Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

ASH

Etnicitet påvirker udfaldet for børn med ALL

Udgivet:
Kommentarer (0)

Et nyt studie viser, at forskelle i etnicitet og socioøkonomiske faktorer har betydning for overlevelsen blandt børn med akut lymfoblastisk leukæmi.


Et studie med næsten 25.000 børn og unge med akut lymfoblastisk leukæmi (ALL) viser, at der er signifikante forskelle i overlevelsen mellem hvide, sorte, latinoer og børn og unge med forskellige socioøkonomiske baggrunde. Biologiske og genetiske faktorer er ansvarlige for en del af forskellen, men kan ikke forklare det hele.


ASH 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASH her.


»Vores studie viser, at etnicitet fortsætter med at spille en rolle i forhold til overlevelse ved ALL. Alle grupper klarer sig overordnet godt, men nogle grupper klarer sig substantielt bedre end andre. Der er derfor et øjeblikkeligt behov for at undersøge de faktorer, som leder til forskellige udfald blandt børn og unge fra forskellige etniske grupper og sociale lag,« siger en af forskerne bag studiet, læge Sumit Gupta fra The Hospital for Sick Children i Toronto, Canada, i en pressemeddelelse, der er sendt ud fra den årlige kongres for American Society of Hematology (ASH).

Markante forskelle i overlevelse

I studiet har forskerne analyseret patientjournaler fra 24.979 børn og unge med en diagnose med ALL.

Resultatet af undersøgelsen blotlagde forskellene i overlevelse.

  • Hvide havde en eventfri overlevelse efter fem år på 87,4 pct.

  • For latinoer var tallet 82,8 pct.

  • For sorte var tallet 81,9 pct.

  • Socialt dårligere stillede børn og unge havde en eventfri overlevelse efter fem år på 83,2 pct.

  • De socialt godt stillede havde en tilsvarende eventfri overlevelse på 86,3 pct.

  • Analysen viste noget tilsvarende for generel overlevelse.

Forskerne bag studiet peger på, at genetiske mutationer, der disponerer for udvikling af ALL, kan være forskellige mellem etniske grupper. Alligevel kan de ikke forklare hele forskellen.

»Baseret på data er det usandsynligt, at biologien bag leukæmi helt kan forklare disse forskelle,« siger Sumit Gupta.

Forskeren forklarer, at der er behov for yderligere forskning til at finde ud af, hvorfor der er de observerede forskelle. Det gælder specielt i forhold til tilgængeligheden af sundhedsydelser og støtte til patienter med ALL samt til deres familier.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere