Tarmkræft: Cirkulerende tumorDNA siger ikke noget om risiko for lymfeknudespredning

Cirkulerende tumorDNA (ctDNA) har de seneste år været genstand for stor forskningsinteresse, hvor forskere har forsøgt at finde ud af, hvordan ctDNA i blodet kan benyttes til at sige noget om diagnose og prognose ved forskellige kræftformer.

I et nyt dansk studie har forskere undersøgt, om ctDNA kan sige noget om, hvorvidt patienter med tarmkræft har spredning til lymfeknuderne.

Det kan ctDNA desværre ikke bruges til, men til gengæld viser studiet også, at der kan være et prognostisk potentiale i ctDNA hos denne patientgruppe.

»Vi har lavet rigtig meget forskning i ctDNA for at identificere de rigtige markører til blandt andet at sige noget om, hvorvidt patienter har meget udbredt metastatisk kræft, eller til at monitorere behandlingseffekt. I dette forsøg ville vi undersøge, om vi allerede på diagnosetidspunktet kan sige noget om, hvilke patienter der har udvidet sygdom med spredning af tarmkræft i lymfeknuderne, da det vil kunne vejlede vores videre behandling,« fortæller en af forskerne bag studiet, klinisk lektor og overlæge Lars Henrik Jensen fra Onkologisk Afdeling ved Vejle Sygehus.

ASCO 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASCO her.

Lars Henrik Jensen har offentliggjort forskningsresultatet på den årlige kongres for American Society for Clinical Oncology (ASCO), som løber af stablen i disse dage. En stor del af forskningen er udført af ph.d.-studerende Louise Raunkilde.

Kan pege på hurtigt behov for kemo

I studiet udtog forskerne blodprøver fra 200 patienter med tarmkræft og undersøgte dem for niveauerne af ctDNA.

Helt specifikt kiggede forskerne efter, om nogle bestemte kræftrelaterede gener var methylerede eller ej. Er de methylerede, peger det typisk i retning af kræft.

Blodprøvesvarene for ctDNA sammenholdt forskerne med undersøgelser for kræft i patienternes lymfeknuder.

Desværre viser studiet, at det ikke ud fra de nuværende målemetoder for ctDNA er muligt at bestemme, hvilke patienter der har spredning til lymfeknuderne. Der var nemlig ingen sammenhæng mellem niveauerne af ctDNA i blodet og lymfeknudespredning.

Til gengæld kunne forskerne se, at de patienter, som havde de højeste niveauer af ctDNA i blodet, havde den ringeste prognose.

»Så bliver det pludselig interessant alligevel. Det kan godt være, at ctDNA ikke kan være en markør for lymfeknudespredning, men hvis det kan være en markør for en dårlig prognose, kan undersøgelser for ctDNA måske pege på, hvilke patienter vi skal være hurtigere til at give kemoterapi for at forbedre deres prognose,« siger Lars Henrik Jensen.