Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

ASH

Dansk topforsker: Dette studie imponerede mig mest på ASH

Udgivet:
Kommentarer (0)

Spørger man overlæge Martin Hutchings fra Rigshospitalets Hæmatologiske Klinik, var specielt ét forskningsresultat dog over de andre. Det drejer sig om det såkaldte Zuma 7 fase 3-studiet.

Overlæge Martin Hutchings var specielt imponeret over et studie med CAR-T-celleterapi til patienter med diffust storcellet betacelle lymfom. Behandlingen er mere end dobbelt så effektivt som den nuværende standardbehandling.


Den årlige kongres for American Society of Hematology (ASH) et gået på hæld, og det er derfor tid til at gøre status over, hvad årets absolutte højdepunkter.


ASH 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASH her.


Lad os bare være ærlige: Der har været rigtig mange interessante bidrag til kongressen fra både dansk og international side. Det har væltet med data fra fase 3-studier.

Spørger man overlæge Martin Hutchings fra Rigshospitalets Hæmatologiske Klinik, var specielt ét forskningsresultat dog over de andre. Det drejer sig om det såkaldte Zuma 7 fase 3-studie, hvor patienter med diffust storcellet b-celle lymfom blev behandlet med CAR-T-celleterapien Axicabtagene Ciloleucel (Axi-cel) målt op imod standard andenlinjebehandling med højdosis kemoterapi og autolog stamcellestøtte.

»Det er ligegyldigt, hvordan man kigger på de data, så er behandlingen med CAR T-celleterapi langt, langt bedre og mere end dobbelt så effektivt som den nuværende standard andenlinjebehandling. Det er virkelig imponerende data,« siger Martin Hutchings på en telefon fra Atlanta, hvor han har deltaget i kongressen og også selv præsenteret kliniske data.

Data fra Zuma 7-studiet er udover på ASH også publiceret i New England Journal of Medicine.

Meget stærke data

I studiet blev 359 patienter fra hele verden randomiseret til behandling med Axi-cel eller standardbehandling efter tilbagefald til sygdom.

170 patienter blev behandlet med Axi-cel, mens 179 blev behandlet med standardbehandling. Forsøgsdeltagernes gennemsnitsalder var 59 år.

Efter medianopfølgning på 24,9 mdr. slog behandlingen med Axi-cel standardbehandlingen på alle tænkelige parametre:

Tilbage står, at ASH21 var et møde, hvor de seneste 25 års standard for andenlinjebehandling til patienter med diffust storcellet b-celle lymfom for første gang er seriøst udfordret. Samtidig blev de seneste 20 års standard for førstelinjebehandling også for første gang forbedret

Martin Hutchings, overlæge, Rigshospitalets Hæmatologiske Klinik

  • Den eventfrie overlevelse var signifikant længere (8,3 mdr. mod 2,0 mdr.)

  • Efter to år havde flere patienter i behandling med Axi-cel også eventfri overlevelse (41 pct. mod 16 pct.)

  • Responsraten var højere (83 pct. mod 50 pct.)

  • Den komplette responsrate var højere (65 pct. mod 32 pct.)

  • 56 pct. af patienterne i behandling med standardbehandling modtog CAR T-celleterapi efter tilbagefald.

  • Lidt flere patienter i behandling med CAR T-celleterapi oplevede alvorlige bivirkninger i grad tre eller højere (91 pct. mod 83 pct.)

  • Én patient i behandling med Axi-cel døde mod to patienter i standardbehandling.

  • Medianoverlevelsen var endnu ikke nået for behandling med Axi-cel ved dataindsamlingen.

Ifølge den ledende forsker bag Zuma 7-studiet er det kun naturligt, at CAR-T-celleterapi erstatter den nuværende andenlinjebehandling.

»Resultaterne fra Zuma 7 er begyndelsen på et paradigmeskifte. Axi-cel bør være den nye standardbehandling i anden linje til patienter med tilbagevendt eller behandlingsgenstridig diffust storcellet b-celle lymfom,« fortalte læge Frederick L. Locke fra Moffit Cancer Center i Tampa, Florida, i en pressemeddelelse, som blev sendt ud fra ASH.

Han uddybede, at ved at give patienter CAR-T-celleterapi tidligt i behandlingsforløbet kan man reducere den mængde kemoterapi, som patienterne skal udsættes for.

»De skal hurtigere i en behandling, der kan udradere lymfomerne i mange år, hvis ikke for evigt, og uden behov for stamcelletransplantation,« sagde Frederick L. Locke.

Ny klasse af lægemidler kan konkurrere med CAR-T-celleterapi

Ifølge Martin Hutchings er der heller ingen vej uden om at konkludere, at når det gælder andenlinjebehandling til patientgruppen, er CAR-T-celleterapi bare langt bedre end den nuværende standardbehandling.

Det er ligegyldigt, hvordan man kigger på de data, så er behandlingen med CAR T-celleterapi langt, langt bedre og mere end dobbelt så effektivt som den nuværende standard andenlinjebehandling. Det er virkelig imponerende data

Martin Hutchings, overlæge, Rigshospitalets Hæmatologiske Klinik

»I Europa er CAR T-celleterapi godkendt som tredjelinjebehandling, men man har i Danmark valgt ikke at tilbyde behandlingen til patienter i den sammenhæng. Nu ser vi, at CAR-T også er bedre end standardbehandlingen i anden linje, og så kan man håbe, at CAR-T med tiden bliver tilgængelig for danske patienter, såfremt behandlingen godkendes på europæisk plan,« siger han.

Overlægen håber, at CAR-T-celleterapi kan rykke længere frem i behandlingsrækkefølgen til patientgruppen, men han skeler også mod andre midler, der på ASH har vist rigtig gode resultater. Det drejer sig specifikt om de bispecifikke antistoffer som eksempelvis glofitamab, som Martin Hutchings selv laver forsøg med, eller Genmabs epcoritamab.

»Lige nu er CAR T-celleterapi i en naturlig førerposition, fordi vi har flere års opfølgning på studier med den type behandling. Men bispecifikke antistoffer ser ud til at kunne noget af det samme. I Danmark holder vi CAR-T-celleterapier hen, men jeg håber på, at vi får en hurtig godkendelse af de bispecifikke antistoffer. Vi modtager et meget stort antal henvisninger til den hæmatologiske Fase 1 Enhed på Rigshospitalet til netop denne type behandlinger, og det tyder på, at de lægemidler, som vi har i skuffen i dag, ikke er virksomme nok,« siger Martin Hutchings.

Flere interessante studier på ASH

Martin Hutchings har også noteret sig flere andre interessante studier på ASH.

Der blev på ASH præsenteret hele tre studier med CAR-T-celleterapi som andenlinjebehandling til patienter med diffust storcellet betacelle lymfom.

Det ene var Zuma 7, der var det klart mest overbevisende af de tre.

Derudover drejede det sig også om BELINDA-studiet og TRANSFORM.

TRANSFORM var på samme måde som Zuma 7 positivt, men med en relativ kort follow up. Du kan læse mere om resultaterne af det studie her.

BELINDA var til gengæld negativt, fordi der i studiet ikke blev fundet en forbedring af den eventfrie overlevelse hos patienter i behandling med CAR-T-celleterapi sammenlignet med den nuværende standardbehandling. Det studie kan du læse mere om her.

Derudover blev førstelinjebehandlingen også udfordret i Polarix-studiet, hvori kombinationsbehandlingen pola-R-CHP viste sig at give bedre sygdomsfri overlevelse sammenlignet med standardbehandlingen med R-CHOP. Læs mere om studiet her.

»Tilbage står, at ASH21 var et møde, hvor de seneste 25 års standard for andenlinjebehandling til patienter med diffust storcellet b-celle lymfom for første gang er seriøst udfordret. Samtidig blev de seneste 20 års standard for førstelinjebehandling også for første gang forbedret,« siger Martin Hutchings.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere