ASH: Kunstig intelligens kan støtte hæmatologer i behandlingsvalg til CLL-patienter

Forskere fra blandt andet Rigshospitalet har udviklet en model, der kan assistere hæmatologer i deres behandlingsvalg til patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL).

Modellen er baseret på kunstig intelligens og kan opdele patienter med CLL i en højrisikogruppe og en lavrisikogruppe i forhold til risikoen for alvorlige bivirkninger, for eksempel infektioner, i forbindelse med kræftbehandling.

Ifølge en af forskerne bag udviklingen af modellen er det meningen, at modellen med tiden ikke bare kan fortælle læger, om en patient har høj eller lav risiko for udvikling af infektioner ved en given behandling, men også agere beslutningsstøtteværktøj og pege i retning af den formentlig bedste behandling til den individuelle patient.

»Målet er for det første at kunne identificere de fem pct. af patienter med CLL, der har høj risiko for bivirkninger ved behandling med ibrutinib. Så skal vi kunne tilbyde dem noget andet, så vi får en endnu større behandlingsgevinst. For at kunne det skal vi kunne sige noget begavet ud fra forskellige patientdata, men i dag er der så mange data, at det ikke for en læge er muligt at overskue dem alle sammen. Derfor har vi udviklet en model, der kan hjælpe dem med det,« forklarer overlæge Carsten Niemann fra Afdeling for Blodsygdomme ved Rigshospitalet i København.

Carsten Niemann har fremlagt resultaterne på den store årlige kongres for American Society of Hematology (ASH).

Danske data brugt til at lave model

Modellen er bygget på data fra 647 patienter fra det danske CLL-register og en række andre datakilder.

Det vil være et paradigmeskifte i behandlingen af patienter med CLL, hvis vi kan vælge netop den behandling, som kommer med den bedste effekt og færrest bivirkninger for den enkelte

Carsten Niemann, overlæge, Rigshospitalet

Databasen indeholder data vedrørende blandt andet alder, køn, BMI, rygestatus, svar fra laboratorietests, historiske CLL-relaterede data, tidligere infektioner og behandlinger.

Databasen indeholder desuden information om tilfælde af alvorlige bivirkninger ved behandling, herunder infektioner, blødninger, hypertension og atrieflimren, som er indsamlet manuelt ved gennemgang af patientjournalerne.

Forskerne fodrede alle data i en model, som ved hjælp af kunstig intelligens kunne finde mønstre og sammenhænge, som det ellers ikke er muligt at identificere.

»De fleste patienter med CLL, der dør, dør af en infektion, og derfor vil det være meget relevant, hvis vi kan identificere gruppen af patienter, som har højest risiko for at udvikle infektioner i forbindelse med behandling med blandt andet ibrutinib, der virker rigtig godt som behandling af CLL, men som hos nogle patienter også øger risikoen for infektioner,« forklarer Carsten Niemann.

Kunne inddele patienter efter risiko for infektioner

Resultatet af computermodellens arbejde blev identificeringen af hhv. en højrisikogruppe og en lavrisikogruppe for infektioner i forbindelse med behandling.

ASH 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASH her.

Højrisikogruppen havde 57 pct. risiko for infektioner i løbet af ét års opfølgning mod 28 pct. for lavrisikogruppen.

Modellen var også i stand til at lave et risikoestimat for patienter i behandling med ibrutinib sammenlignet med patienter i behandling med noget andet end ibrutinib.

»Tanken er, at vi gerne vil kunne identificere patienter med størst risiko for alvorlige bivirkninger ved forskellige former for behandling. Hvis én type behandling kommer med høj risiko for for eksempel infektioner, men en anden ikke gør det, kan det være med til at guide behandlingen og gøre den meget mere individualiseret,« forklarer Carsten Niemann.

Han uddyber, at forskningen stadig er på et tidligt stadie, men at forskerne har rakt ud til industrien for at få adgang til flere data, som forskerne kan benytte til at forfine deres model, så den bliver mere præcis og også kan benyttes til at sige mere om, hvad der vil gavne den enkelte patient.

»Vi er startet med danske patienter, der primært har været behandlet med ibrutinib, men vi vil meget gerne have meget mere data med og også data på patienter, der er behandlet med mange andre former for lægemidler. Det vil være et paradigmeskifte i behandlingen af patienter med CLL, hvis vi kan vælge netop den behandling, som kommer med den bedste effekt og færrest bivirkninger for den enkelte,« siger Carsten Niemann.