Behov for specifik sygdomsklassifikation til børn med akut myeloid leukæmi

Akut myeloid leukæmi (AML) klassificeres efter sygdommens genetiske abnormaliteter og udtryk, og i 2022 blev der udgivet to forskellige klassifikationssystemer, der varierer over AML-typer og diagnostiske krav.

Begge klassifikationssystemer er udviklet på baggrund af studier på voksne med AML, og nu viser en ny dansk undersøgelse, at netop fordi klassifikationssystemerne er udviklet til voksne, er de ikke særligt præcise til børn.

Der er derfor behov for nye klassifikationssystemer udviklet til netop børn, mener en af forskerne bag studiet.

»Vi vil gerne kunne definere de her undergrupper af børn med AML, så vi kan behandle dem bedre og stille bedre prognoser. En forståelse af de forskelle, der findes i de eksisterende klassifikationssystemer, er et skridt på vejen,« forklarer ph.d.-studerende Kristian Sandahl fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Kristian Sandahl har netop præsenteret sin forskning på den årlige kongres for American Society of Hematology (ASH).

1.019 børn med i studie

I studiet har Kristian Sandahl undersøgt for forskelle i, hvordan de to klassifikationssystemer World Health Organization (WHO) Classification of Haematolymphoid Tumours og International Consensus Classification (ICC) of Myeloid Neoplasms and Acute Leukemias klassificerer børn med AML.

Læs hele dækningen af ASH 2024her.

Begge disse klassifikationssystemer er udviklet hovedsageligt på baggrund af studier af voksne med AML, og der kan derfor være forskelle i, hvordan børn med AML bliver klassificeret mellem dem. Det skyldes hovedsageligt, at der er forskel på, hvad de to klassifikationssystemer skeler til, når de skal klassificere personer med AML.

Forskerne klassificerede i studiet 1.019 børn med AML og undersøgte for forskelle mellem de to klassifikationssystemer og årsager til forskellene.

»Det er vigtigt, at vi har en forståelse af de her forskelle, og hvad de betyder for klassifikationen af børn med AML, fordi typen af AML har betydning for både prognosen og behandlingen,« forklarer Kristian Sandahl.

Ser forskelligt på blastceller og mutationer

I studiet identificerede forskerne flere lighedspunkter og forskelle mellem de to klassifikationssystemer.

Kigger man som eksempel på gruppen af børn, der med de to klassifikationssystemer blev klassificeret som havende AML med RUNX1::RUNX1T1, blev blot ét barn klassificeret forskelligt.

På det punkt var klassifikationssystemerne ret enige, og den lille forskel skyldtes forskellige blastkrav i klassifikationerne.

Inden for andre undergrupper af sygdom var der til gengæld større forskel, og det skyldes blandt andet, at forskellige elementer i klassifikationssystemerne gør, at børnene bliver klassificeret forskelligt.

»Et eksempel kan være KMT2A-r. WHO har fjernet minimumskravet for antallet af blastceller, mens der i ICC skal være minimum 10 pct. blastceller. Vores resultater viser, at denne forskel har en betydning for, hvordan børnene klassificeres, afhængig af om man vælger WHO- eller ICC-klassifikationen,« siger Kristian Sandahl.

Kan have betydning for prognose

Kristian Sandahl forklarer, at forskellen i klassifikation kan have betydning for prognose og behandling.

Overordnet grupperes AML i tre grupper; sygdomsdefinerede genetiske forandringer, myelodysplasi-relaterede genetiske forandringer (MRC) og ikke-specificerede genetiske forandringer.

Gruppen med myelodysplasi-relaterede genetiske forandringer blev oprindelig lavet for at identificere børn med en særlig dårlig prognose blandt de børn, som tidligere blev klassificeret under ikke-specificerede genetiske forandringer.

Kigger man på antallet børn, der blev klassificeret til at have myelodysplasi-relateret AML, klassificerede WHO 116 børn til at have det, mens ICC klassificerede 190 børn til at have det.

Denne uenighed skyldes, at der er forskel på, hvilke cytogenetiske abnormaliteter som WHO og ICC har inkluderet under myelodysplasi-relateret AML, blandt andet er AML med et ekstra kromosom 8 inkluderet i ICC, men ikke i WHO.

Variation i definitionen betyder, at der mellem de to klassifikationssystemer kan opstå forskelle i prognosen for mortalitet blandt børn med myelodysplasi-relateret AML.

Kigger man på kun de 10 børn med AML med et ekstra kromosom 8, altså dem, der blev inkluderet som i myelodysplasi-relateret AML ved ICC-klassifikationen, men ikke i WHO-klassifikationen, overlevede de alle sammen, hvilket samlet gav børn med myelodysplasi-relateret AML en bedre prognose ved ICC-klassifikationen.

»Det sætter spørgsmålstegn ved, om denne gruppe børn skal med i gruppen af børn med myelodysplasi-relateret AML. Vi synes, at man skal undersøge det,« fortæller Kristian Sandahl.

Han uddyber, at de mange identificerede forskelle kan have betydning for, hvilken prognose børn med AML får stillet i udsigt, og hvordan de behandles.

Derfor bør det ikke være tilfredsstillende, at der mellem de to systemer er betydelige forskelle.

»Vi ved, at der er forskel på børn og voksne med AML. Blandt andet udgør myelodysplasi-relateret AML en tredjedel af voksne med AML, men kun 12 til 15 pct. af børn med AML. Det er vigtigt, at vi får defineret, hvad der gør sig gældende for børn med AML, da der i virkeligheden er forskel på sygdommen hos voksne og børn. Det er nødvendigt, at vi får identificeret ligheder og forskelle, så vi kan lave et klassifikationssystem målrettet børn med AML,« siger Kristian Sandahl.