Dansk forsker på ASH: Vi mangler bedre modeller til at identificere DLBCL-patienter til kliniske forsøg

Når lægemiddelproducenter skal afprøve nye lægemidler til patienter med forskellige sygdomme, er det vigtigt, at kun de helt rigtige patienter bliver inkluderet i de kliniske studier.

Det går som eksempel ikke, at kræftpatienter, der har rigelig gavn af de allerede eksisterende behandlinger på markedet, bliver inkluderet i et klinisk forsøg.

For det første gavner det ikke patienterne, og for det andet kan det have den betydning, at resultatet af det kliniske studie ikke bliver så signifikant, som det ellers kunne.

Sådan er det også ved kliniske forsøg med patienter med diffust storcellet B-celle lymfom (DLBCL), hvor der bliver benyttet forskellige modeller til at identificere højrisikopatienter til at deltage i forsøgene.

Ny dansk forskning viser dog, at det gør modellerne ikke særligt godt, og at de har svært ved at identificere de patienter, der er i mellemhøj eller høj risiko for ikke at have gavn af det, der i dag er førstevalget til denne patientgruppe.

»Det handler om på forhånd at kunne identificere, hvilke patienter der bør indgå i kliniske studier, og hvem der ikke skal deltage. Her skal vi kun inkludere de patienter, som potentielt set vil have gavn af en ny behandling, mens dem, hvis prognose er god på standardbehandling, ikke skal med. Vores resultater viser, at vi inden for DLBCL har behov for bedre modeller til at identificere disse grupper,« forklarer en af forskerne bag studiet, læge og ph.d. ved Hæmatologisk afdeling på Odense Sygehus Jelena Jelicic.

Jelena Jelicic har netop præsenteret sine forskningsresultater på den årlige kongres for American Society og Hematology (ASH).

Testede præcisionen af eksisterende modeller

Når det kommer til førstelinjebehandlingen af patienter med DLBCL, er den i dag R-CHOP.

Det kan kurere i omegnen af 60 pct. af patienterne, mens resten har behov for yderligere behandling.

Der findes forskellige værktøjer til at lave en prognose for patienter med DLBCL og blandt andet forudsige, hvem der formentlig vil have gavn af R-CHOP, og hvem der formentlig får brug for noget mere.

Læs hele dækningen af ASH 2024her.

Disse værktøjer – International Prognostic Index (IPI) og age-adjusted IPI (aaIPI) – benyttes også forud for kliniske forsøg med nye mulige førstelinjebehandlinger til patientgruppen for at identificere patienter, for hvem det kan være relevant at deltage i studierne. Derudover findes der National Comprehensive Cancer Network International Prognostic Index (NCCN-IPI).

Formålet med det studie, som Jelena Jelicic netop har præsenteret, var at undersøge, hvor godt disse modeller egentlig egner sig til at identificere DLBCL-patienter med mellemhøj eller høj sygdomsrisiko.

»Blandt andet har det igangværende frontMIND-studie, hvor man sammenligner tafasitamab plus lenalidomide plus R-CHOP med R-CHOP i første linje til patienter med DLBCL, benyttet IPI-scores tre til fem for patienter over 60 år og aaIPI-scores fra to til tre for patienter under 60 år som inklusionskriterie, men det er uklart, om disse modeller korrekt kan identificere højrisikopatienter til kliniske studier,« forklarer hun.

Overlevelsen er for høj

I studiet har forskerne i det danske lymfomregister LYFO sammenlignet de tre modeller i forhold til evnen til at identificere patienter under 60 år med sygdom, der ville gøre dem relevante til at deltage i frontMIND.

Forskerne har tidligere undersøgt det samme for patienter over 60 år.

Ud af 5.188 patienter i LYFO opfyldte 2.961 patienter i alderen 18 til 80 år kravene til at kunne deltage i frontMIND, og forskerne undersøgte blandt andet, hvordan overlevelsen havde set ud inden for en medianopfølgning på 70 mdr. hos dem, som de tre modeller havde vurderet til at være i mellemhøj risiko og høj risiko.

Denne del af studiet viste, at den femårige overlevelse for de grupper, som hhv. IPI, aaIPI og NCCN-IPI vurderede til at være i mellemhøj og høj risiko, var 57.0 pct. og 71.2 pct., 63.6 pct. and 75.7 pct. og 46.1 pct. og 71.3 pct.

Hvis man kigger kun på patienter, som var 60 år og yngre, ville 1.072 (36.2 pct.) være i denne gruppe, og her vurderede aaIPI, at 415 ville være egnet til at deltage i det kliniske studie.

Blandt dem var den femårige overlevelse dog 83,7 pct.

IPI og NCCN-IPI identificere endnu færre patienter, hhv. 191 og 197 patienter, og her var den femårige overlevelse hhv. 80,5 pct. og 81,2 pct., altså lidt lavere, men med betydeligt færre patienter.

Ifølge Jelena Jelisic viser resultaterne, at ingen af modellerne er særligt gode til at identificere højrisiko yngre patienter til kliniske studier.

»Vi finder, at ingen af modellerne er gode nok til at identificere patienter med mellemhøj risiko og høj risiko til kliniske forsøg, da den femårige overlevelse i LYFO for de patienter, der mødte inklusionskriterierne i frontMIND, fortsat var favorabel og over 80 pct. Vi er nødt til at have nye modeller til at kunne identificere patienter med høj risiko. Det skal vi have for ikke at udsætte andre patienter for eksperimentel behandling, og fordi det også vil bidrage til lidt flere positive protokoller,« siger hun.