Fjernmonitorering øger ikke overlevelsen blandt danske kræftpatienter

Franske og amerikanske studier har indikeret, at der kan være en overlevelsesgevinst at hente ved at fjermonitorere symptomer hos patienter efter kræftbehandling.

Selvom andre lande har fundet god effekt af fjernmonitorering, ser det ikke ud til at have nogen effekt på danske patienter

Læge og ph.d. Rasmus Blechingberg Friis

Tanken bag fjernmonitorering er, at klinikere kan blive opmærksomme på, hvornår noget i patientforløbet ikke går, som det skal, og at de så kan gribe hurtigt ind ved tegn på sygdomsforværring eller ved bivirkninger til behandling.

De gode resultater fra udlandet kan dog ikke genfindes i en dansk kontekst. Det viser et nyt studie, der netop er blevet præsenteret på den årlige kongres for American Society of Clinical Oncology (ASCO).

»Det vigtigste budskab i dette studie er, at man ikke nødvendigvis kan overføre resultater fra studier rundt om i verden til danske forhold. Selvom andre lande har fundet god effekt af fjernmonitorering, ser det ikke ud til at have nogen effekt på danske patienter, og det kan måske skyldes, at vi i Danmark i forvejen har en meget høj kvalitet i vores standardtilbud og let adgang til sundhedsydelser,« forklarer en af forskerne bag studiet, læge og ph.d. Rasmus Blechingberg Friis, som har stået i spidsen for studiet, der er udgået fra kræftafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup.

494 lungekræftpatienter med i studie

I studiet ønskede forskerne at se, om de i en dansk kontekst kunne genfinde det, som deres amerikanske og franske kollegaer havde fundet.

ASCO 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ASCO her.

Til formålet inkluderede forskerne 494 patienter fra otte ud af 10 af de danske kræftafdelinger.

Forsøgsdeltagerne var alle i livsforlængende behandling for lungekræft i stadie III til IV og blev randomiseret til standardbehandling eller fjernmonitorering. Ved fjernmonitorering skulle forsøgsdeltagerne ugentligt svare på elektroniske spørgeskemaer, hvor en algoritme automatisk varskoede sundhedspersonalet, hvis der ud fra spørgsmålene var tegn på bivirkninger til behandlingen eller sygdomsforværring.

»Det var ideen, at vi med det elektroniske spørgeskema kunne opspore for eksempel blodpropper eller bivirkninger og enten justere behandlingen eller hive patienterne ind til en tidligere CT-skanning. Når algoritmen fornemmede, at der var noget galt, skulle en sygeplejerske eller læge kontakte patienten over telefonen og planlægge eventuelle tiltag,« forklarer Rasmus Blechingberg Friis.

Ingen overlevelsesgevinst

Resultatet af studiet viser for det første, at det rent faktisk var muligt at lave denne type forsøg med en skrøbelig patientpopulation.

Hele 88 pct. af patienterne overholdt den ugentlige monitorering gennem det første år og fik svaret fast på spørgeskemaet.

Til gengæld havde monitorering ingen effekt på overlevelsen efter ét år, som i både monitoreringsgruppen og i kontrolgruppen lå på 57 pct.

I løbet af forsøget blev der besvaret i alt 9.081 spørgeskemaer, hvilket medførte 1.166 opkald til patienter og 521 ændringer i den understøttende behandling.

Der er med andre ord sket en masse, uden at det har haft effekt på patienternes overlevelse.

»Man kan forestille sig, at patienterne i kontrolgruppen har haft et tilsvarende antal opkald til lægen på eget initiativ, og at det har ledt til ændringer i deres behandling, hvorfor udfaldet er det samme mellem grupperne,« siger Rasmus Blechingberg Friis.

Endelig havde interventionen heller ingen signifikant effekt på patienternes livskvalitet mellem grupperne.

»Det var overraskende, fordi man ville umiddelbart tro, at når lægen tog kontakt til patienterne i monitoreringsgruppen og blandt andet justerede på medicin til smertebehandling, at det ville have en effekt på livskvaliteten, men det kunne vi altså heller ikke finde,« siger Rasmus Blechingberg Friis.

Vigtigt at teste tiltag i en dansk kontekst

Ifølge Rasmus Blechingberg Friis kan studiet ikke bruges til at sige, at fjernmonitorering af patienter med kræft ikke har en effekt – det har bare ikke en effekt i en dansk sammenhæng, hvor patienter formentlig har lettere adgang til sundhedsydelser, end patienter måske har det i andre lande.

Derfor fokuserer forskeren i sin konklusion på, at studiet bekræfter kvaliteten af den danske standardbehandling, og at læger er gode til at imødegå patienternes problemer uden at overvåge dem, men i stedet taget hånd om dem ved kontakt fra patientens side.

»Det vidner også om, hvor vigtigt det er at teste tiltag i en dansk kontekst. Havde vi på baggrund af de amerikanske eller franske resultater besluttet at indføre fjernmonitorering af denne patientgruppe i Danmark, havde man bare pålagt sundhedssystemet en masse belastende opgaver, uden at det havde givet en gevinst,« siger Rasmus Blechingberg Friis.