10 flotte danske højdepunkter på årets ASH

ASH 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASH her.

Dettes års kongres for American Society of Hematology (ASH) er slut, og det er tid til at gøre brættet op.

Fra dansk side har der til årets kongres været en perlerække af interessante studier, hvoraf nogle har peget fremad i forhold til behandling af patienter med hæmatologiske sygdomme, mens andre har været med til at blotlægge de bagvedliggende mekanismer.

Flere danske studier har også kigget på, hvordan patienter med hæmatologisk sygdom egentlig har det mentalt.

Her kommer en opsummering af, hvad de danske forskere og læger tog med til Atlanta, Georgia, på den anden side af Atlanten.

1. Venetoclax kan bedst kombineres med obinutuzumab

Læge Carsten Niemann fra Klinik for Blodsygdomme ved Rigshospitalet i København var en af de store danske bidragydere på årets ASH.

For det første havde han med på kongressen spritnye resultater, der viste, hvordan man bedst kombinerer venetoclax med et CD20-antistof til patienter med kronisk lymfatisk leukæmi.

Resultatet peger på, at når det gælder kombinationen af venetoclax med et CD20-antistof, ser obinutuzumab ud til at være den bedste løsning

Carsten Niemann, læge, Klinik for Blodsygdomme, Rigshospitalet

I studiet havde lægerne og forskerne randomiseret 926 patienter med nydiagnosticeret kronisk lymfatisk leukæmi 1:1:1:1 til behandling med standard kemoterapi, venetoclax plus rituximab, venetoclax plus obinutuzumab eller venetoclax plus obinutuzumab og ibrutinib.

Resultatet af det kliniske forsøg viser, at venetoclax plus obinutuzumab formentlig er den bedste løsning til denne patientgruppe.

»For det første kan vi se, at rituximab i kombination med venetoclax ikke er nok til at få et markant bedre respons end ved behandling med kemoterapi. Det nyere antistof i form af obinutuzumab er bedre i stand til at rense lymfeknuderne, blodet og knoglemarven for kræft. Kombinerer man venetoclax med obinutuzumab og ibrutinib, opnår man et lidt bedre respons end ved behandling med kun venetoclax plus obinutuzumab, men til gengæld kommer tripplebehandlingen med flere bivirkninger, som kan få folk til at stoppe behandlingen. Derfor peger resultatet på, at når det gælder kombinationen af venetoclax med et CD20-antistof, ser obinutuzumab ud til at være den bedste løsning,« forklarede Carsten Niemann.

2. Gode resultater med kombination af venetoclax og ibrutinib

I et andet studie, som Carsten Niemann præsenterede på ASH, kunne forskerne og lægerne vise, at kombinationen af ibrutinib og venetoclax er effektiv mod kronisk lymfatisk leukæmi, samtidig med at det er muligt at stoppe behandlingen, uden at sygdommen vender tilbage.

225 patienter med kronisk lymfatisk leukæmi deltog i studiet.

Ud af 48 patienter, som stoppede med at være i behandling efter endt behandlingsforløb, havde kun én brug for at komme i behandling igen. Genstart af behandlingen fik også sygdommen i ro igen.

»Det er et rigtig positivt resultat, selvom det selvfølgelig skal tages i betragtning, at vi kun har fulgt patienterne i ét år. Nu ser vi frem til at følge patienterne i endnu længere tid og se, hvordan det så ser ud efter fem år. Men indtil videre er det meget opløftende, at vi kan tage patienter ud af behandlingen med ibrutinib, uden at de får tilbagefald,« sagde Carsten Niemann.

3. Alendronat kan reducere risikoen for knoglebrud efter kemoterapi

Overlæge Paw Jensen fra Afdeling for Blodsygdomme ved Aalborg Universitetshospital stod bag et andet af de danske forskningsresultater, der kan ændre ved praksis på området.

Det kan muligvis på sigt bane vejen for at gøre alendronat til en del af behandlingen ved kemoterapi til patienter med lymfekræft, så de ikke resten af livet skal have øget risiko for at få et knoglebrud

Paw Jensen, overlæge, Afdeling for Blodsygdomme, Aalborg Universitetshospital

Forskningen drejede sig om profylaktisk behandling med alendronat for at modvirke risikoen for at brække knogler efter behandling med kemoterapi.

Studiet viste, at behandling med alendronat resulterede i en klinisk signifikant forskel i T-score efter ét år på 0,27. For subgruppen af patienter, der var kvinder, var effekten dobbelt så stor.

»Vores resultater tyder på, at effekten af behandling med alendronat i forbindelse med behandling med binyrebarkholdig kemoterapi er mere udtalt hos kvinder end hos mænd. Det næste skridt i forskningen bliver at lave et større studie, der skal genfinde disse fund. Det kan muligvis på sigt bane vejen for at gøre alendronat til en del af behandlingen ved kemoterapi til patienter med lymfekræft, så de ikke resten af livet skal have øget risiko for at få et knoglebrud,« forklarede Paw Jensen.

4. Patienter med knoglemarvskræft blev ikke negativt påvirket af nedlukningerne

Flere danske studier på ASH havde fokus på livskvaliteten hos patienter med hæmatologisk sygdom.

Det ene af disse studier stod læge og ph.d.- studerende Louise Redder fra Hæmatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital for.

Hun kunne i sin forskning med 616 personer med knoglemarvskræft vise det højst overraskende resultat, at patienterne i løbet af pandemien ikke har oplevet, at nedlukningerne har haft en negativ effekt på deres livskvalitet – tværtimod.

Nogle patientgrupper, herunder dem under 65 år og dem, som bor alene, oplevede faktisk, at nedlukningerne forbedrede deres livskvalitet på flere områder.

»Resultaterne var meget overraskende, fordi patienterne faktisk fortæller, at de havde det bedre under nedlukningerne end før nedlukningerne,« sagde Louise Redder.

Forklaringen kan ifølge forskeren blandt andet være, at hele samfundet har haft mere fokus på at tage vare på svage patienter under nedlukningerne, og det har alt andet lige været til gavn for patienter med knoglemarvskræft.

5. Overbevisende data fra forsøg med glofitamab

Overlæge Martin Hutchings fra Rigshospitalets Hæmatologiske Klinik er ofte en bidragyder til ASH, og i år er ingen undtagelse. Martin Hutchings har til dette års kongres bidraget med spritnye data vedrørende brugen af det eksperimentelle lægemiddel glofitamab til patienter med diffust storcellet b-celle lymfom.

Der er et stort behov for nye behandlinger til patienter med diffust storcellet b-celle lymfom, hvor vi i Fase 1-enheden på Rigshospitalet modtager mange patienter, der ikke responderer på de behandlingstilbud, som findes i dag

Martin Hutchings, overlæge, Rigshospitalets Hæmatologiske Klinik

I det kliniske fase 1b/2-forsøg blev glofitamab kombineret med polatuzumab til patienter, der allerede havde været gennem mindst én anden form for behandling. Resultatet af studiet, hvor 59 patienter deltog, viste, at 80 pct. responderede på behandlingen, hvilket er langt over de 30 til 35 pct., som man normalt kan forvente i denne patientgruppe.

»Det er rigtig godt. Samtidig så vi generelt ret milde bivirkninger ved kombinationsbehandlingen. Der er et stort behov for nye behandlinger til specielt patienter med diffust storcellet b-celle lymfom, hvor vi i Fase 1-enheden på Rigshospitalet modtager rigtig mange patienter, der ikke responderer på de behandlingstilbud, som findes i dag,« fortalte Martin Hutchings.

6. Milde kræftformer forbundet med langvarig forhøjet risiko for behandling med antidepressiva

Ph.d. og læge Andreas Øvlisen fra Aalborg Universitetshospital har også haft fokus på det mentale velbefindende hos patienter med kræft. For ham har fokusgruppen været patienter med non-Hodgkins lymfom.

I sit studie har Andreas Øvlisen undersøgt, om en diagnose med non-Hodgkins lymfom leder til øget forbrug af antidepressiv medicin, øget risiko for indlæggelse på en psykiatrisk afdeling eller øget risiko for at begå selvmord.

Resultatet af undersøgelsen viste, at patienter med non-Hodgkins lymfom havde tre gange større forbrug af antidepressiv medicin sammenlignet med baggrundsbefolkningen.

Derudover viser studiet, at specielt patienter med de mere kroniske former for lymfekræft har en langvarig forhøjet risiko for at være i behandling med antidepressiv medicin.

»Vores resultater indikerer, at det ofte langstrakte forløb med mild kræftsygdom er så hårdt for patienterne, at de bliver ved med at have et forhøjet behov for behandling for blandt andet angst og depression. Det er noget, som man skal være opmærksom på som læge, når man sidder over for patienterne,« forklarede Andreas Øvlisen.

7. Binyrebarkhormon ikke forbundet med øget risiko for udvikling af diabetes

På ASH har danske forskere også kigget efter sammenhænge mellem en diagnose med hæmatologisk sygdom og andre sygdomme.

Overordnet set viser vores resultater, at man ikke på den lange bane skal bekymre sig om, at patienter med non-Hodgkins lymfom i behandling med binyrebarkhormon har øget risiko for at udvikle diabetes

Joachim Bæch, ph.d.-studerende, Klinisk Institut, AAU

Ph.d.-studerende Joachim Bæch fra Klinisk Institut på Aalborg Universitet har undersøgt, om patienter med lymfekræft har øget risiko for at udvikle diabetes, hvis de behandles med binyrebarkhormonholdig kemoterapi.

Her var svaret, at blodsukkeret godt kan stige umiddelbart i forbindelse med behandlingen, men at de store mængder binyrebarkhormon ikke på den lange bane øger risikoen for at udvikle diabetes.

»Overordnet set viser vores resultater, at man ikke på den lange bane skal bekymre sig om, at patienter med non-Hodgkins lymfom i behandling med binyrebarkhormon har øget risiko for at udvikle diabetes. Man skal dog alligevel være opmærksom på deres blodsukker i den periode, hvor de modtager behandlingen,« sagde Joachim Bæch.

8. Primær autoimmun hæmolytisk anæmi øger risikoen for slagtilfælde

Læge og ph.d. Dennis Lund Hansen fra Hæmatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital undersøgte i sit studie, om en diagnose med autoimmun hæmolytisk anæmi øger risikoen for slagtilfælde.

I studiet har Dennis Lund Hansen med sine kollegaer indsamlet data fra både det danske Landspatientregister og et tilsvarende fransk register for at finde personer med en diagnose med primær autoimmun hæmolytisk anæmi.

I sammenligningen med den brede befolkning fandt forskerne, at patienter med primær autoimmun hæmolytisk anæmi havde 30 pct. forøget risiko for iskæmisk slagtilfælde inden for fem år af diagnosen.

Værst så det dog ud inden for det første år efter diagnosen, hvor risikoen var forøget med 130 pct.

»Det er viden, som læger kan bruge i samtalen med deres patienter, så patienterne bliver mere opmærksomme på, hvilke tegn på slagtilfælde de skal kigge efter,« forklarede Dennis Lund Hansen.

9. Nyt overblik for blodpladetal blandt patienter med lymfekræft

Endelig har danske forskere også kigget på blodprøver fra patienter med blandt andet lymfekræft.

Vores resultat tyder på, at et godt immunforsvar er associeret med bedre chancer for overlevelse ved behandling for lymfekræft. Det er interessant i relation til behandling med kemoterapi, men det er også meget interessant i relation til de nye immunbehandlinger

Simon Husby, læge og ph.d., Afdeling for Blodsygdomme, Rigshospitalet.

Lektor Kasper Adelborg fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet har blandt andet kortlagt, at 18 pct. af patienterne med hæmatologisk kræft og fire pct. af patienterne med solide tumorer allerede på diagnosetidspunktet præsenterer med lave blodpladetal.

Efter patienterne kom i behandling med kemoterapi, steg andelen af patienter med lavt blodpladetal til 50 pct. for patienter med hæmatologisk kræft og 40 pct. for patienter med solide tumorer.

»Vores studie har haft som formål at fremskaffe nogle tal for, hvor mange patienter der oplever at få lave blodpladetal i forbindelse med en kræftdiagnose, og hvad det har af betydning for deres prognose. Disse tal viser, at der er et betydeligt forebyggelsespotentiale, og vores resultater kan være et input til de processer, der skal guide den eventuelt forebyggende behandling af disse patienter,« forklarede Kasper Adelborg.

10. T-celler i blodet siger noget om prognosen ved lymfekræft

Rosinen i pølseenden er dette år læge og ph.d. Simon Husby fra Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet.

I sin forskning kunne Simon Husby vise, at niveauerne af unikke T-celler i blodet hos patienter med lymfekræft muligvis kan sige noget om patienternes prognose.

96 patienter med lymfekræft deltog i studiet, hvor de blev delt op i to grupper med hhv. de højeste og laveste niveauer af unikke T-celler i blodet.

Forskerne kunne i sammenligningen mellem de to grupper se, at efter fem år var 80 pct. af patienterne med de højeste niveauer af T-celler i blodet stadig i live. For patienter med de laveste niveauer af T-celler i blodet var tallet blot 40 pct.

»Vores resultat tyder på, at et godt immunforsvar er associeret med bedre chancer for overlevelse ved behandling for lymfekræft. Det er interessant i relation til behandling med kemoterapi, men det er også meget interessant i relation til de nye immunbehandlinger, eksempelvis CAR-T-celleterapi, hvor man aktivt styrker immunforsvaret,« fortalte Simon Husby.