Flere nye tilgange til behandling er præsenteret på ASCO

Stråleterapi kan risikofrit udelades til nogle patienter med lokalfremskreden endetarmskræft og dermed reducere risikoen for nogle af de bivirkninger og effekter på livskvalitet, som ofte følger med strålebehandling.

Det er konklusionen i et af de studier, der er blevet præsenteret data fra på den årlige kongres for American Society of Clinical Oncology (ASCO).

Data er samtidig blevet publiceret i New England Journal of Medicine.

I studiet blev 1.194 patienter med lokalfremskreden avanceret endetarmskræft kandiderende til prækirurgisk stråleterapi inkluderet.

Patienterne, der var mediant 57 år gamle, og 34,5 pct. var kvinder, blev randomiseret til enten standardbehandling med kemo-stråleterapi forud for et kirurgisk indgreb til at fjerne kræfttumor og de omkringliggende lymfeknuder eller kemoterapi (mFOLFOX6) efterfulgt af kirurgi uden stråleterapi, hvis tumor svandt med mere end 20 pct. ved kemoterapi alene.

ASCO 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASCO her.

Resultaterne af studiet viser, at det i mange tilfælde kan udelades at benytte stråleterapi til patienter med lokalfremskreden endetarmskræft.

Blot ni pct. af patienterne i interventionsarmen endte med at modtage stråleterapi. Alligevel var både overlevelsen og den sygdomsfrie overlevelse på niveau med behandling med stråleterapi i tillæg til kemoterapi.

Den sygdomsfrie femårige overlevelse var i interventionsgruppen 80,8 pct. mod 78,6 pct. i kontrolgruppen.

Overlevelsen var 89,5 pct. i interventionsgruppen mod 90,2 pct. i kontrolgruppen. Der var kun få tilbagefald i begge grupper.

Resultatet af dette studie kommer med en mulighed for at ændre behandlingsparadigmet for patienter med denne type gliomer

Ingo Mellinghoff, forsker, Memorial Sloan Kettering Cancer Center

»Dette studie bekræfter brugen af prækirurgisk behandling med FOLFOX og kun selektiv brug af stråleterapi til patienter med lokalfremskreden endetarmskræft. Denne mulighed er vigtig af flere årsager. For det første er stråleterapi ikke lettilgængeligt mange steder i verden, og for det andet ønsker mange personer med endetarmskræft at bevare fertiliteten og at undgå tidlig menopause,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og leder ved Department of Medicine ved Memorial Sloan Kettering Cancer Center, Deb Schrag, i en pressemeddelelse.

Estimeret 46.000 personer i USA vil i 2023 få stillet en diagnose med endetarmskræft. Den femårige overlevelse ved lokalavanceret endetarmskræft er 74 pct.

Tillæg af ribociclib reducerer risiko for tilbagefald

Et andet studie (NATALEE) på ASCO viser, at tillæg af ribociclib (Kisqali) til hormonterapi signifikant forbedrer den sygdomsfrie overlevelse hos patienter med HR-positiv, HER-negativ tidlig brystkræft. HR-positiv HER-negativ brystkræft er den mest almindelige form for brystkræft og udgør 70 pct. af alle brystkræfttilfælde.

I studiet blev 5.101 kvinder og mænd med HR-positiv HER-negativ brystkræft i stadie 2a til 3 randomiseret til hormonterapi eller hormonterapi plus ribociclib.

Efter median opfølgning på 34 mdr. havde 20,2 pct. af patienterne i ribociclib-gruppen modtaget behandling i tre år, mens 56,8 pct. havde modtaget behandling i to år.

7,4 pct. af patienterne i behandling med ribociclib havde oplevet tilbagefald til sygdom. Det samme gjaldt 9,2 pct. af patienterne i kontrolgruppen.

Den treårige progressionsfrie overlevelse i ribociclib-gruppen var 90,4 pct. mod 87,1 pct. i kontrolgruppen.

Samlet set peger resultaterne på, at tillæg af ribociclib reducerer risikoen for sygdomstilbagefald med 25 pct.

Den gavnlige effekt af tillæg af ribociclib blev i studiet fundet på tværs af alle subgrupper af patienter. Tillæg af ribociclib gav også forbedret overlevelse, tilbagefaldsfri overlevelse og overlevelse uden tilbagefald med sygdom et andet sted i kroppen.

»De nuværende godkendte målrettede behandlinger kan kun bruges til små grupper af patienter med HR-positiv HER-negativ brystkræft, hvilket efterlader mange uden en effektiv behandlingsmulighed til at reducere deres risiko for tilbagefald. Derfor er der et stort behov for behandlinger til at reducere risikoen for tilbagefald samt en tolerabel behandlingsmulighed, som holder patienterne kræftfrie, uden at det går ud over deres hverdag,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og leder af Clinical/Translational Research samt Revlon/UCLA Women’s Cancer Research Program ved UCLA Jonsson Comprehensive Cancer Center i Los Angeles, i en pressemeddelelse.

Kan revolutionere behandlingen af hjernetumorer

Et sidste studie (INDIGO) på ASCO viser, at behandling med vorasidenib, der er en IDH1/2-hæmmer, signifikant forbedrer den progressionsfrie overlevelse hos patienter med stadie 2 gliomer, der er en ondartet hjernekræft med ringe langtidsprognose.

331 patienter i alderen 16 til 71 år med stadie 2 gliomer og IDH-mutation deltog i studiet. De havde alle gennemgået et kirurgisk indgreb for at få fjernet deres hjernetumor.

Patienterne blev efter kirurgi randomiseret til behandling med vorasidenib eller placebo. Det primære endepunkt i studiet var sygdomsfri overlevelse baseret på MR-scanninger af hjernen. Ved opdaget sygdom blev patienterne i placebogruppen også sat i behandling med vorasidenib.

Resultatet af studiet viser, hvor godt vorasidenib kan holde sygdommen fra at vende tilbage.

Den sygdomsfrie overlevelse var i kontrolgruppen 11,1 mdr. mod 27,7 mdr. i gruppen i behandling med vorasidenib.

Vorasidenib forlængede også tiden til næste behandling fra 17,4 mdr. i kontrolgruppen til et endnu ikke mødt endepunkt i interventionsgruppen.

Der var lidt flere bivirkninger af behandlingen i vorasidenib-gruppen, men de var for de flestes vedkommende til at håndtere. 9,6 pct. af patienter i behandling med vorasidenib oplevede bivirkninger i grad 3 eller mere.

»Vores studie viser, at målrettet behandling til patienter med IDH-mutationer med vorasidenib signifikant forsinker tumorvækst og behovet for mere giftige behandlinger. Dette er klinisk betydningsfuldt, fordi patienter med gliomer i grad 2 med IDH-mutationer typisk er unge og ellers raske individer. Resultatet af dette studie kommer med en mulighed for at ændre behandlingsparadigmet for patienter med denne type gliomer,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Ingo Mellinghoff fra Memorial Sloan Kettering Cancer Center, i en pressemeddelelse.