Forskere slås stadig med at finde gode biomarkører for kræft i galdevejene

Forskere er hele tiden på jagt efter nye muligheder for at kunne lave gode prognoser for kræftpatienter og stille kræftdiagnosen tidligere.

Det gælder også inden for galdevejskræft, hvor forskere nu har undersøgt, om omsætningsprodukter af kollagen kan benyttes som prognostisk- og diagnostisk markør.

ASCO 2022:

Find alle artikler fra dækningen af årets ASCO her.

Det danske studie viser, at det kan de godt, men resultatet er ikke så solidt, som forskerne bag det havde håbet på.

»I dag benytter man biomarkøren CA19-9 til at identificere tilstedeværelsen af flere forskellige kræftformer, men den er ikke god nok i sig selv til at lave en præcis diagnose eller prognose. Vores biomarkører viste sig desværre ikke at være bedre end CA19-9 til at adskille patienter med galdevejskræft fra patienter uden kræft, men måske kan man kombinere biomarkørerne for et endnu bedre resultat,« forklarer en af forskerne bag studiet, læge og ph.d.-studerende Troels Dreier Christensen fra Afdeling for Kræftbehandling ved Herlev og Gentofte Hospital.

Forskningen har Troels Dreier Christensen netop præsenteret på den årlige kongres for American Society for Clinical Oncology (ASCO).

Markører sladrer om nedbrydning af kollagen

I studiet har forskerne i blodprøver fra galdevejskræftpatienter undersøgt markører for kollagenomsætning som et surrogatmål for tumorfibrose.

Tumorfibrose er associeret med dårligere overlevelse, vækst af tumorceller, nedsat behandlingseffekt og udelukkelse af immunforsvaret fra tumoren.

Derfor var tanken bag det nye studie, at man ved at undersøge markører for kollagenomsætningen i blodet kunne skelne mellem patienter med galdevejskræft og ikke-kræftpatienter, og at nedbrydningsprodukterne muligvis kunne sige noget om patientoverlevelsen.

Til formålet undersøgte forskerne blod fra 269 patienter med galdevejskræft og 49 kontroller. Kræftpatienterne var gennemsnitligt 67 år gamle, og 60 pct. var kvinder. Patienterne havde kræft forskellige steder i galdevejene og i galdeblæren.

I studiet undersøgte forskerne tilstedeværelsen af forskellige markører for kollagenomsætningen. Det drejede sig blandt andet om markører for dannelse og nedbrydning af kollagen 3, 4, 6 og 11 samt makrofagaktivering.

Resultatet af studiet pegede på, at specielt den markør, som hedder propeptid af kollagen type 3 (PRO-C3), som bliver udskilt i forbindelse med dannelsen af kollagen 3, var forhøjet hos patienter med galdevejskræft og bedst til at skelne mellem kræftpatienterne og kontrollerne.

Desværre fandt forskerne også, at markøren ikke var bedre end CA19-9.

»Det er en lille smule skuffende, at vores markør ikke er bedre end CA19-9, fordi den markør ikke er god nok, idet den har vist sig også at være forhøjet i en række andre kræftsygdomme og benigne tilstande, ligesom nogle patienter ikke udtrykker denne markør,« forklarer Troels Dreier Christensen.

Forhøjet markør giver ringere overlevelse

Forskerne undersøgte også, om nogle af biomarkørerne kunne bruges til at sige noget om overlevelsen hos patienter med galdevejskræft.

Her fandt de, at propetid af kollagen type 6 (PRO-C6) var den bedste markør for overlevelse. Når PRO-C6 er forhøjet, går det ringest for patienterne. Forskerne så også sammenhængen, da de korrigerede deres data for performancestatus, sygdomsstadie og resultatet af CA19-9.

»Det er interessant, at vi kan se, at dannelsen af kollagener relaterer til overlevelse. Det giver os en bedre forståelse af sygdommen, når vi kan se, at dannelsen af fibrose er et dårligt tegn. Næste skridt er at finde ud af, om det skyldes, at behandlingen ikke virker, eller om årsagen er, at immuncellerne er dårligere til at trænge ind i tumorcellerne,« siger Troels Dreier Christensen.

Får måske immunterapi til at virke dårligere

Troels Dreier Christensen fortæller, at forskerne er gået i tænkeboks i forhold til det næste skridt i forskningen.

Måske vil de kombinere deres markører for galdevejskræft med CA19-9 for på den måde at finde ud af, om det mere præcist kan identificere patienter med galdevejskræft.

En anden mulighed er at se på, om kollagenmarkørerne kan bruges til at sige noget om, hvorvidt immunterapi vil have en effekt på patienterne.

»Det kan måske være sådan, at når immunforsvaret bliver ekskluderet fra tumorerne, virker terapien dårligere. Det er noget af det, som vi måske vil undersøge fremadrettet,« siger Troels Dreier Christensen.