Lille protein kan måske forbedre immunterapi til patienter med sarkomer

T-celleterapi har revolutioneret behandlingen af nogle former for kræft, herunder modermærkekræft.

Nu viser et nyt dansk studie, at behandlingen muligvis også har en plads i bekæmpelsen af sarkomer.

ASCO 2022:

Find alle artikler fra dækningen af årets ASCO her.

Ved sarkomer kan T-celleterapien dog ikke stå alene, men skal have hjælp af et lille peptid, der får kræftcellerne til at blotte deres svagheder, sådan at T-cellerne ved, hvor de skal sætte ind.

I et lille studie, der netop er blevet præsenteret data fra på den årlige kongres for American Society of Clinical Oncology (ASCO), viser danske forskere, at der er et potentiale for at stabilisere sygdommen ved at kombinere T-celleterapien med det eksperimentelle lægemiddel LTX-315 fra norske Lytix Biopharma.

»Det ser ud til, at vi kan manipulere immunforsvaret i den rigtige retning. Nu skal vi finde ud af, hvordan vi kan styrke immunresponset endnu mere, så vi kan skabe nogle gode resultater for patienterne,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og forsker Morten Nielsen fra Center for Cancer Immunterapi ved Herlev Hospital.

Lille peptid blotter tumorcellerne

I studiet har forskerne undersøgt effekten af LTX-315 i fire patienter med sarkomer.

Lægemidlet virker på den måde, at det sprøjtes ind i en tumor, som derefter nedbrydes, så delene af tumorcellerne bliver blottet for immunforsvaret.

Det er en meget personlig form for medicinering. I vores undersøgelse har det primært været formålet at se, om det er muligt at udføre denne procedure, men også at se, om der var en effekt for patienterne

Morten Nielsen, læge og forsker, Center for Cancer Immunterapi ved Herlev Hospital.

T-cellerne kommer derefter rendende og lærer tumorcellerne af kende, så de lettere kan bekæmpe dem.

Efter behandlingen med LTX-315 udtager forskerne tumorceller fra patienterne, og fra dem oprenser de og opformerer T-cellerne. T-cellerne sprøjter de derefter tilbage i patienten, som i teorien burde få et bedre immunrespons rettet mod netop den patientspecifikke type af tumor.

»Det er en meget personlig form for medicinering. I vores undersøgelse har det primært været formålet at se, om det er muligt at udføre denne procedure, men også at se, om der var en effekt for patienterne,« forklarer Morten Nielsen.

Respons hos tre ud af fire patienter

Resultatet af forsøget viser for det første, at tre ud af fire patienter oplevede stilstand i deres kræftudvikling i op til seks mdr.

Den resterende patient havde ingen gavn af behandlingen og oplevede hurtigt sygdomsforværring, og ingen af de fire patienter blev kureret.

Ifølge Morten Nielsen er det positivt, at man i så tidligt et studie ser en sygdomsstabilisering i nogle af patienterne. Det giver håb for, at man ved at skrue på de rigtige knapper kan forstærke den effekt hos flere patienter.

»Ud fra et videnskabeligt synspunkt peger det på et potentiale i behandlingen,« siger han.

Selvom det ikke har været nok for patienterne i denne omgang, kan vi se en effekt, som er værd at bygge videre på

Morten Nielsen, læge og forsker, Center for Cancer Immunterapi ved Herlev Hospital.

Mulighed for at videreudvikle behandlingen

Nogle af de andre undersøgelser i forsøget viser, at de opformerede T-celler kommer ud i patienternes blod og også bliver der, hvor de givetvis forstærker immunforsvarets angreb på kræftcellerne, idet T-cellerne er i stand til at genkende netop tumorcellerne.

»Så selvom det ikke har været nok for patienterne i denne omgang, kan vi se en effekt, som er værd at bygge videre på,« siger Morten Nielsen.

Han håber på, at yderligere undersøgelser kan etablere, hvordan man kan omsætte effekten på immunforsvaret til en effekt hos patienterne.

»Der er en mulighed for med T-celleterapi at tilbyde en ny behandlingsform til en gruppe af patienter, der ikke har mange andre muligheder, og vi kan i vores forsøg i laboratoriet se nogle meget positive resultater, som vi skal finde ud af veksle til noget, som kommer patienterne til gavn,« siger Morten Nielsen.