Overlæge om lungekræftstudie på ASCO: Kommer til at ændre behandlingen markant

Interesserer man sig fagligt for lungekræft, blev man til den årlige kongres for American Society of Clinical Oncology (ASCO) i den grad forkælet.

Der blev nemlig præsenteret positive data fra flere store fase 3-studier med behandling af patienter med kræft i lungerne.

CROWN-studiet med lægemidlet Lobrena til behandling af patienter med ALK-positiv fremskreden lungekræft viste blandt andet, at denne behandling er markant bedre end Xalkori til denne patientpopulation.

Resultatet af dette studie viste, at Lobrena reducerede risikoen for sygdomsprogression med 81 pct. sammenlignet med Xalkori.

LAURA-studiet med osimertinib til patienter med inoperabel stadie III lungekræft med EGFR-mutation uden progrediering på platinbaseret kemoimmunterapi viste, at osimertinib forlængede den progressionsfrie overlevelse til 39 mdr. mod seks mdr. i placebogruppen.

ASCO 2024:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASCO her.

I osimertinibgruppen oplevede 74 pct. af patienterne ingen sygdomsprogression inden for de første 12 mdr., mens 65 pct. ikke havde sygdomsprogression inden for 24 mdr.

De tilsvarende tal i placebogruppen var 22 pct. og 13 pct.

Ny behandling til patienter med småcellet lungekræft

Ifølge overlæge og ph.d. Morten Borg, der er lægefaglig leder af Lungepakken ved Medicinsk Afdeling på Sygehus Lillebælt Vejle, var det dog et helt tredje studie, der kom med de mest interessante data.

Morten Borg har holdt sig orienteret vedrørende de forskellige studier inden for lungekræftområdet, og han peger på ADRIATIC-studiet med durvalumab til patienter med begrænset småcellet lungekræft som værende det, der fik ham til at løfte øjenbrynene mest.

Det er klart, at Medicinrådet skal beslutte sig for, at det her har en værdi, som er prisen af behandlingen værd. Det vil jeg dog mene, at der er en væsentlig chance for, at de finder frem til, at denne mulighed skal ind i behandlingen

Morten Borg, overlæge, Sygehus Lillebælt Vejle

I fase 3-studiet med durvalumab blev 730 patienter, der havde gennemført behandling med kemoradioterapi inden for de seneste 42 dage, randomiseret til behandling med durvalumab som vedligeholdelsesbehandling eller placebo.

I løbet af opfølgningen blev overlevelsen forlænget fra 33 mdr. ved behandling med placebo til 56 mdr. ved behandling med durvalumab.

Det opsigtsvækkende er ifølge Morten Borg for det første, at det er første gang, at et stort klinisk studie har vist, at man kan forbedre behandlingen af denne patientgruppe.

»Vi har til patienter med småcellet lungekræft haft den samme behandling i 35 år, og så ser vi, at det at give durvalumab efter kemoterapi har så stor effekt på overlevelsen, som vi ser her. Det er både overraskende og meget positivt. Endelig ser vi noget, der virker,« siger Morten Borg.

Han uddyber, at patienter med småcellet lungekræft udgør omkring 15 pct. af patienter med lungekræft, så det er heller ikke en lille del af lungekræftpatienter, som kan få gavn af behandlingen.

»Vi har set mange store fremskridt inden for behandling af ikke-småcellet lungekræft, og nu ser vi endelig noget, som virker til dem med småcellet lungekræft,« siger Morten Borg.

Medicinrådet bør sige ja til durvalumab

Flere resultater fra ADRIATIC-studiet viser, at den mediane progressionsfrie overlevelse var 17 mdr. i durvalumabgruppen mod ni mdr. i placebogruppen.

Efter 36 mdr. var 57 pct. af patienter i behandling med durvalumab stadig i live, mens det samme kun gjaldt 48 pct. i placebogruppen.

Den progressionsfrie overlevelse efter 24 mdr. var hhv. 46 pct. i durvalumabgruppen og 34 pct. i placebogruppen.

Størrelsen af effekten af behandling med durvalumab efter kemoterapi til patienter med småcellet lungekræft er af en sådan karakter, at Morten Borg ikke er i tvivl om, at dette bør være den nye standardbehandling.

Den beslutning ligger dog hos Medicinrådet.

»Det er klart, at Medicinrådet skal beslutte sig for, at det her har en værdi, som er prisen af behandlingen værd. Det vil jeg dog mene, at der er en væsentlig chance for, at de finder frem til, at denne mulighed skal ind i behandlingen. Mange havde nok ikke forventet, at der ville være nogen effekt af at give patienter med småcellet lungekræft durvalumab efter kemoterapi, og så ser vi så stor en effekt. Det er første gang, at vi ser noget, som er markant bedre end det, som vi gør i dag,« siger Morten Borg.