Bispecifikt antistof viser gode resultater mod follikulært lymfom

ASH 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASH her.

Et fase 1/2-forsøg med det eksperimentelle lægemiddel mosunetuzumab mødte sit primære endepunkt med dyb remission hos patienter med behandlingsgenstridig eller tilbagevendt follikulært lymfom. 80 pct. af forsøgsdeltagerne responderede på behandlingen, mens 60 pct. opnåede et fuldt respons.

»Dette er et meget sikkert og meget effektivt lægemiddel til subgrupper af patienter, der typisk ikke responderer godt på andre terapier. Resultaterne er en understregning af effektiviteten af den unikke mekanisme bag dette lægemiddel,« fortæller en af de forskere, som har været med til at lave forsøget, læge og ph.d. Elizabeth Budde fra City of Hope Comprehensive Cancer Center, Californien, i en pressemeddelelse, der er sendt ud fra den årlige kongres for American Society of Hematology (ASH).

Kongressen løber af stablen i disse dage.

Overbevisende resultater

Mosunetuzumab er et bispecifikt antistof, der er designet til at være rettet mod et mål på overfladen af lymfomceller og et mål på overfladen af patientens egne T-celler. Det bringer de to celler sammen og gør det lettere for T-cellerne at bekæmpe lymfomcellerne.

Dette er et meget sikkert og meget effektivt lægemiddel til subgrupper af patienter, der typisk ikke responderer godt på andre terapier

Elizabeth Budde, læge og ph.d., City of Hope Comprehensive Cancer Center

I modsætning til CAR-T-celleterapi, der også benytter T-celler til at bekæmpe kræft, kan mosunetuzumab sprøjtes direkte ind i patientens blodbane uden forudgående modificering af patientens egne T-celler.

I studiet deltog 90 patienter, der havde set deres follikulære lymfom vende tilbage efter to eller flere behandlingsrunder med eksisterende behandlingsformer. Patienterne blev behandlet med mosunetuzumab og fulgt i gennemsnitligt 18 mdr.

Flere end 60 pct. responderede på behandlingen, og 76 pct. af dem, som opnåede et komplet respons, oplevede ingen komplikationer i forbindelse med behandlingen eller kræftprogression i op til ét år efter behandlingen.

På samme måde som med behandling med CAR-T-celleterapi blev der i forsøget også observeret cytokin release syndrom. Det blev der hos 44,4 pct. af patienterne. Alle på nær to af tilfældene var forholdsvis milde, og alle tilfælde kunne håndteres og bringes til ro. Helt overordnet var behandlingen veltolereret blandt patienterne, og selv ældre patienter havde ikke behov for at blive indlagt. Flere af forsøgsdeltagerne var i stand til at fortsætte deres normale dagligdag.

»Målet er ikke kun at behandle lymfomet, men også forbedre livskvaliteten for patienterne. Ved at motivere vores immunsystem til at genkende lymfomceller kan dette lægemiddel give os en mulighed for en kemoterapifri behandling for follikulært lymfom,« siger Elizabeth Budde.