næsten ingen bivirkninger

En undersøgelse af subgrupper af patienter viste også, at behandlingen er effektiv hos alle de undersøgte patientgrupper:

• Højrisikopatienter, der var refraktære efter behandling med CD20-terapi og alkylerende kemoterapi, havde en responsrate på 76 pct. og en komplet responsrate på 56 pct.

• Patienter, der var refraktære efter seneste behandling, havde en responsrate på 74 pct. og en komplet responsrate på 51 pct.

• Patienter, der havde haft progression efter kemo-immunterapi inden for de seneste to år, havde en responsrate på 80 pct. og en komplet responsrate på 61 pct.

Bivirkningsprofilen ved behandling med epcoritamab var også favorable. 40 pct. oplevede CRS (cytokin release syndrom) i grad 1, mens otte pct. oplevede det i grad 2. Ingen patienter oplevede CRS i grad 3 eller højere.

Der blev heller ikke rapporteret om nogen ICANS i studiet.

»På trods af behandlingsfremskridt for patienter med follikulært lymfom, hvis sygdom desværre har udviklet sig, er behandling af tilbagevendt eller refraktært follikulært lymfom stadig en stor udfordring, især i tredje linje eller mere. De data, der præsenteres, er særligt bemærkelsesværdige, fordi de viser høje samlede og komplette responsrater for denne undersøgelsesbehandling af follikulært lymfom og en forsmag på dens potentiale som en alternativ behandlingsmulighed,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Catherine Thieblemont fra den hæmato-onkologiske afdeling ved Hôpital Saint-Louis Assistance-Publique-Hopitaux de Paris (APHP).

Genmab selv har også selv svært ved at få armene ned:

»Patienter med follikulært lymfom, som har oplevet tilbagefald efter kraftig forbehandling, eller hvis sygdom ikke reagerer på tilgængelige behandlinger, betragtes som højrisikopatienter og har brug for alternative behandlingsmuligheder. De data, der blev præsenteret på ASH, styrker det, vi har set fra vores epcoritamab-forskning, og vi mener, at dette bispecifikke antistof potentielt kan udgøre en vigtig behandlingsmulighed for patienter, der lever med tilbagefald eller refraktært follikulært lymfom. Sammen med vores partner AbbVie ser vi frem til at udvikle epcoritamab i kliniske forsøg og diskutere resultaterne med de regulatoriske myndigheder, og vi er fortsat engagerede i at udvikle epcoritamab som en potentiel fremtidig kerneterapi for B-celle-sygdomme,« siger Jan van de Winkel, der er Chief Executive Officer i Genmab.

Stamcelleterapi bør komme før CAR T til nogle patienter med storcellet B-celle lymfom

Et andet studie på ASH viser, at når det kommer til behandling af storcellet B-celle lymfom, er behandlingen med CAR-T-celleterapi ikke altid det bedste.

Læs hele dækningen af ASH 2023 her.

Hos patienter med denne type lymfom med et tidligt tilbagefald, eller hvis kræften ikke reagerer på førstevalgsbehandling, har forskellige forsøg vist, at CAR T-terapi er bedre end den historiske standardbehandling, som omfatter yderligere kemoterapi efterfulgt af højdosis kemoterapi plus stamcelletransplantation med patientens egne celler.

På grund af den store efterspørgsel på CAR T-celleterapi må patienterne dog ofte vente længe på at få den og har brug for yderligere kemoterapi som en “bro” til CAR-T. For nogle af disse patienter kan den overbyggende kemoterapi føre til fuldstændig remission.

Den nye undersøgelse, som er baseret på data på 630.000 personer fra verdens største database over patienter behandlet med stamcelletransplantationer, CAR-T og lignende behandlinger, viser, at når patienter i komplet remission har fået højdosis kemoterapi plus transplantation af deres egne stamceller, har de færre tilbagefald, og deres kræft forbliver i remission i længere tid sammenlignet med lignende patienter, der har fået CAR T-celleterapi.

To år efter behandlingen oplevede 27,8 pct. af de patienter, der blev behandlet med stamcelleterapi, et nyt tilbagefald sammenlignet med 48 pct. af dem, der blev behandlet med CAR T-celleterapi.

»Vores resultater understøtter højdosis kemoterapi plus stamcelleterapi som en gyldig behandlingsmulighed i den virkelige verden til patienter, der opnår komplet remission, og også for den undergruppe af patienter, der har fået tilbagefald og måske er kandidater til CAR T-celleterapi, men som opnår komplet remission med bridging-kemoterapi. Stamcelleterapi forbliver også behandlingsvalget hos patienter med sent tilbagefald, som opnår komplet remission, da data ikke tyder på, at CAR-T er mere effektivt til denne patientgruppe,« siger lektor og læge Mazyar Shadman fra Fred Hutchinson Cancer Center og University of Washington, USA, i en pressemeddelelse fra ASH.

Han uddyber, at resultaterne peger på en mulig behandlingsrækkefølge.

»Hvis patienter får tilbagefald efter stamcelleterapi, kan de stadig behandles med CAR-T, men det er sværere at give højdosis kemoterapi plus stamcelleterapi til patienter, der oplever tilbagefald efter CAR T-terapi,« siger Mazyar Shadman.