Østrogen-hormonterapi i overgangsalderen øger måske risikoen for kræft

Forskere har i et nyt studie undersøgt, om det har betydning for kvinder i overgangsalderen, hvilken hormonterapi de bliver behandlet med.

Resultatet af studiet peger på, at det måske ikke er helt lige meget, idet behandling med kun østrogen udvundet fra hoppeurin (conjugated equine estrogen – CEE) ser ud til at øge risikoen for ovariekræft.

Behandling med medoxyprogesteron-acetat (MPA) ser derimod ikke ud til at komme med samme risiko. Måske beskytter MPA endda mod udvikling af kræft i livmoderen.

Forskningen er netop blevet præsenteret på den årlige kongres for American Society of Clinical Oncology (ASCO).

»Tidligere observationsstudier, der har undersøgt indflydelsen af østrogen plus progestin på kræft i æggestokkene og livmoderen, har fremvist blandede resultater. Der har heller ikke været præsenteret resultater vedrørende effekten af østrogen alene på dødeligheden af kræft i æggestokkene. Vores undersøgelse kommer med den eneste langtidsinformation fra et randomiseret klinisk forsøg om to almindelige kræftformer hos kvinder efter overgangsalderen for to af de mest almindeligt anvendte medikamenter til denne gruppe,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d. Rowan Chlebowski fra Lundquist Institute, USA, i en pressemeddelelse fra ASCO.

Fulgt kvinder i 20 år efter hormonbehandling

I studiet har forskerne lavet en analyse af data fra 27.347 kvinder i alderen 50 til 79 år i behandling med CEE eller MPA i forbindelse med overgangsalderen i perioden fra 1993 til 1998.

ASCO 2024:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASCO her.

10.739 af kvinderne havde på et tidspunkt fået fjernet deres livmoder, og denne gruppe var i forbindelse med det ene forsøg randomiseret til behandling med CEE eller placebo.

De kvinder, som ikke havde fået fjernet livmoderen, havde enten fået behandling med CEE plus MPA eller placebo.

Kvinderne i gruppen i behandling med CEE og MPA havde modtaget behandlingen i 7,2 år, mens kvinderne i behandling med kun CEE havde fået den i kun 5,6 år.

Forskerne lavede en opfølgning på kvinderne efter 20 år for at se, om der var forskel mellem de to grupper i udviklingen af kræft i den mellemliggende periode.

Kombinationsbehandling beskytter måske mod livmoderkræft

Resultatet af studiet viste, at kvinder i behandling med kun CEE havde dobbelt så høj risiko for i den mellemliggende periode at have haft ovariekræft sammenlignet med placebogruppen og tre gange så høj risiko for i den mellemliggende periode at være døde af ovariekræft.

Denne forøgede risiko opstod efter 12 års opfølgning og blev ikke mindre over tid.

De kvinder, som havde været i behandling med både CEE og MPA, havde ikke forhøjet risiko for udvikling af ovariekræft i perioden sammenlignet med placebo.

Ydermere viser studiet, at denne gruppe kvinder havde 28 pct. lavere risiko for udvikling af livmoderkræft.

Effekten af behandlingen så dog ikke ud til at påvirke risikoen for at dø af livmoderkræft.

»Selvom disse nye oplysninger er en vigtig del af patientrådgivningen og -uddannelsen, bør de på grund af de lave tal ikke nødvendigvis påvirke en kvindes beslutning om at tage hormonbehandling i overgangsalderen for at lindre symptomerne på overgangsalderen. I øjeblikket er CEE et mindre almindeligt anvendt østrogenpræparat, og det gør det svært at ekstrapolere disse undersøgelsesresultater til moderne østrogenpræparater, selvom den historiske kontekst er nyttig,« siger læge Eleonora Teplinsky fra Valley Mount Sinai Comprehensive Cancer Care, USA, og ekspert hos ASCO i en kommentar til studiet.

Bemærkelsesværdige resultater ved behandling af ALK-positiv lungekræft

PÅ ASCO er Pfizer også ude med flotte resultater fra deres fase 3-studie med lægemidlet Lobrena til behandling af patienter med ALK-positiv fremskreden lungekræft.

Lobrena er en tredje generations ALK-hæmmer, som i CROWN-studiet blev undersøgt som behandling til 296 patienter med tidligere ubehandlet ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft.

Patienterne blev i studiet randomiseret til behandling med Lobrena eller Xalkori.

Resultatet af studiet peger på Lobrena som den absolut bedste af de to behandlinger.

For det første kom Lobrena med 81 pct. reduktion i risikoen for sygdomsprogression sammenlignet med Xalkori.

60 pct. af patienter i behandling med Lobrena var i live og sygdomsfrie efter fem år. Til sammenligning gjaldt det blot otte pct. af patienter i behandling med Xalkori.

Ydermere udviklede 39 ud af 109 patienter i behandling med Xalkori uden hjernemetastaser ved baseline hjernemetastaser i løbet af opfølgningsperioden. Det samme var kun tilfældet for fire ud af 114 patienter i behandling med Lobrena.

På tidspunktet for udtræk af data modtog 50 pct. af patienter i behandling med Lobrena fortsat behandlingen. For Xalkori var tallet kun fem pct.

»Denne opdaterede analyse viser, at Lobrena hjalp patienterne med at leve længere uden sygdomsprogression, og at størstedelen af patienterne oplevede vedvarende fordele i over fem år, herunder at næsten alle patienter var beskyttet mod sygdomsprogression i hjernen. Disse forbedringer i resultaterne for patienter med ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft repræsenterer et bemærkelsesværdigt fremskridt inden for lungekræft,« fortæller den ledende forskerne bag studiet, læge og ph.d. Benjamin Solomon fra Department of Medical Oncology, Peter MacCallum Cancer Centre, Australien, i en pressemeddelelse fra Pfizer.