Verdens største kræftkongres var igen centrum for imponerende forsøg med nye behandlinger

Den store kongres for American Society of Clinical Oncology (ASCO) er slut for i år, og tilbage står kun at kaste et blik på noget af det, som vi har lært i løbet af de seneste dage.

Én ting springer i den sammenhæng i øjnene, og det er, at der er blevet fremlagt rigtig mange resultater med medicinsk behandling af patienter med kræft.

I GHSG-HD21-studiet blev 1.482 patienter med Hodgkins lymfom inkluderet og randomiseret til behandling med BEACOPP eller BrECADD.

BEACOPP er en kombination af syv forskellige kræftlægemidler (bleomycin, etopofos, adriamycin, cyclofosfamid, oncovin, procarbazine og prednisolon) og blev i studiet målt op mod BrECADD med brentuximab vedotin, etoposid, cyclofosfamid, doxorubicin, dacarbazine.

Her trak BrECADD sig sejrrigt ud med en bedre progressionsfri overlevelse på 94,3 pct. mod 90,9 pct. ved behandling med BEAKOPP. Det modsvarer en risikoreduktion på 34 pct.

ASCO 2024:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASCO her.

BrECADD slog også BEAKOPP på andre måleparametre, og forskerne bag studiet kaldte behandlingen for bedre balanceret i forhold til risici og fordele ved en effektiv systemisk behandling til denne patientgruppe.

ASC4FIRST-studiet var sat i søen for at undersøge potentialet i asciminib til patienter med nydiagnosticeret kronisk lymfatisk leukæmi.

405 patienter blev i studiet randomiseret til asciminib eller imatinib eller en stærkere anden generations tyrosinkinasehæmmer.

På tidspunktet for dataindsamlingen var 86 pct. af patienter i behandling med asciminib forsat i behandling. Det samme gjaldt 62 pct. af patienter i behandling med imatinib og 75 pct. af patienter i behandling med en stærkere anden generations tyrosinkinasehæmmer.

Efter 48 uger havde 68 pct. af patienterne i behandling med asciminib opnået et stærkt molekylært respons mod 49 pct. ved behandlingen med de to tyrosinkinasehæmmere.

39 pct. af patienter i behandling med asciminib opnåede et dybt molekylært respons, hvilket peger i retning af remission og mulighed for behandlingsstop.

Ny førstelinjebehandling ved brystkræft?

Resultatet af DESTINY BREAST06-studiet pegede på den fordel, som trastuzumab deruxtecan kan give patienter med HR-positiv HER2-low brystkræft efter flere linjer hormonterapi.

Standardbehandlingen er i dag kemoterapi i denne setting.

Den mediane overlevelse var i studiet 13,2 mdr. for patienter med HER2-low i behandling med trastuzumab deruxtecan mod 8,1 mdr. ved behandling med kemoterapi.

På samme måde var behandling med trastuzumab deruxtecan også forbundet med 38 pct. lavere risiko for sygdomsprogression sammenlignet med placebo, ligesom den objektive responsrate blev forhøjet fra 32,3 pct. i kemoterapigruppen til 56,5 pct. i gruppen i behandling med trastuzumab deruxtecan.

Ifølge forskerne bag studiet peger data i retning af, at trastuzumab deruxtecan kan blive en foretrukken førstelinjebehandling for de fleste patienter med HR-positiv metastatisk brystkræft efter progression på endokrin behandling.

Modermærkekræft og myelomatose i fokus

DREAMM-8 er næste studie i rækken til at vise, at en kræftbehandling kan noget, som andre behandlinger ikke kan.

I studiet blev 302 patienter med relaps eller refraktær myelomatose efter mindst én tidligere behandling randomiseret til behandling med belantamab mafodotin i tillæg til pomalidomid og dexamethasone eller pomalidomid, bortezomib og dexamethasone.

Efter 22 mdr. var den mediane progressionsfrie overlevelse ved kontrolbehandlingen 12,7 mdr. og endnu ikke nået ved behandling med belantamab mafodotin.

Den progressionsfrie overlevelse var efter ét år 71 pct. ved behandling med belantamab mafodotin og 51 pct. i kontrolarmen af studiet.

Responsraterne var hhv. 77 pct. og 72 pct. Hhv. 40 pct. og 16 pct. opnåede et komplet respons.

Responset varede i mediant 17,5 mdr. i kontrolgruppen, men var ved dataindsamling ikke nået i gruppen i behandling med belantamab mafodotin.

I NADINA-studiet undersøgte forskere, om behandling med immunterapierne ipilimumab og nivolumab før fjernelse af lymfeknuderne er mere effektivt end behandling med nivolumab efter fjernelse af lymfeknuderne hos patienter med modermærkekræft.

Resultatet af studiet viste, at de patienter, der modtog behandling med de to immunterapier før operationen, havde 27 pct. lavere risiko for tilbagefald.

Efter 12 mdr. havde 83,7 pct. af patienter i behandling med immunterapi før operation ikke haft nogen sygdomsrelaterede events. Det samme gjaldt kun 57,2 pct. af patienter i behandling med immunterapi efter operation.

Ydermere havde tre ud af fem patienter, der havde modtaget immunterapi før operation, ikke behov for nogen form for adjuverende behandling efterfølgende.

Effekten gjaldt også hos patienter med BRAF-mutation.

Tre store studier om lungekræft-behandling

Pfizer var taget til ASCO med resultater fra deres CROWN-studie med lægemidlet Lobrena til behandling af patienter med ALK-positiv fremskreden lungekræft.

Lobrena er en tredje generations ALK-hæmmer, som i CROWN-studiet blev sammenlignet med Xalkori som behandling til 296 patienter med tidligere ubehandlet ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft.

Resultatet af dette studie viste, at Lobrena reducerede risikoen for sygdomsprogression med 81 pct. sammenlignet med Xalkori.

60 pct. af patienter i behandling med Lobrena var i live og sygdomsfrie efter fem år. Til sammenligning gjaldt det blot otte pct. af patienter i behandling med Xalkori.

Ydermere udviklede 39 ud af 109 patienter i behandling med Xalkori hjernemetastaser i løbet af opfølgningsperioden. Det samme var kun tilfældet for fire ud af 114 patienter i behandling med Lobrena.

Ifølge forskerne bag studiet repræsenterer resultaterne ”et bemærkelsesværdigt fremskridt inden for behandling af lungekræft”.

Så var der selvfølgelige også LAURA-studiet med osimertinib til patienter med inoperabel stadie III lungekræft med EGFR-mutation uden progrediering på platinbaseret kemoimmunterapi.

216 personer deltog i det forsøg, hvor behandlingen blev målt op mod placebo.

Den sammenligning trak osimertinib sig sejrrigt ud af med en progressionsfrie overlevelse på 39 mdr. mod seks mdr. i placebogruppen.

I osimertinibgruppen oplevede 74 pct. af patienterne ingen sygdomsprogression inden for de første 12 mdr., mens 65 ikke havde sygdomsprogression inden for 24 mdr.

De tilsvarende tal i placebogruppen var 22 pct. og 13 pct.

Ydermere var der ved behandling med osimertinib en højere objektiv responsrate på 57 pct. mod 33 pct. i placebogruppen.

29 pct. af forsøgsdeltagerne i placebogruppen udviklede nye hjernemetastaser mod otte pct. i osimertinibgruppen.

Vi lukker og slukker denne opsamling med ADRIATIC-studiet, hvor forskere kunne vise, at durvalumab forlænger overlevelsen for patienter med begrænset småcellet lungekræft sammenlignet med den nuværende standardbehandling.

730 patienter, der havde gennemført behandling med kemoradioterapi inden for de seneste 42 dage, deltog i studiet, hvor de blev randomiseret til durvalumab som vedligeholdelsesbehandling eller placebo.

Den sammenligning var i durvalumabs favør med en median overlevelse på 45 mdr. i durvalumabgruppen mod 33 mdr. i placebogruppen.

Den mediane progressionsfrie overlevelse var 17 mdr. i durvalumabgruppen mod ni mdr. i placebogruppen.

Efter 36 mdr. var 57 pct. af patienter i behandling med durvalumab stadig i live, mens det samme kun gjaldt 48 pct. i placebogruppen.

Den progressionsfrie overlevelse efter 24 mdr. var hhv. 46 pct. i durvalumabgruppen og 34 pct. i placebogruppen.